Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skynding ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
734 Skynding — Sladrer.
på., o : fkyndte sig". Jfr. Haste. S. sig
afftel», lægge på sprang (B. B.). S.sig Jteb,
kile ned (H. Ibsen). S. sig meb et Ar
beide, kjæppast, *kile på, *drive på. Jfr.
*kjæppen, o : flittig, drivendes. S. paa
(@n), skunde på (ar), *ame på, *feme, i (på?),
anne på, nøjte (-te) (»n. folket sit»),
*drive på, *fure på, fløjte på, kjage(ar),
mase på (ar), rade(ar), kjøjre på (-de).
Skynding, skunding, f., fu’r, in., furing,
f., kvast, n., kjøjring, f., kjøjr, m., ån’
(o), f., la’k(o), n., førsle, f., drev(i), n, ;
soping, f. (av *sope, også — renbe af
sted). Også fej, m. (»i ejn fej«). Jfr.
Hast, Travlhed.
Skyndsom, skundsam, *an’, annig, *skun
den, nøjten, femen(i’). Jfr. Hurtig, Rast,
Travl.
Styrd (Skjceren), *3kur, m. (gl. n. skurar);
(noget ffaaret), *skur; (lorn^ften), *skur.
Sv. skord. Mk. *skur(e)-dag, s.-folk (til
at skære korn), -graut, -ån’ el. s.-vinna, f.
©tyrceffe, lang (i tøori^ønt.), lang-æse, n.,
æsing, m.
<Slt)stiie, sky-rand, f.
Styt(s), 1. (at fE^be meb), skyte-våpen,
skyt’ (f. e. Feltfiyt, Molb.). Kanoner
kaltes før grovt skyt, Mustetter mindre
skyt’ (f. e. av Gram 1744). I be Nyeste
Tider har man forvansket Ordet ved at
skrive det Skyts", Molb. Jfr. ©fr;b§
med hensyn til »t« og »s« som naboer,
stridende mot nordisk lydlov i oldtid som
i nuticl, — likesom mot latinsk og græsk.
Molb. opfører også Skytlad, o : Lavet
(fra 1564), Skytpram, o : stydende Batteri,
med skyt altså, o : med Kanoner", ©f
Plade, Skytprop, Skytrulle, o: Liste over
Folkenes Fordeling ved Kanonerne", og
Skytvogn, o: Stykvogn, Kanonvogn. 2.
Skyts, en ( et nygjort übonfl Ord, af bet t.
Schutz, for Vcern ; i crldre danst : 33aarb"—
Molb.), værn, n., værje, f., væming, f.
(jfr. Bestyttelse, Forsvar). Det er vel
brugt allene, tnen dog mest i ©ammen=
scetn. : Skytsaand (t. Schutz geist), Skyts
engel, Skytsgud, Skytshelgen, Skyts
herre". Molb. Skyts- kunde vel gen- :
gives med værn- : værn-engel o. 3. v.
Skytsaand (efter t. Schutzgeist, Molb.), \
*fylgje (også H. D. ; gl. n. fylgja), vætte, !
n., *go(d)-v., hejl-v. (Lm.) ; (et Steds),
*god-bonde, *vor(d), 00, *tu’n-kal, *gar’s
vor? jfr. Dcemon, Genius, Vcrtte, Fplge
aand. Jfr. gl. n. hamingja.
Skytsengel, fylgje, f. Jfr. Skytsaand.
(Sftjtlgubinbe, fylgje. Jfr. ©f^tgaanb,
Genius.
Skytte, skyttar, in., skjotar, in., skjøtter
(Fr. Bg.), vejde-man, m. (gl. n. veidi
niasr). Mk, skyttar-gang, o: lagt.
Oftere i en fremmed Form: ©f^tteri".
(Til dette -«eri« svarer da -»ing« (-ning),
na’, else. Om »eri« som i bryggeri,
brænneri, jfr. Fabrik).
Skyttel, skotel(u’), m., sky’t, m., skyn
del, m.
Sksie choll. schooijer, d ; Tigger, schooijen,
d streife om), se Skalk.
©føterfjjrøg, kråke-mål, n. (d: en Ufors
ftaaehg Tale; et befønberl. ©^rog"),
myte-mål. Lm. *Myte ær «liste, fnige".
Jfr- *mute, a: I~Ejule, gjæmme". Æn
mutemål? Jfr. *mutebete, *mute-gåve,
o: hemmelig b., g.
Stsite (Is-, holl, 3cnult, eg. Baad),
*skjejse, f. (skjejsse). Mk. dog holl.
schaats; eng. skates. Sv. skridsko.
<BløtteUitn, skjejsing. Lm.
Sladder, skvalder, n., slarv, n. (av *slarve,
sladre), strupl(u’), n., susl, n., ra’l, n.
(dv. *ra’l-kal’), ras’, n., tøv, n., radding,
f., sval’, n., popling, f., popl(u’), n.,
drøsing, f. (o : unyttig Snak); ramne-gal,
n., o : S. med Stpi og Latter. Mk. »der
vart ramnegal», o : der blev Skraal og
Sladder nok. S. (tvivlsomme Histor.),
jfr. Snak. Skrøne, Vrpvl. Med S. for
fylge, bak-ty^gje (-tåg’, o); jfr. $saQ*
vasie. S. føre, slarve; jfr. Sladre.
Bed S.iindsmigre fig, *fisle. L?be med
S., *føre drøsor.
©(abberagttg, *slarvsam, *vaden, rørsam,
*røren (jfr. *røre-kolle, -kop).
Sladderhank, ( ben, som gjerne snakker
meget, el. som har ben Feil at sladre",
en Sladrer), radde-stav, m., ra’l-kal’, m.,
*røre-kop’, susl, m., *susle-kop ; tvætte
kop, m., -kolle, f., -bøttc(y), f., vasule,
f. Jfr. Snakker, Vaaser, Ordgyder.
Sladderhistorie, susle, f., drøse (av *drøse,
sladre; gl. n. dræsa), va’s, n., rø(g)je,
f. Scedvanl. udtalt røja, røjec
Sladderkjcerling, rør-kjærring (Asbj.),
susle, f., s.-kolle.
Sladre (føre ©labber, fcrøble), *slarve
rasse(ar), *ralle, *rabbe, *ravle, *radde,
drøse (-te), susle(ar), søse (-te), vade
(-vod), vase(ar), strople(u’), vælle (val):
»han sit og væl’« ; pople(u) ; røgje (gl.
n. rægja, o : bagtale, anklage), o : snatke
meget om andre Mfir.". Jfr. Pludre,
Snakke, Vaase. (Fisle), dese(i), ar (tese),
de3e(i). S. om, tyggje på: »Ha’ nåkon
te’ tyggje på«. Mk. have etet skjore
(o: Skjcere-) æg’, o: faaet Lyst til at
flabre. S. for at indsmigre sig, *fisle. ,
En, fom ikte sladrer, *tet. Jfr. Taus.
Sladrer (Svadser, VrMer), susl, m., susle
kop’, m., røre-kop’, m., vase-kop, ga’p,
in.; flåkjæft, m., åpenkjæft(o), m. ; mar
mæle, in. Jfr. gl. n. margmæli, n., o :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
