Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Seance ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Seanee — Seil.
694
üb, "Ha ut (jfr. Tåge sig üb). ©e hvid-,
Btøn=, gran-, blaa-, gul-, rydagtig ud,
kvite(ar), *grøne, *gråe,*blåe,*gule,*raude.
Upersonl. : »det kvitar, blåar« osv. ©e
ud til (nærme sig til), *brå, *brægde.
**De(t) drar på de(t)«. »Det brægder
på det*, ©e «b til Noget, skålle(o).
»Det skaller blankt*. ©e dobbelt (af
en Feil i pinene), *tvl3vna3t, o: faa et
forvirret dobbelt Billede af en Ting,
©e dunkelt (svagt), *3lcrime (på zvni).
©e hvast, bittert, IcvNBse augo. Se
tydelig, skjele (ski-), *3kil^e (jfr. Skjelne).
«Han skil ikkje te’ iN3e(e)«. Se Utyde
lig (saa man forvexler Ting med Ting).
tvisynast. Han tror at se klarere end
andre, jfr. »han ser myhanken gjejspe
på kirketårnet-. Hindre iat fe (staa
i Lyset for), merkje, y (-te). Lade fe,
te (-dde), syne (-te), vise (-te). Kunne
sees, *te, syne. /11. Synlig. Vcere at
se (vise sig), *sVne, s. seg, te, t. seg,
vise, visast. «Det viste vægen(e) etter
6ejru«. Som ser gobt ud (anfelig; som
tegner fig godt), synleg, viseleg. Som
ser langt, *lang-synt. Mk. og *-synt :
*bærsynt, *farsynt, *havsynt, *vægsynt, om
sted: (meb aaben Übfigt), — der man
kan se 8pol(^fal), hav el. ve^. Som ser
svagt, 6em’(i’), d.-synt, 6.-»^6. Som
gjerne vil faa se, *s^-fus, o: skuelysten.
Leilighed til at fe (Signing), syn, f.
»D’æ god syn i dag«, o : idag kan man
fe langt. Jfr. Belysning. Se et Glimt i
af noget, sjå i (el. uti) nakat(o). Se !
forstende paa, betragte En med Mis
tro, Blcu^re(ar). Seende, *sjåande.
©eance, eg. sæte, sitting; mate (f. e. i et
råd). Jfr. Session.
©etere, skære op, sønderlemme, -skære,
åpne (lik).
SecesfioN, bortgang, rVm(n)inF ; utskilling
(-else).
Secessionist (i Nordamerilca), ut-tlN6el el.
-trædende, sendringsman ? Ænog Ivloli>.
vraker sondre som tysk, men vedgår
søndre, -dring. I* ær Bun6rin^, f. og
sundre, adskilte.
Sedat, 3t», roli^, zat.
Seddel, sNtei(e), m. Bankfedler, »brev.
pengar. Daler-S., "°brev-62ier.
Seddeltafle, bok, f.
©ebentær, =tarijl, sittende; bosat.
©ebe§, seksten-, f. e. s.-blad, s.-bok. Se
Duodez. Jfr. og Folio.
Sediment, bun-fal’ (botn-fal’), »grums«,
3urm, n., »^«rme (37-), f., *grug’, n.,
grut, n., aur, m., bærme, bærm, m.,
korg (korge), m., ku’r, m. Jfr. Vcerme,
Grums.
Sedimentcer, -tys, *gurmot,r*gjørmot (gy-),
aur-, gurme-. Jfr. Grumset.
Seditifls, urolig, stridig, trassig, ustyrlig,
»opr«rsk«.
Sedulitet, strævsomhet, flittighet, *ansæmd,
*tidelejse, ån’(o), f. (gl. n. onn), "vinne
skap, in., "vinne, f. Jfr. Travlhed.
Sednm acre, m. IN., se Huslpg.
Seelenverkooper (listig §t>ert»er; egentlig
Sjcelesoelger), listig fæster (av hærfolk,
3icip3lollc). Hverve til Tjeneste (t. wer
ben) heter hos os *ste(de), *fale, *fæste,
*tinge. Tanken skulde altså iføres et
ord av disse røter: steder, faler, fæster,
tinger, med tillæg av et ord med mær-
Kei3en knep, list: ku3lcer-3te<ler, >sZester?
I * ær fuskar En, som bruger Kneb el.
Svig".
Seen, sjåing, f., sju’n (sjon), f., sjåna(d),
m. Jfr. Beseelse.
Seg(e)l (at sijcere Korn med), sigd, m.,
*skjære (skjøru, skjyru, skjuru). Jfr.
snidel(i’), o : *lauv-sigd.
Segl, se Sigillum og Signet.
Segment (Cirkel-, Kugle-), skalk? (jfr.
brød-skalk), snej, f., krinsel-snej ? kugle
snej; av3nit (H. P. S.). Men »snit« ær
jo tysk.
Segne, *sige — se^), sige ned. "°Ho fek
så vondt, at ho 3e^ ned.
Segreglltion, utskilling, ut-tagelse.
©ei s<?aliu« m>en«), *sej, IN. (sejd); (stor,
Storsei), ufB, m., *sej-ufs, *stor-sej ;
(smaa, Smaasei), kri’l, m., mort(u’), nM
*sej-m., M’, m., pale, m., kot, m.,
løjving, m., l.s-sej, små-s. (S. af Mid
dels Størrelse), *rubbe-sej, *ribbe-sej,
risping, m., r.s-sej, *kjævlung-sej (kyl
ving-s.). Jfr. Halvvoxen. (Stim af Sei,
stor), *sej-berg. (Stim af Sei, frem
strMmende), sej-vinde, f. Mk. sej-fiske,
n.; sej-lever(i), f.; sej-lyse, n., d: Tran
af Seileder.
Sei (klcrbrig), *sejg ; (vanfielig at optrcevle),
*sejg (mots. *møjr); (smidig), *sejg(mots.
*brøjsk, *kløk’, *sky’r); (batia,), *sejg;
(elaftif!), tøjgjeleg. S. (trcevlet) Materie,
tåg, f. (fl. tæger). »Blod-tæger«, »levre
tæger«. S. blive, *sejgne.
Seier, segr(i’), m., ofte (dansk) *sejer.
Mk. *seger-herre, s.-laus, -rik, -vinnar, m.
Seierstjorte, 3e^er.nuve, f., -lue, f., for
neste, n, o: Fosterhinde.
Seiervcerk (t. Zeigerwerk), ur, n., ur-værk.
Seigneur, hærre, fornæm h., nådig h.;
jord-drot, hærre-man.
Seihed, sejgd, f., sejglejk, m.
Seil. segl, n. S. med skrall Kant, Bne(6).
segi. En af de enkelte Baevbredder i
S., stav, m. Jfr. *våd. UnderhMne
af S., hals-barm, m. Byde Ot fire S.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
