Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sildighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sildighed — Sincer. 705
meren opkommet (;,,ntnbet") Korn i
Ågeren.
Sildighel», sejnlejk, m.
Silentium, stilhet, «taushet», *mun-tal(o),
m.,*tegjing, tågn(o), f. S.! stillel ljod!
giv ljod ! Mk. *give ljod, I : givk |Z)ten*
lyd ; få 1)., o : faa P
.
Silentiss, *få-talende, *få-mælt, ord-knap.
Se Taus.
©tlljøttette (efter en fr. statsman Silhouette),
skygge-omris, -tegning (o: efter skyggen);
skygge-, sort- el. og klip-billed. H.
P
. S.
<silf)oUtttttt, tegne i skygge-ris’ , tegne
efter skyggen (på væggen ?) ; skygge
te^ne, dilleH-lllippe. H. P
. S.
Silke, silke, m. (silkje, sylkje). Mk. «han
spin inkje silke*, o : har ikke stor Fordel.
©Mttt&e S. paa, verte (nåkon?) man av.
»Han vart ikkje nåkon(o) man utav det*.
Jfr. «han vart mindre man utav det*.
»Silke-duk, -plag’, -tråd«.
Siller (Syl.), *hærme-kvæder.
Silveftris, vil’, vilt-voxende.
Simarre, slæp:kjole (for kvinner); lang
kåpe (for høje. fornæmme mans-personer).
Jfr. Samarie.
Sime (Baand), jfr. * sime, o : Toug. Gl.
n. simi. Sv. * simme. *Hår-sime,
Baand af Håar (til syg Hest), *taug-
Ziine, bet Toug, hvormed Lcessetrcret
bindes fast til Lcesset".
Similargent, se Semilargent.
Simile, lignelse; likhet.
Similor, se Semidor, -lor.
Similcer, av samme slag, ens, like ens,
*sams.
Simoni, eg. simonskap, o : adfærd som
Simons (jfr. apostelhistorien), handel med
præste-æmbed ; handel med helligdommer.
Simpel, *uvand (som svarer til «simpel*
næsten overalt : *uvand dryk) ; (enkel),
ikke sammen-sat ; kunstløs, ukunstlet, let,
*ring (ikke «fornem*), *u-gjæv, jævn (j.
almues-folk), likefram, *like til, *ende
fram, tarvelig; *bejn, bejnsleg, *grej
(B. B. : g. sak, o : klar), *grejleg, van
delaus ; entalcli^, *ejnfald , *ejnfæld,
*van-klok, *gapen, få-vetog ; ejn-slungen,
slet(ee). Bare i «ret og slet*. (Uden
Pragt el. Luxus), *sømeleg. Jfr. En
kelt, Neskeden; Lumpen. I ældre dansk
og BV. sagdes enfoldig for simpel også l.
e. om inat, sko: enfoldig mat, enfoldige
sko el. spænner. S. Arbeide, *ringt el.
let arb. S. 9)2attt>, almues-man, menig
(soldat) ; smæling, m. Gl. n. smælingr,
o : småmadr, småmenni. S. (ringe) Folk,
smælingar, små-folk.
Simpelhed (Klarhed), grejskap, m.jvande
løjse, l.
Simpelt (uden Pragt), sømelege, S.hen,
*uvandt, likefræm (-fram).
SiMpltMent, likefræm, *uvandt.
Simplex, «enkelt», *ejnfald, *ejnfæld.
En S., *toke, f. («v. to’k), tal*, *tosk,
*tusse, *t.-lad, *styving, m byting. Jfr.
Tosse og Taabe, Dumrian.
Simplicia, »enkel(t)e« (ikke sammensatte)
råd? (lækemidler).
Simplicissimus, den ærligste, mest like
fræmme; den største *tul, *toke, *sty
ving, *tosk.
Simplicitet, like-fræmhet ; jævnhet ; tarve
lighet; kunstløshet, uskyldighet, åpenhet,
redelighet.
©impltcui§, se Simplex.
Simplificere, eg. »enkel(t)«-gøre ; greje,
fattelig-, tydelig-gøre.
©implip«tion,=fice«ttg,«enkel(t)«-gørelse;
fattelig- eller tydelig-gørelse,. grej’ing,
utgrejing.
Simnlacmm, billed ; avguds-billed; lignelse;
skygge-billed. Meyer.
Simulakre, skalke-strid. Lm.
Simulant, se Simulator.
©itnttlotifltt, «forstillelse*, skrømt (H. D.),
læst, m., læte, f. Jfr. Hykleri.
Simulllter, skrømter (H. D.) ; »skin«-hel
liss, nelli^-rer? Jfr. Hykler; Skin.
Simulere, «forstille sig«, late som, *gj#rs(t)
på, skrømte ? foregive ? *bære føre, *bære,
stille "til skue, gøre (g. sig vred over, g.
sig rikere æn — *læst, fræmkunstle,
skape sig. Jfr. Disstmulere. Se For
stille, Anstille (sig). Simnleret, patten,
foregiven, søkt, kunstlet, tilgjort? (sy.
tillgjord), tilsyne-latende. Jfr. Foregivet,
Fingeret, Slffefieret. Om sykdom : opdig
tet. «Verdens Gang».
Simultan, sam-tidig; fælles, *sams, *i
hop, *i lag. S.-Kirke, fælles-, sams-,
sam-kirke? (sams for flere tros-samlag el.
«religionspartier»). Jfr. sam-eje, sam
de^te, d : fælles-eje, -græsgang.
Sin, sit, *sin, si, sit. *Sit og *sine bru
kes som i dansk-norsk. «Få sit fram«,
o: faa fin Villie. «Få atter Bit<r. En
hver gik til Sit, *6et gjek kvar til seg.
«Han likjest sinom*, o: ban ligner fin
Slcegt. «Kome i lag med sinom*, o:
.... med sine Egne, sine Icevnlige.
Sin for hans, hendes, dens, dets, deres i
bisætning brukes i I’ron6,n^em3 stift.
»*Han trudde, at båten sin var for li
ten». Sin brukes i * også for ejeformens
»s«. Naboens heter grannen-sit. D’er
ålmugen sin ejgedom*. «Med forældri
sit samtykke». «Olav sin hat* el. «hat
ten ha(n)s Ola(v)«, o : Ola(V)s Hat.
©titter, redelig, ærlig, retvis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
