Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Perspektiv ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Perspektiv — Petulants. 603
,
Perspektiv, se-rør, kikkert I fjærn-syn, -skue,
frastands-syn el. -skue, syn i det fjærne,
in i fræmtiden, utsyn, va’n, fræm-syn;
in-syn (H. D.), dypdemål (H. D.) ; (jfr.
Proportion; Projektion); fjærnsyns-lære.
Fugle-.P
, lu^iez^n, k.-skue. Mk. og
linje- og luft-fjærnskue.
Perspektiv-Tegniltg, fjærnsyns-tegning ?,
avstands-t. (mots. geometriff T., d. e.
efter de virkelige, ikke efter de tilsyne
latende mål).
Perfpektivisl, efter fjærnsyns-læren, med,
til fjærnsyn, fjærnsyns- (fjærnsynlig?).
Perfpikacitet, 31-211-3711 (Meyer: Grant
seenhed), klarsyn, skarpsyn.
Perfpitax, gransynt, klarsynt, skarpsynt.
Jfr. Skarpsindig.
Perfpikuitet, tydelighet, klarhet, forståelig
het, fattelighet. Jfr. Tydelighet» m. m.
Perfvadere, overtale; inbille, få til at tro.
Jfr. Overtale.
PerfvasiV, overtalende.
Perte (fr.), (et) ta’p, iscer Kurstab ved
Vexelbetalinger".
Pertentlig, *pærten. Sv. * pertentlig.
Jfr. Krcrsen og Sncerpet.
Pertinax, *stri(d)-lynd, *stri(d), stridig.
stivnakket, stiv-sinnet, trassig, *hard-lynd.
Pertinentier (Tilbehpr), tilhøjrsle, f., til
hør (M01b..); (til Gaard), tilliggelser,
herligheter, lunnende, n., lut og lunnar.
Pertinere, vedkomme, høre til.
Perturbation, ulag, skipl, n., komling(u’),
k., omkomling, floke, m., ugreje, f., grejn
-I«j3e, f. Jfr. Forvirring, Forstyrrelse.
Perturbere, skiple(i’) omkomple(u), *uroe,
føre el. få i ulag, *skejvle, *ruple, rumple,
brikle, *ville. Stærkere : fjetre, forfjetre,
forfjamse, klomse(u’), trylle (-te), vet
skræmme.
Perturberet, 8e Pertnrbere og Perplex.
Pervers, dak-vendt, ende-vendt, vrang,
ut3kZemt, Bkak-ksrt (v»1.), dort3kZemt.
Pervigilier (hos de Gamle), natlige kZester
til guderneB sere; natlige gN3tedud.
Prcrvigilier.
Pervulgere, utzprede; f»re ut (idlant kolk).
?O8 (t?. pedeB), kot, il. fster (i ver3).
Pessimisme, eg. vZer3tliet (at 5e alt kra den
vZ3r3te 31de), m^rkt liv3-3VN, mi3mot, van-
Isj3e, grZettenliet, grZet’, m., tro el. IZere
am veidens 3tore ondskap : verden3-nat,
menneske-nat. sfr. Optimisme.
Pessimist, (en) mslk-3eende (en, 80M finner
verden ond, splittergal, 3er alting i det
v«erste Iv3), MNnne3ke-!iater, verdens-li. ?
Mk. og (en) grin (jkr. en nu3-grin), en
utilkred3, mi3nsjd (Mlllkontent). Llev
Optimist til al-ro3er (jkr. dette ord), matte
vel Pessimist dli al-lazter (kor alt-laster;
almZegtig altm.), alvidende,
o : mægtig til alt, vitende alt. Formen
blev dog altså ikke alt-, men al-.
Pest, pest, m. (og f.), pest-syke; jfr. fa
rang, m., sot’, f., *landfar-sot, sotte
svejm, m., folke-ded. H. D. (Uegentl),
ukvnde, n. (jfr. Vanart, Fordcervelse),
ondskap. Mk. og sjæle-mord. Jfr. Pe
stilens.
Pestagtig, -artet, som pest. Jfr. Pestilen
tialfl.
Peftilen(t)s, kai3ot (H. D.), lanclfarsc <!-.
H.), pest-onde, -sot, -gift F S.).
Dærtil pestgiftig, -sotlig. Mk. folke-død
(Molb.), man-Bpille, n., mZn-claude, m.
(gl. n. manndau6i). Jfr. Pest.
Pestilentialfi, dødelig, død»bringehde«,
livsfarlig, giftig (jfr. ©mitfom) ; ødelæg
gende, man-spillende ; utålelig ; LjZele
mvrdende. Jfr. Fordcrrvelig.
Petarde, port-bryter, -knekker el. -spræn-
Aer? mur’3prZenger (ved lijZelp av krud),
3pl3enss’ZeBke ? »sV3ermer» (i kvrvserkeri).
Petit, små-skrift. H. D. Av et vist slag,
i boktryk. P.(-Bogstaver, -Typer), se
Korpus.
s|setitcåfe, småhet, ringhet; smålighet.
Petitio», bøn, d»n-3krikt, k., d^ne-drev,
n., søkning, f., søkna’, m. ; klage; for
slag (til landsstyrelsen). Jfr. Ans^gning.
Petitionere, give bønskrift in; klage; in
give forslag, inga el. komme med for
slag osv.
’^ettttonær, ingiver av bønskrift, søkende?
(den, de), *søkjar, søker? bønstiller (H.
P
. S.). Mk. og forslags-stiller. Jfr.
Proponent.
Petitio principii (den Feil at ville godt
gjere noget ved Hjcrlp af en Scetning,
som selv treenger til Bevis), »devis«isst
«bevis el. grunlss grun. H. P
. S.
Petttmcetre, småherre, modeherre, sprade,
friskfyr (Velh.), spring-fyr, spræt’, m.
sprættar, m. Jfr. Sprade, Laps.
Petitum, bønskrift, ønske (f. e. om at bli
overhørt, prøvet).
Petrefakter, »forsteninger«, stendannelser ?
sten-hærdelser ?
Petrellen, Btorm-kuglen.
Petrisicere, 5e Forstene. P—ret (ueg.),
jkr. Forbauset.
PetrislkatisN, «korztening», 3tendaunei3e ?
3tennXrdel3e? Ikr. Forstening, -stene.
Petroleum (Petrelcrum), sten-, derg., jord
olje.
Petto (l. pectU3, Nrhst), dr^t, dann, njZerte.
Have m P., beholde in p., lia i tan
kerne; tie med, dZere livs 3ig, 3krive 3ig
dak Ylet. Kardinal in p., Ut3et (til)
k. (men ikke utnZevnt).
PetulanM, jkl. katnet, kjZete, l. : udlu
liet, 3kaml»j3e, k.,. letfZerdigliet, let3indig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
