Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Opfarende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opfarende — Opgave.
562
Opfarende (t. aussahrend), *hastig, *hast
modig, *dra-lvn^ (gl. n. brådlyndr), *brå
huga, *brå-sinna (mk. brå-sinne, n.),
*skjærre-sinna, bråog (»brådug«), *il’
håtta, *il’-bræen, *snar-sint, *kvimpen.
Jfr. heftig, Hidsig, Hafimodig. O. Pers.,
illing, m., il’-mænne, n., il’-beste, m.,
-nøjte, n., il-bræe, f., a’3, n., asn, n.
Jfr. Brusyoved, Havgasse.
Opfarenhed, brå-læte, m.; (som af Skrcek),
kip’, m., kvæk’, m., støk’, m. (?).
Opfart, (rettere) op-færd.
Opfatning (t. Auffatzung), skjen(skyn), n.,
syn på, næmme, n. ; om-grep(i’), n., Lm.,
o: Forftaaelse, Begreb.
Opfatte, skjene (sky-), *forstå, *t2,l<e.
«Eg tok det radt, kvat han meinte».
»Det var på tvo måtar til a take«. £).
»rigtig, *mis-ta(ke). Som Ut omfatter
urigtig, *rang-synt.
Opsinde, *finne op (på), *hitte på, tænkje
op. Gl. d. påfinne. Dy. påfund. H. D.
Cpftttbelfe, opfinning, f. Sy. uppfinning.
Cpfinbfom, *opfinsam (opfinnog), *hitten,
*hitsam, *kunstig. Mk. *ordhitten.
Cpftomttte, nere (-de), *elde op under,
gløde (-de), kvejkje (-te), øle (-te), sætje
op. Jfr. Agitere; Tilskynde, Ophidse.
D—B (henrives), fjælgne(ar). Jfr. fjælge,
o: ophidse, eg. varme.
Opstammelse, op-^^clin^, f., op-kve^lc, m.
Jfr. Fyrighed.
Opstyden, op-flå’t(o), n.
Opfiydt, op-flåtna’(o).
Opfiytning (Forfremmelse), opflutning, f.
Opfiyuen, op-flåg(o), n.
Opsolde, brigde (-e) op, brætte (-e) op,
brjote op (— braut). Jfr. Omb^ie; Op
kilte.
Opfordre (t. auffordern), mane, ar (sy.
mana, m. på, upp, dv. maning, f.),
purre, byde, b. op, inbyde (til), tilstyrke,
kræve, kalle, stævne, *stæmne («lian
stsemnde 03 hit*, »3. folk til seg«), be(de),
æske (Fr. Bfd.), *råde (til), tilråde, til
skynde, lokke(ar), tele(i’), ar, tælje til,
ægg3e(ar)j Sgange (—- tzjek’), støre (-de);
jfr. *øle, *øse. O. til Strid, jfr. Ud
forbre. «Harald bød Bønderne at tåge
Håkon til Konge*. Harald krævede
Xvel6ulv at ko^nme tilXon^en» (R. Keys.).
«Gud kaller os til at —«. Jfr. Op
muntre, Ofthidse, Opflamme. Opfordret,
tilskyndet, dreven.
Opfordring (t. Aufforderung), opbod(o’),
n.; råd, f., *tilråd, tilrådelse, tilskyndelse,
til-lej(djing (1.M.), in-bud. op-rop, n.,
til-r. , vækkelse, æggelse, opmaning (Lm.),
støring, f.; (til at gribe til Vaaben), jfr.
Oftraab.
Opfoftre (Dyr), ale (— o’l), *aletil, *fostre,
sætte på (O. V.), *lægge på (kalva).
Vcrrdato., *aknde. O—s: Dyr, som
0., a’l, n., ældt(e), n., *av-ælde, unda-æ
Jfr. Race, Yngel, Stamdyr. Dyr, som
fial o. (ilke stagtes), ale-6vr, n., liv
krøter, n,, -fe, n., -de^t, n. Jfr. ale
hest, -kalv; liv-kalv. Opfoftret, *«?’
alen, fostra’. O. Stffoitt ’kl. Ingtl «i
Kreatur, op-ælde, n.
Opfoftring, a’l, n., ælde, n., op-ælde(e).
n. (-a’l, -øle), foster, n., fostring, f.:
barn-f.
Opfostringsanstalt, foster-hus (-værk)? (
liknet med foster- i foster-far, -mor
-bror).
Opfrifle, *friske, *færske (»f. op atter*),.
kveikje (-te), styrkje (-te), nøre (-de),
*kose (dv. kosing, f.), vækkje (— vakte):
»v. hugen». O. Ild, berte, y (-te).
B. kåla(o), o : Lampen. O—s (om Ild),
glødast (»det g. i brandarne*), kvejkast.
kvikne, kvejkne. —t, *nerd.
Opsriskelfe, friskelse, n., frisk, m., friske:
m., kvejk, m., kvikning(i’), f., kvejkjing
f., kvejkning, k., liv (»få ejt nyt l.«):
styrkjing, f., styrkjelse, n.
Opfylde, fylle (-te), ful’-fere (-de), ful’
ende(ar), ful-byrde. £)—§ (gaa iOp
fyldtlse), *kome fram. Dy. framkomen.
o: opfyldt ( om Forventning").
Opfyldelse, opfylling, f.
Opfyldning, *fylling.
Opfydning, op-fedsle, f., op-fostring, f.
Opftre (Hus, Skuesftil, sig) ær efter t.
Haus, Schauspiel, sich auffuhren. I vår
* liar fjafrc ikke slik mærkelse. I *
bære seg åt, fare at, skikke seg, steik
seg, te 8., håtte 8., ar (gl. n. natta, lave
mdrette). Mk. «kunne leve iblant fra
mandt folk*, o: fliffe sig. O. et Hus
byggje, sætje op; (Skuespil), gi(ve)-
Opfsrelse (af Skuespil), fram-flutning. I.m
Opforsel (ester t. Auffuhrung), fram-færc
(fremf., Molb.), adfærd (åtfærd, gl. n
atferå), åtburd, m. ( lidet brugel."), åt
bærsle, f., åtbæring, f., bragd, f. 0.
grov, plump, grovskap, m., naute-færd
f. £)., nfummcltg, u-dygd, f., u-læte
n. Jfr. Levnet, Forhold, Scrder, Dan
neise, Opdragelse.
Dpgang, opgånge(o), f., opgang, m.; (©0
lens), ovring, f., sol-0., sole-kome, f
(»solark.«), sol-renning, f.
Opgangen, *op-gjængen.
Opgave (at besvare), spursmål, n., spur
ning, f. ; (Arbeide at udf^re), føre-låg»
(y-o), f., ålag, n., årlag, lage, m.
skånt, m. : (foerbeleS tianflel.), traute, m,
(»IZe^e trautar fere nakon«). Gl. n
|raut. 0., altfor vanstelig, ov-ævle(e)
n. Gl. n. ofrevli, Overmagt. Pa«l!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
