Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Oprindelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568 Oprindelig — Opsigelse.
op, *ovre, *sprætte, *renne ; (flamme fra),
*være ættad frå (av), *være av (den el
den) æt; (opkomme, i Sjcrlen), komme
op, bli vakt, stige op.
Oprindelig, ophavleg (i.m., G. A. K.)
første, tidligste, ældste (Indbygg. i e
Land); fra først av. Se Original.
Ctyrinbcttgljeb, se Originalitet.
Oprindelfe, ophav, n., *kjælde, *opkome
renning, f., op-r., f. ; årsak, tilføre (I.m.
0, Anledning), å-føre. Lm. O. have
*kome seg. # (»Eg ve^t ikkje, kor de
kom seg«); jfr. «være runnet av same
rot».
Oprippe, rive op (-atter); tyggje dp-atter
(«dan tv^’ opatter det «arne»), ha, take
opatter, *impe, gnåle på, låte (om, føre ?),
*koke op, mase (etter), ar; mej6e (-de]
opatler; (idelig), jorte(ar), tyggje (-tåg’, 0).
O. flfojort Sag, tvi-tære (-te). Jfr.
Drpv, Gjentage, Idelig. O—t, *opatwl
havd; me)6’. Det blev tidtnst opr.,
jfr. *det vart inkje vantågget(o). Mk.
*impen, tilbpielig til Gjentagelser, Jfr.
Overhcenge.
Oprippelfe, -pen, læte, f., gnål, n., op-
Kok, n., mejding, f., atter-gny, n. D.
of gamle Fordringer, etter-tålor(o), f.
pl. (av *tale).
C^rttJC, rjuve (— rauv), råve(o), ruske op ;
(en Kulmile), *rive; (Såar), mejde (-de)
opatter. Gl. n. mejda, stade. Jfr.
©naije, Gnide, Skrubbe, Slide, Trcevle
op, Opreven, råven(o) ; *tistot (jfr. tistast).
O. FNp t Huden, tist, m. (£).
Oprivning, -else (Splittelse), råv(o), n.
Mk. e’l-råv, o -. Skyernes Adspredelse
efter en Iling ; *kaup-råv (kopråe, kubrå),
I : Opstag af gjort Handel. O. af Strik
ket el. Voevet, rækkjing(e).
Opryddet, op-rud’. jfr. Rydde.
Oprydning, -delse (i Hus), soping, f.,
rejnsking, fjælging(e), veiing, f. Jfr.
Oftftudsning, Pynt-.
Oprykke (f. Ex. Lin), rykkje, ryskje op (-te).
Oprcekke, *rette op (-e). Oprakle Hcrnder,
*oprette h.?
Oprgge (saa Molb. Efter Dansken skulde
ventes opryge), *l»jke op (todak); da
de — mindre ret — siger: ryge en
pibe (for l«^)- Jfr. flyte timmel for fføde.
Oprymmet, °r?mt (Kjpbm. ; t. aufgeraumt),
ryddig-gjort, ryddet (for en vis vare).
Jfr. Blottet.
Oprsmmelfe, ut-røming, f. Jfr. Ryddig
gjprelse.
Opromt. let’(ee), *glad, *i godt lag, *i
godlaget, *igod-lone’. Meget 0., *kipen,
kå’t, lystig, *galen, *skripen. *liv-m»kjen.
T. aufgeraumt. Jfr. Munter.
Oprpr, opwl, rejB(n)inB (i Zel6le skrifter:
oprejsn., oprejse), røre, f.; frafal’, av
fal. O. i Sindet, f^re, n. (.kan va:
komen i ejt stygt 1..). Mit Blod kSN,
i Q.t *det ran i meg el. *det ran i meg
ej fræne. £). gjøre, rejse seg. 10.
komme, skjæplast. £), vcrkke, rejst
(folket).
Cprpte, røre op, *aure, *rote op, *grugge ;
«crgge til Oprpr), *rejse, vække uro.
Oprflres, skjæplast (»ejt godmænne kai*
også s.«); (føle Afsty), 28kla8t. Gl. n.
«kran, Affiy. Raosel.
Oprprende, syndleg.
£pXVTtV, ufreds-man. Andv. Jfr. Insurgent.
Opryrsaand, ustyrlighet, van-age, m., age
løjse, f., selvrådighet.
OpXptft (Folk), ustyrlig, urolig, stridig,
utæmmet, selvrådig, *sjøl(v)-styren, op
styrlig?
C^rjJrt (^ibftg), vanskjepad (ski-), harm,
h.-ful’, *sinna’, *vil’, *forarga’ ; skjæpla;
jfr. »det ran i megc. Se Opr<^r. Jfr.
D^ragt, Snbignere(t). O. Sy, *ukj«r’
sj#, gjælv, m. (gjselg). Gl. n. gjalfr,
jfr. Nplgegang. Meget 0. t»cere,gjøjve(-de).
Opfamle (sanke), rækkje, e (rækte, rækt
— rakte, rakt).
Opsamling (f. Ex. af 2Eg), rækkjing(e), f.
Opsanke *sanke (op). Jfr. Samle.
Opfat Pall, lysten på, glad i. Jfr. For
hippet.
Opsats (t. Aufsatz), stykke, opsæt? Opsæt
ær brukt gentagne ganger av B. B. (Så
ledes i Norsk Folkebl. ’,« 70). Likeså
av E. Bøgh. Med opsæt lor Opsats jfr.
forsæt for t. Vorsatz, Vi har og sammen
sæt, o: et slags markedsbrød. Opsæt
hos Molb., H. D. er — «firiftligt Ud
kaft el. Übarbcibelfe, Konceftt, Noget,
man har opsat paa Papiret", Molb.
har og Afscrt for t. Absatz. Indscet for
Indsats i,,i daglig Tale bruges Indsats"),
Tilscet for Tilsats. Toldsats kunde da
hete tol-sæt, Brandsats brand-sæt. O.
paa Vordet, opsæt. I.M. Jfr. Forfatte.
Opfeile (indhente ved at seile), sejle op?
ta igen?
Opsidder, du-BXte(e), m., granne (som og
er =. nabo), *don6e, man («2 bønder
pa gar’enc). ftOp" i denne mening —
pa ær det tyske auf". Gaard med 2
. Opf., *tvi-b©lt, *tvigar’a’ gard.
Opsige, sægje op, ræke op (— la’k); (f. E.
Arbeidsfolk), 3kjeje ut(ar). skje ut (-6<ie).
Jfr. Afstedige, Skaffe bort. Opfagt of
Tjeneste, M-Bkie6’iee), ut-3kieia’. Jfr.
Afstediget.
Opfigelfe (Opflag), op-sågn(o), f.; op-ræTc
(e), n. Dv. opræks-man, m. (Lm.), den,
som opsiger f. E. et Vlad el. ophcrver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
