Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
758 Bot Spag,
kur’), ved(i)-kur’? Jfr. Troepikker (Spcette)
tre-klåp’.
Sot, *sot’, f. Dv. *sot’-lægjen, d : som
har ligget i sot, er svaktet, udtcrret; sot
næm, s.-fZen^en, o: mobtagelig (dis’
poneret) for s. Jfr. Sygdom, Feber.
Soterisk, frælsende, bærgende.
Sotteseng, sotte-sæng, f. (-»arc-).
Sottife, *la-vet, dårskap, »gape3ic2p
uvetingskap(i), usømmelighet, grovhet,
fornærmelse. Jfr. Sumtyeb.
S(o)nbrette, liaminer-pike, tærne sliBti?.
lu’I). H. P
. S.
Souchef, under-forman, -høvding, næst
karman.
Soufflere, (til)-hviske, *kviskre, fore-, til
sige; sætte i en (hvad han skal sige),
ingive (»inspirere«), inblåse.
Souffieur, hvisker (?) ; til- el. fore-siger (på
skuepladsen).
Soulagement, lettelse, lindring ; trøst, hjælp,
stø(d)ning, -na(d)(y), («understøttelse», t.
Unterstutzung).
Soulagere, lette, lindre.
Soultvement, oprør : harme, uvilje, *ilske,
ra., *sinne, n.
Soumission, se Subm.
Souptzon, mis-tanke; gisning, von, *tvil(?)
(*tvila også = formode"). Jfr. For
modning.
Soupvr, *pé, aftens-måltid, *kvælds-vær(d),
-mat, -mål, -vor(oo) ; aftens-laF, -zgeste
bud, aften-gilde. H. P
. S. : aften-bor6
(ikke aftens-), -gilde, -mat.
©OUpere, «spise» til aftens, *ete nat-vær’,
-vor, Kvlel6,slnat ; *nat-vær(d)e (-vor’e).
Source, kilde, *liNl6e, f.
Soutenabel, haldbar, *hævdande.
Soutenere, underhalde, hjælpe; halde oppe
el. vedlike, opret-1i216e. iast-li. (H. P
. j
S. har og ikraft-na^e), stø, Bt^6^e(v) i
(— studde), bære, påstå ; forsvare, for- [
faegte, *hævde; tåle, halde ut. S. sig,!
halde sig, nære sig, klare sig, stå sig. i
Jfr. Oftretholde, ©tøtte.
©OUterrattt,under-jordisk bygning, u. hvæl
ving, kæller-højden (-«etaten»), -rum.
Soutien, ophåld, ophælde, n., underhald,
livs-ophåld ;_, hjælp, stødning(y), næring,
f., berging, f., livberging, livs-bjærg (H.
D.). Gl. n. lifsbjorg. Mk. *nøring,
nørsle, f. Jfr. Bistand, Underhold, Under- i
stMelse.
Souvenir, ininy<3(om), «erindring», «amin
nelse«, *minning, o: påminnelse; minne
bok, »3tam«dolc. Jfr. Erindring.
S(o)uverain, konge, lands-hærre, over-h., <
drot; enevålds-hærre, -konge, ene-råder? (
-rådende, selv-«hersker» (H. D.), -hærre?
sjølv-styrar. Lm.
©OUtoeraittetet, over-højhet, -myndighet, j
lan6zn^liet? overnerskad (Molb.), riks
højhet; ene-vælde, ejn-vald,n., ejnvælde,n.,
enevåldsmagt, magt-fulkommenhet ; almagt
(i staten). H. E. Verner.
Ssuzerail», ovcr-lenshærre ; (som Adj.),
overlensnerreli^. H. P. S.
Sonzerainits, over-lenshærlighet, over-lens
linnet el. -herredømme.
Sove, sove — sov, svav); i * også om
lemmerne : *foten, armen sover, d : er
dovnet. S. hen (dp), 8lokne(a), somne
ut-or væ’ra. S. ind, ( mest almind.")
somne, ar (sovne, sodne), *svvje (gl. n.
syfja, bli føbnig), av-minnast, or-m.,
sakne verdi. Kjcer iat f.; som vil s.
(føbnig), *«ove-k^r. Trteugende til at
f., *BQve-tl2eng6. Faa til at f. (ftvn
dv,sse), svæve (-de). Troldkjcerringen
vilde selv fbæbe am og selv vcekke ham",
Asbj. Sovende, *-svæv (svævd, søvd,
søft). I visse Forbindelser": let-,
laus-FVNV (o: som let sovner); let-s.
(kt-vak), laus-s. (o : som sover let, ikke
tungt, let at faa vaagen); tunZ-8. (o:
vanflelig at voekke). Som sover lcenge,
lang-svævd ; (som har sovet ud), ful-søvd
(-it). Gl. n. fullsvefta, fullsæfti. Sy.
fuiisofd. Som ikke kan f., hvor der er
nogen Uro, *vand-svævd.
Scucbttg, sovar-dag, m.
Soven, soving, f. Indfoven, somning, f.
sovning.
Sover, en, *Boval.
Sovne ( foroeldet"), se Sove (ind).
Spade, spa(de), m., spåde(o), f. Troe
spade med Kant af Jern, spade-græv/
n. S., bred, Hg en Skovl, spade
ræke(e), f.
Spade, at, spade(ar el. -dde). Forsege
paa at f., spauke(ar). Jfr. Rode, Grave.
Spader i Kort, spade, m. Brugt i Fl.
spar og spa».
Spadning, spading, f.
Spado, gilding. jfr. Kastrat.
Spadsere (t. spazieren), rejke(ar), rækkje
(-te), ræke, e (— rak), *rugge, *rusle
(rutle), *drive (— drejv), 1.m., *vavre
(gl n. vafra), *svive (— svejv). «Ho
er ute og ruggar*. «Han er ute og
sviv», Splldserende, rejkande, rækkjande.
Spadferen, -ring, rejking, f., ræking(e),
rækkjing, ræk’(e), n., rejk, n. Nogle
har tat til at bruke Lystvandring, en
tyskhet, laget efter t. lustwandeln. Jfr.
Slentre og Gaa langsomt.
Spadsereftol, røjr, f.
<spaQ, *spa’k, rolig, *stil’, *s.-fær(d)leg,
s.-færdig, *5.-voren, *mild, *tøjmeleg;
*tam; (lempelig), *spækkjeleg, *mild;
(om Veir), *3paK-lcenFt ; (tam, venlig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
