Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Pyntelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pyntelig — PøJsepind.
638
(-te) (vele), ty (-dde); (til Dbermaal),
kruse(ar) ; (rette paa), næbbe(ar) ; (ordne,
gjøre iftanb), fli (-dde), fly (H. D.), stelle
(-te) ; (udstyre), sætje stad (o : avstad) ;
(spotvis, o: prtjgle), v«le (vele). »Ejn
skulde v«lt hånom«(o). Jfr. Pudse, Pryde.
P
. Vg vasie sig, vøle om seg. P
. i
|mfet, *gjære rejnt i nuset. P
. fitSprog.
knote(ar), braske(ar), båske(o), ar. Dv.
knoting, f., kno’t-ord, n., fremmede Ud
iryk, Talepynt. Jfr. Floskel. P
. sig i
en Hast, BNlerte seg til (ar). P
. op (som)
til en Helligdag, helge, ar. Se og
Pynten.
Pyntelig, *skarten, *skjærten, rejn-s., *fjælg,
snerten, v (gl. n. snyrtilegr), hæmeleg(e),
*snoten, næbbeleg, *plænt; (ordentl.,
renlig), v«r’sam(y); (loemftelig, pcrn),
*spa’k, *ve’n, *spa’k-lynd, s.-voren. Jfr.
Stilfcrrdig, ©^agfecrbig. P
. (el. pcrn)
holde sig. vørsle seg(y). P
. Frem
gttttgStttoabe, vør’skap(y), m. P
. i Talen,
*fin-talande, fin-svallog. P
. ÜbfcenbC
hæme, f.
Pyntelighed, jfr. Pyntelig.
Pynten (Üb^ntning), pynting, 1., fiving,
f.. fiffing, f., fif, m. Jfr. Pyntning.
Pyntet, *klæd\ *flid’, pynta’, *bud’,
*fjælga’, *sta(d)-sæt. P
. Tilstand,
fjælge, m.
PyNtning, kno’t, n., knoting, f., tilfining, f.
Pyrethrnm inodorum, *balder-brå, *krage
blom, *skjære-b., *munke-krune. Se
Kraveblomst.
Pyretita, »feber«-råd, -midler?
Pyretologi, feber-lære.
Pyrodynamik, ildkraft-lære (om ildens
kræfter).
Pyrofag, ild-sluker, -æter (et-).
Pjrrola rotnndifolia, *pærie-blom ; skogs
apal (Dr. Sch.). Gunn. : sau-spring.
Pyrolatri, ild-dyrkelse, -tilbedelse.
Pyromani ( Brandstiftelsessyge"), brand
inol«l>d.-svke, -galskap?, mordbrænner-g. ;
ild-galsk. Morgenbl.
Pyrometer, il6-maler, liete-m. (neten3
grader).
$fy?Ote!nif, fyrværker-kunst.
Pyrotelegraf, brand-»telegr.« (-lynskrift).
Pyrrsnist, tvile-syk, -sottig.
Pyrronisme, tvile-sot, -syke.
Pyt, kjøjl, IN., dam’, m., søjle, f., dape,
m., dæpel(e), m., kjøjte, f., floe, m.,
dæmme, f. Gl. n. keyta. Jfr. Vand
f^t, «Pøl.
$l)tia, jfr. vølve, f. H. D.
PleaN, PcevN, Apollo (som lækekunstens
gud) ; lovsang (til Apollo) ; lovsang (over
hoved), sejerssang. Pcronist Kunst, læke
kunst.
Poedagog (e^. darne-s»rer), darne-lXrer,
lærer, opdrager; barne-leder (efter sv.);
skole-man, -mester.
Pcrdagogik, opdrager-lære (lettere ord æn
opdragelses-), -kunst, -vit(en)skap ; lærer
lære?
PlkdagVgifk, opdrager-, opfostrings-. P
.
Skrifter, 8. om opdragelsen.
Pcrdiater, barne-læke, -dokter.
Plkdiatrik, barne-lækekunst.
Pcrgl, Pcrl a Pot, n. s. Pegel), pejl, m.
(pæl). Drikke til Pcegls, *drikke ejn
skils (så hver drikker like meget, idet
skålen går rundt).
Plrl (eng. pole, pale, lat. palusj, påle, m.
(sv. påle). Mk. og stolpe, m., stav,
m., staur, m., stikle, m., mår(o)-fot, m.
(mar-fo’t). Jfr. Stolpe, Stang. Mk.
pæle-bru, f, -brygge, f., -lag, n., o:
-række. P
., som flettes i Jorden til
at binde noget fast ved (Tpirepcel),
QZe’l, in., nad’, m. Gin. hæll. 2. Plkl,
se Pcegl.
$æle (nebramme $æle, forsyne med P
.),
påle(ar), kvæte pålar (-te).
Pcrlekomplex (Fortpiningspcrl, sammensat
af flere P.), havne-pæl. H. D.
Pceleorm (Tererto), jfr. tre-mak’, m.? (o:
Trcrorm, Larve, som ceber sig inb i
£ræ").
Plen, *ve’n (væn), ve’nsleg, *fin, *fager,
*fri(d), *snål, *fjælg, *snild ; blyg, blyg
voren, *foreven, *plænt, *var-låten, *ved
voren. Jfr. Net, Pyntelig, Sceffeltg,
Vakker.
Pler (^Sait, eg. lat. par, pares, o : like), jævning
(»Karl d. stores jævninger»), jævnbyrdig,
like-stillet (person), like, like-man ; over
hus-medlem (i Engl.; Frankr. : medlem
av første el. øverste kammer i riksrådet
el. stortinget).
Plrretrcr (Pyrus communis), pære-tre, n.
Pcrrsvcrrdighed, v. som overhus-medlem,
jævningskap?
Pybel, hærke, n., h.-muge, m., h.-hårg(o),
f.,hårg(o), f., hurv, høkle, n., ty, n., pak,n.,
utskud, skrap, n., rask, fantepak, skarve
pak (^sd^.), Zesler, uty, n. (o: utøj). Jfr.
tyat, Slceng.
Pstbelagtig, *hærke-, grov, ufin. Jfr.
Simpel.
typbtlfjtXttbømme, *hærke-styr? menig
mans-vælde. H. D.’s forslag.
PgbelUNge, skarve-unge (Asbj.), *fant-u.
B. B.
Pfll (aKubber^øl), pu’s, f., pøjte, f., dike,
n., *skit-d., dæpel(e), m., døvle(y), n.,
ho’l-d. Jfr. <$t}t, aSanb|)^t.
$J»lfe, pølse(y), f., kurv, m. Sv. korf.
P
. flløte, lave, måre(o), ar, fågle(o).
Jfr. Proppe.
Pglfeplnd, kurv-snejs, f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
