Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skumme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skumme — Skvulpe. 731
hær som ved Skumle og Skumlen vise,
at talen ær om i smug (*i mug’, *i mutom)
at skade andre. Se og Bagtale og Hem
melta..
Skumme, *skume, skumast; (fraabe, om
©øen), gjøjve (-de), *kvi’t-bære (-te) (av
båre, f.); (ftrøtttttte stoerkt), *kvit-fosse.
Skummende af Sved, Lkurn-sveit. S.
HOttb, skum-støjt’.
Skummel (..hverken ret lys el. ganste mør!"),
*skum, *skumvoren, skumleg, de’m(i’),
mørk(y), *stumren ; jfr. dunkel ’, (inbefluttet,
-lukket, tilstoppet, om Bosted), *kvævd,
koven(oo), kov(t), kvav(t), jfr. Lummer;
ffrastpdende, uhyggelig), *ufysen, ufyseleg,
*ut^Xi3, kaldleg. S. blive (af Natten),
*skumast, skyme (-de), -mast. *skumte
hyrne(-de) ; inorkne(v), *skrymsle,*skymre,
*skrymte.
Skummelhed, jfr. Skummel og ©fumring.
Skumpe, Skumple, *skumpe, *skumple.
Mk. og *skuve, skjote, yte.
©JuutpelfJub s,,den, som er ofcerfeet, for
hadt, forskudt af alle" — Molb.),jfr. råm
rækje(e), n., som forklares med Skump
elstud" mcd tillæg: Ting el. $erf.,
som er allesteds tilovers, el. som Ingen
Vil skaffe Rum". Mk. * minste man —
o: den minbft Anseede i Selstabet"^ —,
skyte-skive, aske-pot, *åske(o)-lad’, åsk’
unge (sv. ask-unge), *tusse-lad; synde
buk, byting, m.
Skumring, skumring, f., skumt, n., skum
ting, f., skum-skå’t(o), n. ; avlysing, f.,
skrymsling, f., skyming, f., skymting,
f., hyrning, l. Sv. skymning. Jfr. Skum
mel blive; Mørkning, TusmMke. Tåge
jtg en Hvilestund i S., skumte seg.
©fumfprøit, gov(o’). B. B. *Gov, n. ær
Damp, RM; Drev, gog".
©fumftrifie, skum-rand (-rand), f. S. i
Sottbfirøttt, kvit-vælde, f.
©fumfætttittg, frøjding, f.
©fumtOp,*frau -hat’, *skum-hat’, skrau(v), f.
©fumtoreb, *skum-(v)rej(d)? som tygger
skum, "°tv^ mo, t. frau. Jfr. og Skum
me(nbe).
©fuppe, se Skubbe.
Stur (aa&ent Hus, aabent Slum i et H.,
Übb^gning"), skur, n., skyle, n., skåle,
m., skå’t(o), n., skjå, m. (fiske-, ved-,
torv-s.), skjæle, n., sku’t(uu), m., ut-skåt,
n., hal(v)-tække, f., skjol(oo), n. (skjul),
d: et lidet Skur el. aabent Hus".
Skure, 3kare(o), f.; (Indsmt), skar, n.,
tvejt, m. S., lang (ligesom Rende),
ejl, f. Skurer hugge i Troe, sprætte (-e),
s.-tælgje (-de), Skure el. Rende flette
paa, *ejle; skåre(o;, ar.
Skure (gnibe), skure(ar; nyere Ord");
raspe. Mk. skure-fille, -klut, -sand, m.
©furegræå, skav-gras, n.
Skurk (t. ©d)urfe), jfr. skarv, m., niding,
m., fant, m. Se og Slyngel, Pak (uty).
*Kjæltring, m. ær Snyder, Bedrager".
©furra, spøke-, spotte-fugl, *prætte-makar,
*skalk, nar, n. (ikke m.), narre-stikke, f.,
jule buk; *snike-gjæst (o : Snylteg."),
*gjæk. *Snikjar ær en begjærlig el.
havesyg Person", altså ikke netop Snylteg
jæft". Jfr. ©pøgefugl.
Skurre, *låte lejt, *1. ille, rive (i ©rerne);
(give en furrenbe, taHenbe Lyd), *kurle;
(tale med ©trubeltyb), *kurle, *skarre.
Mk. *kurle-rr>ål, kurling, f., skarring, f.
Skurril, nar»agtig«, *narreleg, *narre
fængen, løjerlig, *løgleg, *pussig (*gild,
morosam), lav- el. grov-vittig (H. P. S),
*narre-fus.
©furrUter, -lia, *ring, «simpel* skæmt;
usømmelig spøk, narre-streker, galskap,
*narrefærd, *narreskap, narre-stel, n.,
-sval, n., -snak, n.
Skurrilitet, jfr. Skurril og 9laragtigtyeb.
Slurv ( Roe paa ©aar"), skurve, f. (sv.
skorf), ru’r, m. (gl. n. hrudr) ; il-ro’t, f.,
il-røte, n.
Skurvet, skurvot.
Skutte, se ©fubte.
Skvadronere, Schvad—, ©qttabr—, «egent
lig hugge om sig med karden», slå om
sig (med . . ); snakke vidt og bredt,
*skravle, *kave, *gauke, skryte, *skrøne,
skrynje (— skrunde), skrøjte (-te), *kyte,
*skræppe. Jfr. Prale og Vaase.
Stvadronering, skravl, n., skrøjt, n.,
skræp’, n., skrynje, f. Jfr. Drbg^Deti,
Praleri.
Skvadroner, -neur, mar-mæle, m. (o: eg.
Havmand), skrøjtar, skryter, stor-s., stor
taler (Molb.), *stor-skropar, *skravlar,
ord-gytar el. (»rettere«) -gjotar, *gløipe
-svallar, *gauk, skravl, kytar. Jfr. Drb=
gyder, Praler, Skryder, Skvaldrer.
Skvalder, skravl, n., gløjpe-sval’, n., kav,
n. Tfr. Ordgyderi; Sladder, Snak; Bag
talelfe.
Skvaldre ( tale plumpt el. fornærmeligt),
*gape, *gjøj (-dde), *gløjpe (-te), *kave
(ar), *svalie. Jfr. Sladre, Snakke, Vaase,
Bagtale.
Skvaldrer, ga’p, m., *fll-kjæft, *gløjpe
svallar. jfr. ©foabronør.
©fttamtføritt (©qt).), skæl-dannet.
©f»are (Sav.), firkant; grønning (grøn
mark i byen). Jfr. Ploene.
©ftittt (©teen!), skvæt, IN., skvætte, f.,
gjøjs, m., gjøjse, f. Se ©tcenf.
©fttire (©qu.), velbårenhet. Se @§quire.
Skvulp, 3ka’l(u), n.
Skvulpe (v. n.), skumple(ar) (*skvample),
skvale, ar (sv. sqvala), *skåle(o), *bærle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
