Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Opløsningsmiddel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opløsningsmiddel — Oppebie.
566
bråning?; jfr. morkning, f., morskning
(Asbj.), tining? råvning(o), sletning(i’), f.
(av sletne, gl. n. slitna, o: lldsftlittes);
lAdstillelse), flakning, f. O. paa en
Forvikling, greje, f., skil-g., opgør; (af
Opgave, SanfEet.), ut-grejing, f.
Oplsssningsmiddel, Bkille-mi6Hel, z.-Nmne?
(kemigk m. nZemli^).
Oplssningsret (Rigsdags), hejmsendings
ret. Lin.
Opmand (n. s. Upman), skils-man(i’), mel
lem-man, op-man? Sy. skiljedomare. Jfr.
Voldgiftsmand.
Damande, sætte mot i, manne (op), op
mode (Lm.), mænne, *støre. O. fig,
*take til mandomen, magne seg, ta mot
til sig, manne seg, sterast. *Mannast
ær = blive mere mandig, mere stcrrl og
dygtig.
Ormane, se Mane, Opmande og Oft
muntre.
OpMllale, *mæle op (dv. op-mZelt).
Opmuddre, rejnske(ar).
Opmuntre (t. aufmuntern), tele(i), ar, tælje
til (-talde), styrkje (-te), o: gi Mod,
stolpe(ar), tilskynde, lokke(ar), mode, ar
(Lm.), opmode (Lm.), *råde, *r. til,
støre (-de, stære, stere), mane(ar), *friske,
*kvejkje (-te), o: scette Mod i; vækkje
(— vakte) ; (glæbe), hugne(ar), moroe(ar) ;
(ben BedrMede), trøste(ar), vårkunne(ar) ;
glæde (— glædde) ; (oplive), live op,
kvikke ; (opcegge, tilfiynde), stæle (-te),
o : stal-sRtte (ztZere, jfr. *3tsle), 3t«6^e(^)
opuncler. O. fig selv indbyrdes, 3wra3t.
Jfr. gl. n. Btoera3t, o: bli overmodig,
bryste sig. Opmuntres, 8w123t, inaclazt
(»d’er ikke stort til å modast på«, o:
ikke synderlig oplU^ntrende; jfr. mo6ele3,
som gir Mod): letne(al). Opmuntret,
tilskyndet, *til-tald, *til-råd, *til-størd.
OpMUNtrende, hyggjeleg, hyggjesam,
*vonsam ; (i Sorg),
OpMNUtring, tilskyndelse, til-tZeljin^, f.,
op-ino6in^, f., storing, f., råd,, f., st»(d)
nad(y), stedning(y); til-rop, op-rop, væk
kelse; tidsfordriv, moro, f., morskab (jfr.
Fornpielse); (Trpst, Deltagelse), vår-kun’,
f.; (nyt Mod, Kv^lc. m.; (Lettelse, Hjoelp).
nå’t(o), n., nåting(o), k. O. til noget,
hug-vækkje, f. Lm.
Opmcrrtsom (t. aufmerlfam), agtsom, agt
pågiven(de), *gaumsam (mots. *gaum
laus), gaum-ful’ (Lm.), *gåen*, *gåig,
*var, "°var-«)^6, *gleg’, "°nZtt>3, o: efter;
tcrnlsom, *gran’-var, omsynleg, hyggjen,
vi’s (»eg vart ikkje nåkot vis«), vetsam(i),
mærksam (d. * mærksom ; dært. mærk
somhet, H. D.). £). blive, *rejse ejro
(om dyr), *få ejn stir, *få gå’t på, bli
var, hyggje (-de) ; gå (>66e). iEg hygde
(el. gådde) ikkje, kvat han sa(gde)«. 0,
gjøte, vare(ar) føre el. om, varsle(ar)B
gøre var på, g. a^t^om på, lære (6ocere)>,
sZe^e frå el. til (»3N^ frå, når du trZenF
mejr«), vitre, ar (dært. vitring, f.) ; (frem
hceve, fastholde), jfr. liZev6e(ar); minne
om, på, å-minne (-te), *atvare, å-måle(ar),,
ama^e(ar). GL n. amal^a. Eg. føre
Talen, Maalet hen paa Noget. Jfr.
Bane (bringe), Jfr. og Melde. O. voere,
gaume på, etter (ar), ænse, anse^ar),,
*give ans på, gå (-dde), *give gaum,s
""lia’ gå’t pa, gi agt på, mærke(ar),
marke(ar), mærkje (-te), *ta mærke på,
lægge m. til. Meget 0. Hære, *ha’
gode øjro, mots. ha’ tjukke &.
Opmcrrksomhed, agt, f., ans, n., ansing,
f., omsyn, f., syn, f., syn og sans, sans
(for), mærksæmd, f., nat’, m. (»d’ er ikkje
nåkon h. i hånom», han er altfor lige
gyldig), åthug, m., gå’t, m., gaum, m.,,
gåing, f., *gåning, gåe, m., hyggje, n.,
tanke, m., (»det vil være ejn t. med
alt«), «re3te(a). f., o: Eftertanke (dv.
»reste-lauB, o: uagtsom). Han venter
sig tnegen O. (er indbildst), *ha« tyk
kjest til seg kome. Med O. hsre, læggje
ejrat til. O. vise (mobtage venlig»,
fagne, ar. Dy. fagning, f.
Opncevne (visse Personer), *næmne op.
Dy. næmsle, f.
Opnoevnelse, op-næraning, f.
Opobalfom, mokka-balsam (balsam-olje).
Opofre, *gi til. »Han ga’ møke’ til, om —«
Ovofret (overladt), *til-laten.
Opofrelfe gjyre, take seg nær.
OpOWt, *op-om (pom).
Opover, op-øver, y.
Oppatle, *pakkeful’, *stopPc ( ikke almind.),
stappe(ar).
«ittg,*stopping, pakking ; (Soldatens).
bør(d), f., bør(d)e, f. Fri for O.
(expeditus), laus-rejpa(d), tom-rejpes.
Tomhændet ær efter Molb. = uten gave,
— om kommende el. avgående.
Oppasser, *«eren6-Bve^n, "°viB2l-zut (^Zente,
-barn), *lejpe-gut; tjener; sko-Bve)n.
Lm. Op- i Oppasser, Oppakle, -pakning,
opmoerks. M. M. ær vel efter t. auf-.
Oppe, *oppe. »Boli er o.« »Døri er o.«
•Sitje oppe* (om natten), »være o.« (ikke
i sæng). Oppe i (el. bare i), *op-i,
*pi, *fram-i. »Eg vil ikkje læggje meg
fram i det«, o: blande mig i det. »Han
hæve vore’ fram-i di. »Eg vart fram-i,
o: var ret deran". O. paa, *op-3.
Der intet eftertryk ligger på oft", heter
det gærne »på« el. a. «Stande på enden
el. 2 ende«. «Liggje på sida el. å sida».
Jfr. Paa. O. ved, *op med (ikke oppe m.).
Oppebie, bie efter, på; vZenle efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
