Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Pantsætte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588 Pantsætte — Parallelisme.
Pantslrtte, pante, ar.
Panurg (eg. en, som lan gjpre alt, gjMe
hvad det stal vcere), kuling, m., fulaB
fu’l-inNNning, IN., ful’igel, IN., rlev
tuBen-kun3tner.
Panurgi, fulskap, IN., sløgd, f., falsk, n.
svi’k, n.
Papier-mache (eg. tygget P
.), papir-dejg
pap-d. (til æsker f. e.).
Papillon (°lion), sommer-fugl, fivrelde, n.
*mari-høne, -hane (muri-h.). Gl. n
fifrildi. Sy. fjåril.
Papillst(e), hår-krølle (av papir), papir-k.
-*krur, m., -*tul’, m.
tyapU, *papir, n. (påpper). Sv. papper
Gl. n. pappfr. P
. med Hens. til Tnk
kelse, Fasthed, pærin, f. »D’er god p
i boki«.
Papirpenge, *drev»pengar (jfr. *brev-dalar
*b.-spejs).
Paptsme, pavedemme, pavelighet, pave
skap (H. P
. 3.), pave-sin, pave-styre?
(Den rom.-kat. Kirkelcere el. Kristendom),
pave-lære, pave-tru, f.
Papist, pavelig (»de pavelige»), p.-sinnet,
pave-tilhænger, -stræver, -man, -ven.
Jfr. Ultramontan.
Papister», paveligliet? pave-3trNv?
PapiMfl, pavelig, p.-sinnet, p.-strævende?
Papvlatri, pave-dyrkelse.
Paquet, se Pakket.
Par, par, n. P
., aldrende Mgtefolk),
tilkomne folk. Par nobile iratrum.
et vakkert bro(de)rpar. Jfr. »to alen av
et stykke».
Parabase, -basis, overgang, sprang (fra et
til annet).
Parabel, lignelse ; «keglesnit».
sJ(3araboliff lignelsesvis (tungt ord) ; i lig
nelser^).
Parade, stas, skue, skue-stas (H. P
. S.);
mønstring, utstilling (til skue) ; skuefærd ?
(o: Optog, Tog; jfr. brudefærd, likfærd);
avbeting? avværjelse (av hug, stik);
gli’m(i’), n., gliming, f., o : Glimmer.
Paradeheft, stas-hæst.
Parademarsch, højtidelig fæstfærd(,,D^tog"
av hærfolk).
Paradeplads, mønster-pla(d)s (Holberg),
mønstrings-plas.
Paradere, stase, være i stas, fiffe (i * nve
og fiffe), *prunke, være »klæd«, v. op
strammet; være på mønstring, på utstil
ling ; være væggepryd. Jfr. Stads, Pragt.
Paradeseng, 3kue-Beng, lik’Bia (1.M.), jfr.
*likstrå (ligge på).
Paradigma, mønster (i Grammat.), bøj
ningsm. ; efterdømme («eksempel»).
Paradis, frukt-hage, lysthage? yndig h. ;
lyksalighets-lund, himme-rike (på jorden).
Jfr. lyksalighets-øen, alve-landet, drømm
rike; gul’alderen.
Paradisist, lyksalig; overjordisk, himmelsk
uskylds (klædebon).
Parados, ryg-værn.
Paradox, eg. lære-stridig ; av-vikende (lære*
underlig, rar, *rang (mening), sær, urime
lig (tilsynelatende el. virkelig), på tv-eriiS
(1.M.); (Person), *lanF.tNnllt, *lan^.vi"
(O. V.). 2. ty., o: Paradoxon <Flt.
-doxa el. -doxer), tvZelssme, n. (i.m.)
(en) mening., tanke-, lære-særhet, underl
påstand el. -lære, vranglære, vrang-sæt
ning?
Paradvxi, menings-særhet, lyst til det sær«
(i meninger og tænkning), tanke-særhet »
Paradozmager, raring (når talen ær om
meninger og lign.).
Paradoxomani, særhets-syke.
Paradgr, stas-hæst, skolehæst (alt eftersom
en tænker mest på dens utseende el. pi
dens rerelser).
Parafere (et Brev el. Brevsiab), stadfæste
(den egentl. underskrift ved eget navns
underskr.), med-underskrive, -tegne. Jfr.
Kontrasignere.
Parafering, underskrift (H. D.), med
underskrift.
Parafrase, omskriv(n)ing, omskrivende ut
læggelse el. oversættelse.
Paragraf, avdeling, stykke, av-»snit«.
Bedre vel snej’, f. »Snit« ær tysk (jfr.
schnitt, gefchitten). Snej ær norsk (jfr.
*sni[d]e, snej[d]).
Paragrafere. dele i stykker.
Paratlet, råd-giver, trøster, taI3M2N.
Parakrotte (paa Vogn), skvæt-værn, -værje.
Paralipomena, eg. utelatte ting: tillæg
(til skrift).
parallaxe, Bki!vinkel. H. P
. S.
Parallel, jævn-sides (løpende), like-l»pende,
jævn-løbende (H. D., Molb.), side
-I«den6e (Fædrl., d.; jfr. side-gate, -vej);
sam- (*sam-gårot, o; som har lige og
parall. Strider"); mid-drægen(i’ - e), o:
dragen med mede(i); jfr. SøtnmetQaftel.
P
. Linie, jævnløbs-linje (H. D.), mi6
drag, n. P
. L. drage, *mi66lage. Med
p. Sider, jævn-vid: «Røret er j. helt
igennem*. H. D. 2. P
. ær også —
sammenligning, sammenstilling, jævning
(man-jævn.). Parallelt, jævnsides, i bred
med, jævnstrøks. H. D.
iarallelepiped(on), lang-tærning, jævn
«at(n)ing. H. P. S.
Zarallelifere, jævnføre, sam(men)stille,
-halde, -ligne ; la gå jævnsides, stille side
om side.
iarallelisme, jævnsides-løp, likhet, sam
svarighet? (-svarenhet?), jævnløb (H. D.).,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
