Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sammenstille ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
688 Sammenstille — Sandal
Sammenstille (satte i Orden, opstille),
ztelle (-te) (*op, 3aman), 32M3e(ar), zlcare,
ar. By. 52M32, 2: samle.
Sammenstilling (at det Ene holdes ncer
det Andet), 2t-bler3ie, f. (av *l)Nre at,
?: boere, stille ncer hen til). S., toet
(iscer faa, at den ene Kant berører den
anden"), zkare, m. *3l<ara(6), 2:
toet sammenstillet.
Sammenstimlen, asn, n., strå’k(o), n. Jfr.
©tintlen, Dptøfc, Dptøkv.
Sammenstyrte, *ramle (ned). Sv. ramla.
Jfr. Styrte.
<saJ!ttttenfitøb, rivning, kast, n. »Kome i
k. med«. Mk. *mo’t-k., *ord-kast. Jfr.
Konflikt; Sammentrcef.
Sammen. (Sammel-) fimuttt, røre, f., blan
ding, bland-gods, blandings-gods (Lm.);
plukke-fisk, alle-hånde, mang, n. Jfr.
Sammenkogning; Allehaande, Blan
ding, Mistmask, Rustomsnust.
Sammensvcerge fig, jfr. Sammenrotte fig.
(SammeittrljHe, kræppe (-te). Dv. kræp
ping, f.
(SattttttcntræbCtt, sammentræde. H. D.
Således vel og foretræde («audiens»), op
træde, tiltræde, intrZede. De to siste har
ellers endelsen «-else*.
©tttttmetttrcef, have, n.; kast, n., mo’t, n.,
møte, n., nå’m, m. «Ikkje nåme nær»,
o: ikke ncer nok til at berøre.
<2ammetttrættge, *trængje (i hop); *knåde
(ar, o), *kumle, *næve(e) (neve), ar,
*knurve.
©anttttentltlle, valle, ar (jfr. valle, m., 0 :
Tot, Vist), balle(ar); fløkje f-te), »f. i
hop« (gl. n. flækja) ; tuste(ar); Jfr.
Vikle. S— fløkjast, flo’kne(oo), slå
seg i hop. S—t, floken, *tUsta’, fløkt,
ihop-f. S—t Sroob, ©npre m. m.,
ruske, f.
Sammenvikling (— at vikle), fløkjing, f.,
dallin^, f.; (forvillet Klynge), usse, f.,
valle, m., f. e. av tråd. Jfr. Forvikling,
Forvirring.
Sammesteds, *same-stad (-*stas’).
©Olttfibber, *side-man.
Samstemme, se Sammenftemme.
<Sttmftemning, samlyd, -klang; *sa’m,
*sæmje, f.
Samt (t. famt?, a. s. samed, o: tiUige),
med, tillikemed; og. Samt i * ær =
Uaf&rubt. «Jamt a samt«.
Samtale, sam-ta’l, n., samtale, m., tale,
m., tale, f., ta’l, n.; røde, f., rød, n.
(gl. ræ3a); *ordlag; snak’, n., sam-snak,
n. »Kome i ordlag med ejn« ; »kome
til rø(d)s med<r. Mk. »dæ’ kom på
snak’« ; »me kom te’ snaks*. Tåge Del
i Samtalen, læggje ejt ord til; 1. ejt
ord i laget. S. under fire #ttte, ejn
mæle (n.). Morgenbladet.
Samtale, at, tale(ar), *snakke, *prate.
S. med IjtUOttbett, *ordast.
Samtid, sam-tid, f.
Samtidig, en, *jam(n)-aldring, m. (Lm.),,
jam(n)-aldre, m. Gl. n. jafnaldri, m.
(gamtftg (t. famtHtø), he’l(e), alle. Det
famtUge Borgerflab, det hele b. Samt
lige Arvinger, alle 2. jfr. *man av
huse; *»det gjek’ man av huse« ; ål
flættes(e). »Dej foro ålflættes*. Maafie
ttiflet" (som og lyder flett, e). Fle’t
ær Sengefteb, Hvilerum". I gl. n. =
«Jordgulvet i de Gamles Huse".
SllMtydig, ens-tydig. Molb.
Samtykke, samtykke, n., *ja, ja-gjæve, n.
(gl. n. jagæfi), ja-kvæde, n., *ja-minne,
ved-tåke(o), f.
Samtykke, at, sam-tykkje (-te), *jatte
(jakte). Gl. n. jata. Sv. har jaka (mots.
neka).
©omum (atah. samma, forgibe; samm,
Gift), *kov-vind (o : kjøvende, o : »kvæ
lende« v.), dræpendev. ; ®rken-v., Dagbl. n.
Samtittttgljeb (n. s. @amit)tttig^eit), sam
vitende, n., sam-vet(i’) »?*, n., *samvittig
hejt. Sv. samvete. »Godt samvet gjærer
gladt anlet».
©omDttttg^ebåfttlb, *tru-røkjen. Gl. n.
trdrækinn, o : nibfjcer.
SamHærctt, sam-være, n.
Sanabel, helbredelig, *lækjande.
Sanatorium, helbredelses-»anstalt» (Opl.s
Avis; tungt ord — K.), helsebot- el. bare
helse-værk? luft-bad. Aftenbl. (motsat
altså sjøbad, sandbad o. fl.).
Sanetissimum. det aller-helligste, »hostien<r,
det inviede brød (alter-brød). Jfr. Hostie.
Sanctuarium, -tnaire, helligdom; helligt
sted; fristed; helgen-skrin ? det aller
helligste (i de gl. jøders tempel og i
kristne kirker nærmest om højalteret) ;
høj-helligdommen. H. P. S.
Sanctnm officinm, eg. det hellige æmbed;
kætter-ret (i Portugal og Spanien).
Sanctnm «anetorum, det allellielliZBte (i
templet) — Sanctuarinm.
Sand, sand, m. (ikke a.). Gl. n. sandr.
S. opbtynge el. «bffjære, jfr. Banke og
Grus.
Sand (Adj,), *san" (gl. n. sannr). Mk.
*san-drøjmd, o: som drMmer, hvad
siden hcender; *san-røjnd, o: utvivlsom;
*san-såge(o), f., o : sand el. virkelig Histor.
(gl. n. sannsaga) ; *san-spurd, 2 : bekjendt
ved en paalidelig Beretning (ikke af
Rygte bare); *san-tænkt, 2: klog, — forn
tcenker el. dMmer rigtig.
@attbal, <gang-sål (H. P
. S., H.D.^ (-sole, 00,
m.). Fl. snøre-såler (*-soler) (Meyer),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
