Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stangbriller ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stangbriller — Statistik. 775
m. (3V. spo) ; (tyk), rå, f. (ro) ; (Stage),
rune, m. ; (liben), skaft, m. ; (liden, tynd),
tejn, in., vånd(o), m., språ’t(o), n. (jfr.
spraut, f., Stillepind i en Fcelde; sv. *
sprot, spraut, o : Jgrteftang m. m.) ;
(Lcegte, font i Gjoerde, Gitter, ©læbe),
spåle(o), f. (spål), rem(i), f. (mots. åke,
o, m., o: Hj^rnestolfte; jfr. raft, m.);
tynd Trcrstamme, ungt Trce), råte, f.,
ræle, f., ræje, f. (raje, reje for ræe av
rå?) rækstre, f. (rækste, rækster, ræste),
skåte, f. Jfr. Xrceftomme. S. med
Klyft i Enden, sule, f., nejp, f. : mar
sule, halm-s., ristar-s., at omlcrgge el.
ryste HF med; jfr. og tjuge, f.: li»)-,
korn-, bre^dsle-t. Holde En Stangen,
*stande nakan å skog, *ra(de) med; stå
seg. (Stcrng?r nedscette), staure, ar;
(meb ©. stMe), stange (ærter). Eng
ftrimmel, afmaalt med^Stang, [stång
tejg.
Stangbriller, *kjæng-briller? kjæng-glas
augo? (ikke *nase-).
Stange (med Horn), stange; (hinanden),
stangast (gl. n. stanga, übgaaet fra
stinga*) ; (st. Fisk), lystre, *ljostre. Som
gjerne stanger, stang-vi’s.
Stangfifl (som tirres paaZStcenger), rå
skjær, m., -skjæring, m., mots. rundfisk
og Kl«v-l. (y).
Stangvcegt, jfr. Bismer.
Stank (t. Stank), tæv(e), m. (tøv), il’-tæv,
*u-tæv, stæ’k, m., snek(i), m. (snæk),
nes’(i’), m. (nys’), vist, m., luft, f., stam’,
ra., sem, m., nøk, m., gjo’s, m., av
gjose — gaus). Gjos ær og — Luft
ftrM, Übbunftmng. Jfr. Stinke.
Stanke, se Stinke.
Stankelben, vZen^le, f., lanz-tstte, 1.,
myhank, m., smikke, f.
Sta«(n)iol, tin-blad el. blad-tin, tyn-bakt
(-«valset*), tin, tin-papir.
Stannograsi, tin-tryk, -stik. H. D., H.
P
. S. Dærtil tin-trykt el. -stukket, tin
trykke osv. for stannografist, -grafere.
Stante pede, på stående fot, på øjeblikket,
*straks.
Stanze, værelse, rum; ottelinjede vers.
Stapel, se Stabel.
Stapelplads, .stad for Tuskhandel, op
lags-sted (-stad?), bytte-sted. H. D. Jfr.
Magasin.
Staroft (star, gammel), eg. ældste; land
foged, lands-høvding, »stat*-hålder.
Starosti, landshøvdingdømme, stathålder
skap (landet og æmbedet).
Stat, *rike, samfund, folke-s., borger-s
Mk. riks-form (Lm.), o: Statsform
r.-kyrkje (Lm.), o: Statskirke; r.-lære
(1.M.), o: Statslcrre; *1.-ma^t, o: Stats
magt; *riks-råd, n., Stlltsraad; *r.-sak
o: Statsanliggende; riks-skipna’, Stats
forfatning; r.-skuld. f. (1.M.). o: Stllts
ajcrld; r.-stel’, n. (Lm.), 2 : Politik, Stats
sager; *r.-stvr, n., Stlltsstyrelse. Jfr.
Rige. Mk. samrike, o: Helstat.
©tatartjf, dvælende, langsom, utlæggende
(læsning). S. Ret, stand«ret (Meyer),
snar-r.? (på stående fot). Mk. gæste
ret (til beste for fr°eminede og rekende).
Se Kursorisk.
Statelig (t. stattlich, eng. statelv), »staut.
Se ellers Anselig og Prcegtig.
Statholder (t. Statthalter), jarl (1.m.). f.
e. på Island; landshøvding.
Statit lStereostatik), like-vægts-lære (faste
le^em^). H. D., H.P
.S. Mk. Hydro
statik og Mrostatik, va(tn)3 og luftsl.,
likev.s lære om va(t)n og luft.
Station, skifte, n. (også i dansk: Molb.,
H. D.), skifte-sted (Molb.), *s.-stad, m.
(Lin.), kvestes (Molb.); (for Skib el.
ved lernvei), «stoppested* ær tilmed
brukt i «1.M.», men ær ej eg. norsk;
bedre da skifte el. håldested. ©tation:
SSetftijffe mell. to Stat. el. to Skifter,
skifte, n. lernbane^S., jærnvejs-skifte?
©fljbgftat., skysskifte. Fri S., frit
kosthald, alt llit i huset.
Stationere, lægge, henlægge, stede, sætte
på en vis plas el. i «stilling*, i et vist
Rlnded, til- el. inssette; gi stilling, gi
sæte el. håldested (til en flåte, en hær) ;
(uvirk.) halde sig, h. til, være sat, stil
let, ha sin stilling (dær el. dær), ligge,
sitte, stå (på en vis plas), ophålde sig.
BtatiottUnjptltfiV, s.-mester. Bedre :
skifte(s)-mester.
Stationcer, (stille)-stående ; sted-fæstet?
stedfast?, *stad-halden (som ikke kan
eller får forlate stedet; jfr. værfast);
fast, stadig, vedblivende (f. e. sykdom
på et sted). De Stationcrre, stoppeme
(jfr. Stopper), de stille, de stillestående,
de gammel-kære (som hålder på det
nedarvede, det nugældende, det «bestå
ende* (mots. progressisterne, fræmstegs
mennene), jfr. Konservativ(e).
Statist (Ligevcrgten vedkom.), vN3t-, like
vægts-, i, om vægt, i likev. ; likevægtlig.
H. P
. S.
Statist, «stum* (umælende, mål-løs) per
son (i skuespil), blind-man? (skuespiller
el. — i balletten — danser, uten virke
lig i nævnte tilfelle at være det; — i
likhet med blind-dør, -tavle — jfr. Skema
vindue, som næmlig ser ut som dør,
tavle vindue); stå-man (H. P. S.) ;
(i SpFg), strå-man? stander (^standar)?,
stabbe? stolpe?
©tutifttf, tilstands-lære, -lærdom (hvorledes
det»står til«med etheltrike,borger-samfund,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
