Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stambog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stambog — Stand. 773
Mk. meg-stam(i), 2: Plllget af ©tanb§=
ning i Utingangen".
©iam&øg, minne-bok. Opl.s Avis. Jfr.
2Ubum.
Stawen, Fl. -mina (Kjcrden i Vcrv, Renne
garn), renning, f., *varp, n. (mots. væft,
o : Istcrt) ; støv-tråd ; grun-æmne i noget;
ophav. Jfr. Segfynbelfe.
Stamfader, æt(te)-fa(de)r (Fr. Gjerts.), æt
fader (H. D.), *forfa(de)r. Oftest *for
fæder(e). Jfr. Aner og Descendent.
©tamgjæft, jfr. bordfast (H. D) med
»man«, »gæst« til. Gl. n. boråfastr, o:
som har sin stadige Underholdning paa
et ©teb.
Stamgods, ætte-gård.
©tam^erre C,ben celbfte ©^n i en Familie,
som har Stamgods; den tilkommende
Arving til et faabant Gods"), ætte
herre? ætte-arving? Jfr. ætte-arv. H. D.
Seog©tammemober, Stamfader, Stam
træ (ætte-, æt’-), Stamgods.
©tamfioCænbcrt, jfr. storfe-avl?, -ælde(e),
n. jfr. ©tammeb^r og ©tamfdjæferi.
Stamme, at, *stame; (hakke, stpde an i
Tale el. Lcesning), siåte(o), ar (sv. *
ztata, stota), *tvi-take, ståtre. B. B. Jfr.
©tøite, Famle. Hakke. ( Tale Hobfet").
*jabbe. ©Oltt stammer lidt, *ræk(e)
stam (ræke pa ordi, o: hakke, stamme).
Stammende, sta’m (gl. n. stamr), Mk.
stame-gauk, m., o : Stammer.
©tamme (t. (gtamm) (Trcr-, «Bullen fra
Roden til Kronen"), jfr. bu’l(u’), m.,
læg’, m. (»fure-, bjørke-l.«), ståmn(o), m.
(stømn, stumme ; gl. n. stofn ; t. ©tamm ;
ang. stofn, stemn); stuv, m. (også —
den jordfaste Stub). Mk. og *navars
læg, *pipe-l. Likeså Welhavens: 0g
fra Lien kom der Rod og Bul og Gren".
Likeså stok’, m., kjæp’, m.; kal’, m.
S., «fhuggen, strange, m., brand, m.
S. af ungt Troe, spire, f. Stammer
og Rydder af ftrcenbte Sræer (©tub
paa afbrcenbt Mark), bråte(o), m., vå’l,
ra., væle, m., kås(o), f. Sv. * vål, fæl*
dede Trceer. Jfr. vålfal, n. og væle, m.,
Lag af Troestub og Rpdder til at af
brcrndes. Vål-læggje, 2 : lcegge ,,Vaalen"
paa et Jordstykke i passende Orden til Af
brcending. Nk.vZele(-te), Ka3e(ar). Raad
denhed i et £ræ§ S., stuv-råt(o), n.,
ståmnråt, in-råte(o), m., in-røte. Asbj.
Jfr. står(o), n., 2: Raaddenhed i Trcr;
til ståre(o), o: raadne, om Trcr; ståra(d)
(o), 2: raaden. Slid i S. (Brist, Vrid
ning), 3wv.3le’t(i), n. S. i Kortfpil,
*stok’, *kort-s. (jfr. *lejk, m., *kort-l.).
(Slcegt, Folkestamme), nt’, f. (Ze^t), ætte
rev(i’), n.; føre, n., slag, n.: Folke-føre,
-slag; kjæmpe-føre. ©. af Folk, fylke,
f. e. om Israels stammer. H. D. Jfr.
Nation, ©Icegt, Mt, Familie. Jfr. og
Stoengel.
Stamme fra, ættast frå, være ætta’ frå
el. or. Stammende fra, ætta’ frå. Gl.
n. ættadr.
Stam(me)dyr, *ælde, n., kvejk, m. »Der
var ikkje ælde (el. minste kvejken) atter*,
o: Arten var udryddet. Mk. ældes-fe,
-krøter, -hest, -naut, -sau’, o: tjenlig
som Avlsdyr.
©tammefrænbe, jfr. ætting, m., o: ,M’
sicegtet Person, — skylding», m.
Stammen, ståting(o), f., staming, f.
©tattttttober, ætte=mo(d)er. Sv. attemoder.
Stamsrd, bul-ord? stuv-o.?, rot-o. ? læg
ord? (Ingen av disse har kunnet bli til
ænnu, fordi tyskeren ( ©tattiorb") har
været i vejen. Mots. grejn-ord, o: Af
ledsord.
Stampe (i Morter: ftøbe, knuse), stampe
(ar), *stappe; (i SBalfemøtte), *stampe;
(i Korndynge, for at afstpde Avnerne),
stauke(ar); (med Foden), *stappe, trappe
(ar), trakke, ar (tråkke) (jfr. Trampe), trø
ydde), *tra (trær — tro — tråe); (stpde, trykke
ned i). *dytte, f. e. en pæl i jorden,
*kvæte. S. fammen, trø. Jfr. *ælte.
S. mod Braadden, slå hovudet mot
stejnen.
Stampe, en (til %sx), stampe, f. ©taa i
© *stande i nukken, *i stagge; stå i
knåt’(o), *ista(d); *van-trirast, sture (-de).
Mk. ha’ M i stå. Som ftøar i S.,
*nukken, *knåt’-våksøn(o), *sturen.
©tamf^æfert, sau-avl? saue-håld? Jfr.
©tamboacenbert.
Stamtavle, ætte-tavle. H. D.
Stamtroe, ætte-træ (H. D.), ætte-tal (Molb.),
ætte-tavle ?
©tanb (Tilstand), stand, n., lag.n.; (Livs
ftiUtng), stand, n.; (Orden), stand («sætje
i s.«, »*ha alt i godt s.«). S., gob
(Velmagt), hævd, f., hæve, n.; (fortrin
lig), over-lag, n., ov-lag, n.; (ufuldkom
men), u-stand, n., u-lag, n. Jfr. For.
fatning, Tilstand. I Stand (til), »god
til«, »god føre», »man til»; *-før: *flak’-,
gang-, van-før; dom-, våben-, vidne-før
(H. D.); lage, rejde til (o : 1., r. i stand).
Jfr. Dygtig, Duelig, Bekvem. Boere i
Stand til, være god til, v. man til, v.
mænne til (for), arke(o), vinne — van).
»Han (ho) var ikkje man til a næmne
det«. »Eg er ikkje før til det*. Jfr.
Mcegte, Formåa. I Stand (fri for
Men), *retteleg. »Han fek ejn støjt,
za(o) han vart ikkje retteleg si(d)a(n)<r.
Jfr. 3ftanb-. I god S., *fra’k, *gild,
*hæv, *hævdeleg, *i godt lag. Af h?i
S. ttære, *stande høgt på strå. Faa i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
