Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Offentlighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552 Offentlighed — Oktavbind.
gøre ; åpen-dage(o). Sy. almångora (f. e
en skrivelse), lysa. Gl. n. lysa.
Offentlighet», apenskap, o, IN. ? (1.1N.), som
hittil i * ær brukt for Aabenhed"
Bruket av apenzkap for Off. måtte d
støtte sig til *åpen(o) for offentlig
Også : vitterlighet. O—den, almenheten
H. D.
Offer, offer, n. Ofre blodige 0., blote
Fr. H., Øhl. Mk. offer-mæle, m. el
-skjeppe, f., o: en Vis Afgift i Korn
til Prcesten.
Offerere, tilbyde, frembære, ofre.
Offerte, tilbud; gave, offer.
OfftCer svarer til leder, fører (eg. æmbeds
man); hærman, høvedsman (Fr. Bfd.)
nNr-inester, jfr. Skolemester, Husmester,
d : mester i skole, i hus. H. P. S. har
tjenst-hærre el. -man. Tjenst-, efter t.
Dienst, har dog ikke medhald i *, som
korter teneste (a) til tenest el. tenste,
men ikke til tenst.
Offieia, bona «Moi», velvillig mellemkomst
el. inblanding, v. forliks-prøve.
Official, _ æmbedsman ; kirke - forstander.
Officialia, æmbeds - saker, -arbejder,
-gærning.
Ofsiciant, æmbedsman ; tjeneste-man ; hof
tjener; undertjener; tjenstgørende præst.
O—er, æmbedsmæn ; tjenerskap.
Officiel, på æmbeds-vegne, æmbeds- el.
tjeneste- (t. d. brev), tjenstlig (H. P. S.,
H. D.), æmbeds-medhåldig, i æmbeds
nie6l»r, «embeH3-n)einlet, lovtalen (t. d.
om navn) ; æmbeds-manlig ? (av æmbeds
man likesom bondevenlig av bondeven ;
embættelig, 1.m.). O. Dokument, æm
bættes-brevgjerd. Lm.
OfftCtn, værksted, arbejds-rum (især apote
kers og bogtrykkers). Jfr. Apotek.
DffUtnal, =ltc(, lækende, helbredende, med
el. til helsebot. O—lill, læke-midler,
1.-råd.
Ofsicium, skyldighet, æmbeds-skyldigh. :
guds-tjeneste. Ex officio, på æmbedsvegne,
i æmbeds-medfør. 0. Sttjtremura, den
siste ære («begravelse»). Sanctum 0.,
kætter-ret (inkvisition).
Ofsitists, tjen3t-villi3 (H. P. S.), fore- el.
imøte-kommende, tjenstfærdig, halvunder
hånds-, halv æmbeds-, halv på æmbeds-
vegne.
Ofintus (Ph—ch), (et Stjernebillede), orm
hålderen (ikke det tyske «slange»-).
Ofre, ofre, ar.
Oftalmolug (Ophth-), »jen-læke. Dertil
-lækekunst og -lækelig for O—logi og
o—logifl. H. P
. 8.
Ofte, *olta (-to, -tå), *ti6t. Ikke ofte,
•fåtidt. Oftere, oftest, *oftare, mejr —
oftaste, *mest, *jamnaste. »Han kom
der ikkje mejr*. «Han er nå(o) mest
hejme».
Og. *å.
Ogsaa (Og), *og ("°a, au), «0332, me(d).
Og saa videre (ordret efter t. und fo
weiter"), m. m., m. fl., *og så(o) bort
etter.
Ogygiss, æld-gammel; jfr. «forn. Ør-gamal
og *ut-gamal ær = udlevet. Meget gl.
Urmmnes brukes av nogle. I* ær ør
minnog = glemsom.
Okcidentalft, vesterlandsk, vestlig, vester
ledens. Det o. Rige, det vest-romerske
rike. De 0. Sprog, .de vest-europæiske
mål.
Okcidenten, eg. (solens) nedgående ; vesten,
vester-leden, vesterlandene (Europa, mots,
«sten, østerleden, østerland, Orienten".
Dærimod østlandet —av Norge ær
mots. Vestlandet).
Ottafion, lejlighet, heve, 1,., tilhøve, n..
tilføre, n. (1.m.), åføre, n. (1.M.). til
fælle, n. Jfr. Anledning, Leilighet».
OkkllsisNlll, tilfældig, lejlighetsvis.
Okler, »metal«- el. malm-jord; rust, jærn
kalk (som fremkommer av metal, navn
lig jærn, opløst ved syre).
Okkultation, I^nin^, f., Lemzel, ss^ninx,
f., dulsmll, n. («dølgsmål). Jfr. Fortie,
Fordplgelse.
Cffupation, intagelse, tilegnelse; syssel,
stræv, n., stel, n. Jfr. Bescrtte, Vemcrg
tige sig, Besiddelse.
Okkupere, ha(ve) inne, ha under sig, h. i
sin magt ; lægge under sig, få i sin magt,
tilvælde sig (H. D.), hær-take, in-ta(ge),
hær-sætje (1.U,.): syssel-sætte, ha bruk
for, gi aib^6. O—t, 8783el8at, opta^en
(aptat); opsvlt (med en tanke); (f. Ex.
Land), nZer-nal6en. I.m.
Oklokrat (chl-), bonde-høvding, almu-h.,
(ringere) hærke-høvding el. -ven? Tfr.
Ppbel.
Ollokrati, menigmans-vælde (H. D. forslag ?),
hærke-styre, n. el. -vælde (hærke, n. ær
«omtrent som Pjsbel").
Oklotratifl, bonde-, almu-, hærke-venlig ?
(I likhet med konge-, folke-, bonde-,
russe-venlig) ; hærke-styrende el. -styrt.
Oktaeder, otte-side (en)? otte-flate? Oktae.
driss, otte-flatig. Th. Kj.
Oktant, otting el. 0.-bue, otten’dels-krinsel,
in.? .ut-snej, 2: Sektor. Jfr. Kvadrant.
Oktav, åtte-; åttenden (d : den 8de?) åtte
tonen (den Bde tone fra gruntonen) ; åtte
blad, ottelagt (ark). Lm. I Ottllv
format. in uewvo, otte-biass- (H.P
. s.).
Jfr. Folio.
Ottavbind, -blad, åtte-bind, åtte-blad?
Oktavblad kan vel ikke hete åttendels-bl.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
