Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Plat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Plat — Pleorama 609
lerende») kunst. P
. Ler, forme-ler (som
let motta[ge]r og fasthålder den givne,
påtrykte form). P
. Stør!, formet v.
(ikke tegnet el. malet).
Slot (ganfle, n. s. platt), *plænt, *plæt’
(*plette, i, *blet’), rent, aldeles, ful’t,
fullkommen, "°slet (s. inkje). Jfr. Ganfte.
2. flat, jævn, *slet ; låg, ring, *ufin, uædel,
*grov; likefræm. Jfr. Flau, Simpel.
Hatart, jfr. LM.
lat d’menage (eg. Husholdningsfad), bord
opsæt (-Opsllts), snuel-opsæt ? (*3. ær
Hvirveltav ien Kjcrde"). Jfr. Hvirvel
(tap), Lcegne, Kjcrde. Plat d’m. sviver
pa en tap, så hver kan få snud til sin
side, hvad han vil ha fat i.
Zlateau, hej-flate; hej-slette; plate (t.
Platte), skive, tavle. Jfr. Brcrt.
3latform, flat’ tak, tak-flate ; flate, jævnet
plas’; tak- el. hej-sval (jfr. Altan); stal’,
m., pal’, m., tram’ (o : Forhpining, jfr.
Perron, Terrasse); berg-flate el. -slætte;
(et Partis P
.), jfr. Program.
ttathed, flathet? Jfr. Flau, Lav.
llatin, Platina, hvidt gul’, selverling
(c>r6iet oversXtt.) el. Ze6el>3Vlv (efter pri
sen) el. grå-selv (efter fargen, leten).
H. P. S.
Natitude (Plathed), lavt, uædelt, ufint,
grovt ord el. ordlag, ufinhet. Jfr. Ge
menhed.
llattensiager (t. P.-schlciger), pkte-slager ;
(i u- el. eftertyfi Forstand), snytar, m.
plausibel, rosværdig; rimelig, sansynlig;
gild; tækkelig. H. D.
>lay, spil; slcue-spil. Fair Play, ærligt
spil.
MtbtXtVf (en) borgerlig; borger, alinuez
el. menigman, små-folk. P
., Mvdsat
Patricierne, småborgerne — storb. al
muen — adelen, folket — adelen.
•tebeiifl, uadelig, almues-, almu-, lav
(låg), menig (man), små- el. lavborger
li^; *hærke- (o: p«bel-). Jfr. Simpel.
llthitola, folke-ven, almu-ven (bondeven).
’lebiscit(um), folke-vilje, f.-vedtag(-else,
»beslutningc) ; (fra nyere Tid: Massef
tfftetrtning"), folke-røsting? alman-r^sting ?
folkedom (Morgenbl.).
llebokrati, haerke-styre? Av*hærke. Jfr.
PBel.
llebs, almue, lneni^-inan : *nZerlce, n.,
hærkemuge, m.
lleiaderne, syv-stjærnen, *sjau-stjærna.
Oftest i Fl."
’leie (t. pstegen), azte, ar (a. eit sår, a.
Ici«teret), røkte, ar (gl. n. rcekta), røkje
(-te), se til, passe, syte s»re(v, -te), *anse,
*Zi(ve) om; ( antage BMI i Pleie"),
fostre (H. D., gl. n. fostra, 0: fostre,
pleie, opdrage"). Mk. og ætlede. Se
dærtil Adoptere. Også *skj«jte. »Skj»jt
læta(e) mi ! siges i dens navn, som av
makelighet be’r en gøre, hvad han kunde
gjort selv. P
. med Omhu, hyggje (-de),
P
. En, som ligger syg, sitje opøver
nåkon(o). P
. Kreaturer, *agte, *l«lite,
stille (-te), *vakte, ambætte(ar), stie(ar).
Jfr. Passe. 2. (Vcere vant til, t. pflegen),
*være van, *v. vand, *plage (pla, pla,
pa, plæge, e; gl. n. plaga, 0: forpleie,
— bruge), pla va’n 2, bruke(ar og -te).
Mk. og altid. »DH brukar ’kje de’e.
Som det pleier, *som vant ær, *som
vanten ær. »Han er altid flittig», 0 :
pleier at voere fi. Jeg pleier BJø*c det,
eg van-i gjære de’, eg pla’ van å gjære
det. Han sZei åt, som han pla’ van å
gjære.
Pleie, en, agt, f., rekt, f. (gl. n. rækt,
Omhu), wllting, f., tilsyn, su’t, f., syting,
f., omskj©jting, f., veiing, f. (Lm.), fo
stling, f., opfostling: (Rettens, Viden
stabens), lrZenime? rekt, si2ln-n)ielp, f.,
fræmde, m. Jfr. Udpvelse, Ivcertscettelse.
Mk. sjælerekt. Fr. H.
Pleieanftalt (for Syge), syke-hus; (for
Hjcelpelpse), foster-hus? fattig-hus; (for
Vanvittige), sinssykehus, galehus, dåre
hus, -kiste, f. Jfr. Hospital; Anstalt.
Pleiebarn, *foster-barn. H. D.
Pleiefader, -moder, *foster-far, -*mor.
Pleieforceldre, *foster-forældre, n.
Pleiehjem, foster-hjem. H. D. Jfr. Asyl.
Pleiet (Tcerste-), flygel, m., 3lage(o). f.,
sligelL n. («slegelc), tust, f.
Pleielstaft, hand-vå’l(o), m., tustar-vål.
Slagstokken: slag-vål.
Pleier, r»litar, m.
Pleltrnm, -ter (til Strengeinstrument),
spriet’, m.
Plenarforsawling el. .mede, hoved-m«te,
he’l-m©te?, alman-ting? al-ting ? samting ?
o : fZellesmGte av de ulike (under-)avde
linger av et sterre hele. Storting f. e ær
plenum av odelstingets og lagtingets med
lemmer; sultalligt m»te, fultals-m^te (H.
P. S.); ful-mede. H. D.
Plenipotentillire, fulmægtig, fulmagt (abstr.
pro concr.).
Plenum, P
. plenorum,se Plenarforsamling.
Pleonasme, jfr. overflod, -fledighet, -fylle,
-IZesselse. -talligket ; ordfylle (H. D.,
Uoib.) el. ’kvlliignet, or6rill6am el. -rikket.
Mk. og ordstrem, ord-overflod og *ording,
0: Ordbram, kunstig Tale".
Pleonastisk, overflødig, overfylt, overtallig;
overlesset, ord-rik (uttryk, stil), ordfyidig.
H. D., Molb.
Pleorama (eg. Skibsfoerdsbilled el. -stue),
rørligt el. skiftende skue. H. P
. S.:
seile-run6skue (fordi det ser ut, som om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
