Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Rapse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rapse Rasle, 643
9tapfe(t. daffen), små-stjæle(Molb.), *grande
(ar); *naske, nøsse(y), ar; snøjre (jfr.
Snage); (snappe noget til sig, — om
Dyr), snake(ar), snarve(ar). Dy. snaking,
f., snarv, n., o: Rapseri. Jfr. Snappe.
Mapfelysten, nøssen(y), lang-fingra’, bek
fingret. Molb.
Ntapsgsds, tjuve-gods, n.
Utapfvder, folke-sangere (omgående, hos de
gl. grækere).
Nlapfodi^ brudstykke (av et større kvad) ;
blandkorn, blandinger, skrap-sammen (et)
(samlingsværk av blandet inhåld).
Mllftsodifk, av-reven, stykkevis, i brudstykker.
Maptus, eg. rov, ran; ri(d), f. »Han fei:
ej ri atter». Galne-ri. 11 -ri, o: Uveirs
tid. Som *ri brukes og tak, n., *ryk’,
m., flage, f., æling, in. Jfr. Paroxhsme.
Rar (lat. rarus, fjoelben), *rar = sjælden.
På østlandet har det også dansk tydning:
ypperlig, og vestenfjæls ær det og =
vakker, fager. — Også = underlig. Dv.
*raring (o : en Soerlmg) = * ml, tulling,
*vimur. 9toriåfiitti, meget sjælden. Jfr.
Godmodig; Übmærfet.
Raritet, sjældenhet, mærkværdighet.
OSofottt, Raserende, «strejfende», strykende
(langs overflaten av en ting; siges om
ku(g)ler). Jfr. Streife.
Rase, rase(ar), *ståke, styre(-de), *sjaue,
skalle (-skal’); (v«ere sandselps), ønast
(-test); (om SSeiret), ruskeju’); (om ©tonn),
*rase. 2ibet brugel.". Jfr. og Fan
tasere.
’Rasende, *galen, vetlaus(i’) ; (afftnbig), *ga
len, *ra’s-g., *rasande; (om Dyr), *man
olm, *m.-vond, *vond, *sint, — »som
sNttei på» (folk). R. of Vrede,. *him
mel-galen. R. Storm, Uveir, *galen
storm, galet ver, ofse, m., rasande storm,
ra’s-ver, a’B»ver, ejt himmels ver.
Rasere, *rake ; rive, bryte, ned, jævne med
jorden ; stryke henad, *snærte (-snart).
Jfr. Streife, Bestryge, Rasant. R—t
(om Liniestib), revet, o: med avtaket bat
teri og øverste dæk.
Raseri, galenskap, m., vetløjse, f. (sy.
galenskap), storsinne, n., gofs, f., ofse,
n. Til R. tirret, *ov-ørt (forov-ært»?<r
av *ærte, også ørte).
ISRafeur, *rakar, skæg-raker. Se Barber.
Rast, *rask ( lidet brugt"), *kværv (kvirv),
*svint, *knap, ’*snædden, *knipper, *snær
ten, *ka(r)sk ’(«v. karsk, gl. n. karskr),
*skrap’, *snar, *s.-før, *kjap’, knøten,
*kva’t (o: kvas), *snøg’ , *s.-fængd,
*kring, *skjo’t (gl. n. skjétr), *s.-før
(gl. n. skjétfærr), skjot(s)leg(-le’), *brå,
kvi’k(i’), *brå-før, *let-før, 1.-flajgd, *fljot,
sve’m(i), fe’m(i), *snarp, *snåp’, *rivande,
"°ra(d), *radig (gl. n. kraZr), rad-f^r (gl.
n. hraåfærr), *svirp (Lm.), letvint (H.
Sch., jfr. Smidig), fo’r (00, * på det
foraste) ; *hæv, *glup, grej-før, *færm,
fj^rog (gl. n. fjor, Liv), fram-kjøm, sn(j)æl
(snjål); (flyndfom), *snar-buen; (vimsende),
sopen (jfr. rast Bevoegelse; Feie); fyken;
(af Helbred, frist), *frisk, *frisken (jfr.
Sund), treven(i) , triveleg (By. trefven,
gl. n. frifinn, o: Virksom), *lik; (som
ikke behøver at krybe), ut-Krapen, o (jfr.
Fuldkraftig) ; (frist, livlig), *sprættog,
(til at brydes, danse), spræ’k (H. Ibs. :
»hvem er den Bpr?ekeste Jente i Ringen?»);
(flink), *søjpeleg, svejpeleg(i) ; svepleg, i
(rørig), *flak’-før. Helst om gamle Folk",
Jfr. Driftig, Hurtig, Flink. Meget r., *il’
snarp, il-snøg’. Noget r., *radvoren,
*snar-v. Ikle t.f *u-lik. —R. Bevlr
gelse, 3az)in^, f. Jfr. 3ope(ar), o; rende
bort, og *sope i vægen(o), fare afsted i
strvg ende Fart. R. i fine SSeticcg., *snar
i snuingi, *letfør, -færdog. R. Med
Hcenderne, *knapnZendt, *snar-h., nand
snar (H. D.), tid(t)nlendt, *rad-n. R.
paa Haanden til at flåa eller hugge,
*skjo’t-sløg. — R. til at bestemme fig,
*snar-råd’, -rådog. R. til at d^MMe,
*brå-sluttig, *rad-sluttig. Nyere Old".
R. til at fotte el. forståa noget, snjæl’
vetog(i), snæl’, næm, fe’m(i), *snøg’-næm.
R. til ot fatte en Beflutn. el. finde en
Ndvei, *snar-tænkt ( nyere Ord", sy.
snartankt), *snøg-t. Jfr. ©narraabig. R.
tat gri&e til, *snar-tøk, *snøg’-t. R.
ttl at gaa, let-gjængd, snar-g., *snøg’-g.,
knap’-føt’, snar-f., fot-fem(i). Jfr. Raft.
Mk. «fe’ln(i) på foten, o: rast til at IBe.
R. til at loere, *nZein, «t»K. Jfr. Nem.
R. til at tale, *kring-mælt, *tidt-m.,
*snartalande. R. til at «dvikle fig (om
Vcrxter), *skjo’t, *snar. Gl. n. skjotr.
R. til at cede, snar-eten. — R. vcere,
røke seg(-te), njote seg (-naut), nøjte seg
(-te), knappe seg. Jfr. Rappe, Haste. —
Raskere blive, leinaBt(i), *skjotne. Mk.
og *rad-løjpen, rast til at l^Be; radmælt,
som taler hurtig: rad-vak3en, hurtig op
voxende; rad-vin’, let, — fom en fnart
blir fcrrdig med; lad-vn^e), let Vei.
Raskt (Adv.), røkjelege (røjkj-), røkje(t),
radiene, *radt, *fort. Gl. n. nraHiega.
Rasthed, knaplejk, m., kvi’klejk(i’), m.,
*snarlejk, fe’mlejk(i), *snøg’lejk, *skjot
lejk, *radlejk.
Rasle (t. raffeln), ruske(u’), ar (sy. ruska),
*rutle(u’), *brutle, tåse(o), tøsje(y, -tutte),
*rikte (rikse), *knase, *skræppe (—skrap),
skråpe(ar skråve(ar), skrape(ar), *skratle ;
(stcerkere), tuske(ar), trøsje (— truste);
(som i røtt Grces el. Lyng), kvisje, ar.
Vinden ruskar i lauvet». Mk. og *ringle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
