Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sprogagitation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprogagitation — sprette.
768
Jfr. H. D. s. 428. Når en vil undgå at
sige, om det er bok- el. tungemålet, en
mener, men »mål« brukt alene muelig
kunde bli flertydigt og forstås om annet
sen »Sprog«, kunde maske i så fal siges
manne-mål? <Sgenf)eb iS. (el. Tale),
mål-føre, n. Sv. målfore, o : rsst. øvelse
tS. il. Tale, mål-tame, in. Som har S.
i sin Magt, *mål-før, mots. *mål-halt.
Gl. n. målfærr. ©øm ferer et dristigt
© mål-djærv (også hos Molb.). <BptOQ
— bearbeidet(udvillet),in3i— inspela(d)t,
insunget. Lm.
Sprogagitation, inal3tr2ev.
Sprvgart, inalssre, n., dvg6e-in.," lan6
-3kap3-in., inal-gre^n, l. jfr. Dialekt.
Sprogberiger, inKI-^Ker? H. v.: 39103-
»ger.
Sprogegenhed, nM-lv3ke (gl. n. mållyzka),
mål-mærke, n., mål-føre, n., mål-fælle, n.
Sprogforandring, mål-brigde, n., -brajte,
n., -skifte, n., -vending, f.
Sprogforbedring, mål-bot.
Sprogforhold, mål-tilstand, n. Lm.
Sprvgform, inßlzKap, n. Jfr. og Dialekt.
Sprogforvirring, babel; (fuld af S.), ba
belsk (land, bok).
Sprogflllelse, rnal-vet(i), n., .K^ZenBie, f.?
Se ©progfanbg; gølclfc.
Sproghistorie, inal-zaga?
Sprogidiom, mål-særhet? -egenhet? H. D. :
sprogsærhed. Jfr. Sprogegenhed.
Sprogtreds, mål-dømme (G. A. K.),
m.-brigd(e), -område. Jfr. Dialekt.
Sprogkyndig, mål-kunnig (dv. mål-kunne,
f., -kunnighejt, f. Lm.) ; mål-frod (G.
A. K.). *Frod, o: VVs, Rog. Gl. n.
frosr.
Sproglig ( nyt Ord", Molb.), mål-, i, om,
på, over mål(et).
Sprogmcerke (Kjendetegn el. Egenhed for
et S.), mål-mærke, n. Jfr. Sprogegenhed.
Sprogomraade, mål-d«mme. G. A. K.
Jfr. Sprogtreds.
Sprogreform, mål-bot? -bøting? Jfr. Re
form, -mation.
Sprogsands, mål-vet(i), n. Jfr. Sprog
følelfe.
Sprogflcegtstab, mål-skylde, f.
Sprogstof, nM-Xinne, n.? (jfr. Anliggende,
målæmne, n.) ; mål-vyrke, n. I. A.
Sprogcendriug, mål-skifte, n. Jfr. Sprog
forandling.
Sprude, sprute (-te) (sputre), *spr»jte (-te),
*skvætte (-e).
Sprudle (strMme), sprute (-te), sputre, ar,
spire (-de), frøse (-te), frase(ar?), fosse(ar),
gjøjse (-te), sprite, ar? (spitre), skvale,
*skvælje(ar), *purle (puldre, *buldre; 3V.
porla), pople(u’), *bulle(ar), *paule,
spræne (-te), skvætte — skvat), strøjme
(-de) ; ( rinbe i tynde Straaler", som af
Revne i Kar), skvære (-te), flæse (-te).
Jfr. Boble, SOcelbe, §»irt>et. S. HM, f.
Ex. om Bplger ved en Klippe, stople
(stolpe), ar. Mk. krakke, ar. Jfr. Sprpite.
Sprudlende, skvætten, o’s. S. Strfim,
gjøjs, m., gjojse, f. S. Vt»>, sprakande
vet(i’). I.in.
Sprudlen, popling(u), f., popl, n. (u’),
bulling, f., gjøjsing, f., spræn, m.; flæ
sing, f., strøjming, frosing, f., spryte, f.
Mk. flæ’s, m., en liden ©trøm".
Sprutte (om Gnister, Splinter af Sten,
Troe), sprætte — sprat) ; (sprude, om
Gnister under Hammerslagene), lindre.
Se ©pttlbe. «Det sprat flisarne». Fan
til at f., sprætte (-e). Spruttende,
*sprættande, sprætten, sprikjande.
Sprutte (Spdyr, Polyp), akkar, m., ankar
tral’, n., sprute, f. (sprøjte, spute), hal
dar, kavle, f.
Sprutten, sprætting, f.
Spryd (som i Bougsp.), språ’t(o), n.
Spryd- el. Sprgdfeil, *sprej-segl, sprit
segl, n., av sprit, n., o: Stang at ud:
spoende et Seil med. Holl. spriet.
Sprcrkke, en, sprokke, f. (sproke, o’),
sprunge, f. (spryngje, -gle), flunge, f.,
spræk’(e), m., bræst(e), m., støk’ (stæk’),
m., reve(i’), f., revje(i’), f., smæl’, m.,
glipe, f. Jfr. Brist, Revne. S. el. Hul
i Troe (iscrr indvendig), *f©jre (fløjre,
lr^re). Mk. l^rat, om hullet Trce, og
ks^razt, o: bli hullet. Mk. og remne(i)
(«rivne»), alene om rift fremkommen ved
revning. S., som Vand treenger igjen-
Nem, læke, m. (e). Gl. n. leki. Mk.
vejle, f., skjult, i Icrrn. Sprcelker faa,
vejlast. Af S. fuld, vejlot, revnot(i).
Sprcekke, at, sprække (— språk, sprokke’),
*sprængjast, *bræste(e), *springe, stække
(— ståk, stokke’), Sprukken, *vejl. Jfr.
Revne.
Sproekning, revning(i’), f.
Sprcel(d), jfr, Sprcrlle, Spcende.
Sprcrlle,^ sprale(ar), spræle (-te), sparke(ar),
spænne (-te). Sv. * sprala, -Ila. 3iitrta
fproellende Dyr (Larver) i Våndet,
spræt’, m., språk’, in., sprakl, n. Jfr.
gl. n. 3pra6ka, o: sprcrlle.
Sprcrllen, spark, n., Bparking, f., 3PNN
ning, f., spraling, f., spænne, n.
©piomge, sprængje (en påse, en hæst,
måle’ sit); også: (&e)f. med Salt, *salt
sprængje. Sprcenges, springe (jfr.
Sprcekke). Sprcengt af Anstrengelse
(om Dyr), *går(o)-sprængd, eg. sprcengt
i Indvoldene. S. Melk, *bræste(e) (mjelk),
*l©jpe m.
Sproengmng, spræng, m.
Sprcette (vride sig), jfr. Sprcelle. Ftflen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
