Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Nøddeskal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nøddeskal — Nøie.
548
ND>ddesial, nate-skurn, f. Mk. n.-vise, m.,
o: Hunblomsterne paa Hasselen", som
siden blir til en nedde-krans; n.-skog,
m. Gl. n. nat2sic6^r.
N»de, nøjde (-de), tvinge(ar), også *drive.
N. noget paa En, *truge n. på el. in
på. Nsdes til, nøjdast. N?dt blive
til, se Wdsage.
«Rjjbett, nøjding, f.
Nedfoder (Bar, Bark, Lyng), å’t-fang, n.
NDldhavN, *ut-hamn.
Npdhjoelp, naud-nytte, f., -hjælp,’f., brå-fang,
-fænge, n., -nøjte, n. Eg. som kan
faaes i en Hast el. bruges i kort Tid".
Have til N., *have til vare. Jfr. Re
serve.
Nstdig, *naudig, nau’-turveleg, n.-synleg,
-*synt, umistelig, umissande. N. have,
trænge (-de), *t. til, om, *være trængd
om, føre(y), *gjære med. »Me er ikkje
trZen^ føre slikt*. Jfr. Behøve. ©om
har U., trængd om, føre, -trængd (kvile-,
liggje-t.). Jfr. Nødvendig.
Nstdigen. *trau(6)om, ""traut (gl. n. trautt),
naudlege, *ugjærne.
Npdild (se Friktions-, o: Ild, som frem
kommer ved langvarig Gnidning), nav’
eld, n.’-vNrine, m. (e), (v)ri6-eI6. »Gneke
(kneke, i) nau-eld*.
Nødlidende (trcengenbe, forlegen), naudig
(•Siden de var så nødige*. Asbj.).
(Dm Vexel), lyst, tin^lvgt? o: protesteret.
Jfr. Protest.
9løbløgtt, naud-lygn, f.
9?øbmtbbcl, brå-fænge, n. (Lm.). »Brå
fængje kan og vare længje*.
Nstdord (som bruges i Mangel af et bedre),
brå-fænge, n. (av et ord), naud-berging,
f. Jfr. NiZdhjcelp, Surrogat.
9iøbfage, nejde (-de). N—t, *n»j<l’, *nau6
stad’. N. blive, N^6ast, *la, ljote
(— laut). »Du får tåle det, Blessomen* !
Asbj.
9tøbBfdtbf naud-høve, n.
Nødskilling, spareskilling, in.
9iøbffrig, nau’-skrik (na-skrik), n., 2: vedh
oldende Skrig".
9iøbtrcengcttbc (meget forlegen for noget),
naud-trængd.
9løbtørft, naud-turft, f., -tårv(o), f. Sitt
N. forrette, gjære frå seg, kokke(u), ar
(kakke). Sv. * kakka. Lat. cacare.
Jfr. Fornpdenhed.
9?øbtørftig, naud-turveleg. Jfr. Npdvendig.
Nødvendig, *naudig, naud-synt, n.-synleg,
naudsam, naudsamleg, naudleg, turvande,
turveleg, uaud-t., tarvleg. Jfr. Npdig.
Mots. turve-laus, tårv-1. ; (Adv.), naud
turvelege, endelege. N. Vcere, gjælde
— gal’t): »det gjæld om å skunde seg*.
N. Gjerning, naud-37n, f. (naus3vn,
naussen). Iscer om at pleie Syge el.
dyende M.ster".
Nfidvendighed (t. Nothwendigkeit), trång(o),
m., naud, f., naud-høve, n., n.-syn, f.,
*n.-trång. »D’er ikkje nåkon(o) trång
føre detc, o: det er ingen N. »D’er
ingi naud på*. »Det var ingi n. føre
det», «Det var vel tarv til*. Ude» N.,
turve-laust, *i utrængsmål, n., *i utrængs
måte, naud-laust. Sy. i otrångt mål.
N?dvoerge, naud-værje, f.
9Jøgett (blottet), *flejn, *snau; (uden Kloe
ber), *naken. Sy. naken, t. nackend,
nackt. N. blive, *nakne, *naknast,
*nækjast, *snøjdast, *flejne. Jfr. flejne,
f., ne^n, n., o: bar %læt, i Skov, Paa
Trce ; flejnot, 2 : blottet baa enkelte Punk
ter; flejn-berg, Klippe, blottet for Jord;
f.-skalla’. N. Klippe, snau-berg, n.
N. Stribe, snau-strek(i’), n.
Negenhed, *snaulejk, nakenskap, m.
Npgle (N^gel), løkjel(y), m. (fl. løklar),
nøkjel(y), m. (fl. nøklar). Sy. nyckel.
Mk. løkel-hald, n., ©rebet paa en N.,
-ka’1(o), n.; -pipe, f., -skjæg, n., o:
NpglekllM (-skjær?); -hånk(o), f., (nøgle
hank, J. L.), o: Npgleknippe.
Nstgle(Traad-),n7lcle, n. (fl.nyklo), nøste(y),
n., n3(6)e, o, n. Gl. n. hnoda.
9iøgle6ett, *oster-bejn. Mk. oster, f., o :
Hulningen obenfor N.
Nogleklynge, nåe-hånk(o), 1., neste-hånk, f.,
Jfr. Nj)gle.
9*ot,,l»Btig", grejnleg, grejnog, gran’ (sy.
grann), gran-givelig, gransam, gran’-var,
gran-voren, gl«g’ (eg. om person), *net’,
*plænt(e), nagjen (o : nj?ie aftjaåfet) ;
(punktlig, nMe bestemt), "°nXm (»6et skulde
være så næmt», o : faa npie, akkurat truf
fet), små-gran, *stræng; nær-sjåog, nær
sed’; (f. Ex. 2lfflrtft), *ord-ste (jfr. Ord
ret); (forn 35ægtrebffab), va’k (jfr. *var,
fin, *?), som strax viser enhver übetyd.
Forandring i Tyngden"; næpen (f. e.
om en bismer ; sv. nåpen, o : fin, net).
N., J)bcrft, *mejn-stø, *au’-var, *hår-fm,
*hår-gran’? (efter *hårgrant, Adv.). N.
i Begrebsbestemmelsen, *gran-tænkt (jfr.
Skarpsindig). N. Efterforfining, ra-kna’,
m. N. i sine Forretninger, *grej, jfr.
sv. redig. Aderst n. vcere, jfr. *flå
fluge-foten. Nstiagtig(en) (Adv.), *gran
lege, grangiveligen, *rettogt, håg’-st©t7 (eg.
trcrffende paa rette Punkt, *håg’ ?) ; grus
vei; *grant; (knapt), nau’lege, *nauvt,
*nauvert. »Eg såg det så grant*. N»,
yderst (Adv.), *hår-grant. Jfr. og -agtig
(endelsen).
9i)JiiOBttgt|eb, gran’skap, m., omhu (H. D.).
N., fmaalig, altfor stor, pruting, f.
Nj»ie, *ret(ee), nauvlege, *grant, *net.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
