Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stavkarl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stavkarl — Sted. 777
Møte, *lagge. Dv. «laggar, 0: Sabler.
Jfr. Bpdker og Bundfals.
©tat)farI, se ©taffel.
Stavn (som Fpdest., Hjemst., Stavnsbaand),
sted? *stad (*føde-s., *hejm-s., *hejm
bygd); (paa FartM), Bt2in(n), m., skot’,
en (J. Lic) (»sku’t«, m.). Kjplens Bsi
ning Opai mod S., stamn-hjul, n. Mk.
under-stæmne, n. Den Retning, man
vender Stavnen i, stam(n)-haid , n.,
s.-lej, f.
©tatttte (ft^re hen), *stæmne (-de); (lægge
til Land), *lænde(e), *lande; (stall, stille,
stilles), *Bt26ne; *tagne.
©tauning (at stave), staving, f.
Stavnlos (afftumpet), stamn-laus.
Stavurnm, sko’t(u), m. (skot1): Fram-,
bak-s. Jfr. Ende (paa S3aab). (I Saab),
lot-Bw(6)e, f., o: Rummet mell. Stav
nen og det ncrrmeste Tvcrrbaand i Baa
den; også rång(o), f.,?-, (eg.) SEbcerbaam
det, Knoeet, i Vanden. Mk. skot-sæt’(e),
o: tungtladet i Stavnrummet; 3ilot(u)
man, o: En, som ftbber i S. (Bagstav
nen); 3ko’t-ine<l(i), f., o: det Med el.
Landmcerke, man har lige over Stavnen,
idet man ror". Jfr. *sitje i rångi, »8. i
skoten, s. i fotstade.
Stavtrce (til Kar), stav-æmne, n., s.-tre,
n., s.-ved(i), m.
Staa (mods. sidde og ligge), *stå (stande,
*3ta). Ben at staa Paa, ståfd^e-bejn^),
n. »Han hæv’ gode s.« Rum til at
ftaa i, stå(d)e-rom(o), n. Staaende
Stilling, <Btaatn (bet at ftaa), ståde(o),
f. Jfr. Stilling. Gl. n. stada, acc.
stodu. Staaende (stillestaaende) Band
drag el. Boel, ståde-bæk’. Som har
ftaaet, *3ta(6)en: lor-8., (2: s. ar staaet
forlcenge; jfr. lor-IZessen, e, o: forligget);
*natte-, staur-s. Glltt i Staa, fjetrast:
«det fjet. f&re hånom«(o). Staa 0p (om
Solen), renne (— ran’): »Solen randt«.
H. L. St. stille, *stande i sta(d) ; (hvile),
stove(ar) ; jfr. Standse. S. til (forholde
fig), *stande til. S. t Forhold til,
var(d)e til (ar): »d’er vondt føre dejm,
som var’a til hånom». Lad det staa til,
*lat de’ *skure, *rykkjast, *ruse. Det
ft. ikke bedre til, d’er ikkje bætre(e) til
å sægje. S. ved (ikke fragaa), *stå
(stande) ved. Itle ft. ved fine Ord,
*gange atpå sine ord, gå fra . ., fragå. . .
©taal, stå’l, n. Med S. berore el. paa
virke ( saasom mod Xrolbbom"), ståle(ar).
Staalet vise, *stZele: «Kniven BtZeler
godt«. Mk. ståle, in. (se Karl), 3t3i-fjsr,
f., s.-grå, 3.-Qu(v)e, f., 2: Hjelm (jfr. og
KolbMe), s.-is (første og nederste lag is,
mots. *tvi3ta’en, o: Dobbelt-Isen; jfr.
Is); s.-laus, o: uden Staalscrtning ; s.-
rand (2: ©taaHinien i £@ggen paa et
Redstab); s.-skive, f. (Belcrgning med
Staal paa en Hammer el. Ambol4), s.~
sleten(i), om StebfEab tneb forslidt Staal
fcetninø; s.-slægjen(e), o : staalbestagen;
s.-sester, 2: kvindelig Staldbroder. Jfr.
©talbbrober. Stål i* ær og en stor,
toet Masse" (Skodde-, Fiske-, Sildest.) og
Lag, Bunke, Stabel af Korn el. HF i.
Laden" (Korn-, Hpi-S.); 3tNie, o: stable
op; stæle, n., = stål, Dynge.
Staalorm, *3io, f., orine-5., 3lZeve, f.
Staalscette (lægge Staal i), stæle (-te);
(fatte Mod i), *stæle. ©taalfat, stål
sæt’(e), *stælt. Dy. stæling, Staalscrt
ning.
Staaltraadl, 3t2i-ti26, m.; (Metaltraad
overhov.), stræng, m. Mk. ©taaltraab=
form, stræng-lå(d)(o), f.
Stearin (3Jtargarin), renset talg, fin-t. ?
Ze6el-t. el. vakz-t. H. P. S. Andre:
Steatin.
Sted (Punkt, hvorpaa man staar el. har
staaet), 5t2(6), IN., stade (et), 3t3(6)e(0),
f. (»hæsje-, såte- ; bseite-, noBeb2n6-, ini6
-6a3B.3ta’«): (Plads, Rum i Almindel.
Oftholdssted), *sta6 (»p2 nßlcon s., ingen
s.«), *rom (»på samme r.«), flæk’, m.T
sfø(d)e, n. («kværn-, sag-s.«), stælle, n.r
stal’, m. (ie6-3tal, i, m., o: Legeplass
for Dyr). Stal’ ær og «opføiet Flade,
§øi med stad Toft", Dv. stælle(e), o :
Sted. (Stilling, Standpunkt), *stad
(«kvar i sin s.« ; »om eg var i din s.« ;
«i min s.« ; »i sta(d)en føre«). yEldre
dansk har og havt stad(en), men nu sted,
undtagen i stad = by, stadfeste, stadig.
Jfr. Plads. S., meget besogt, folke
kjømt, man-k. (stad, stælle); (Itbet besFgt),
folke-fåt’, man-f., få-mænt; (folketomt),
*ejde-stad, m. ; (skjult, afsides), lejn-krok;.
(stille, kjedeligt), dauvleg stad; (übeboet,
forladt), *«jde-stad. Sted, hvor nsget
kan fcestes, f^te, n. Af Stedet, *av
flækken. Paa S., *2 stad; «i stad.
Paa samme S. forblive, *være i sta’e
(stadi), Paa Stedet fastholdt, *sta(d)
halden. Jfr. og Stationcrr. Mk. *på
80ine stader, på nklcre s., på alle s.
Til Stedet, *til sta(d)ar. Til fit rette
S., *til stam(n)s: »Få krytra te 8., o:
faa Kreat. hjem el. samlede. Til et S^
henvise, styre (-de), stseillne(e) (-de):
»Han styrde (stæm[n]de) meg hit«. Haw
er bunden til Stedet, jfr. »han slæpr
inkje så langt, som han er lang til*.
Jeg vilde itke voere t hans S., jfr,
»eg vilde inkje byte påse(o) med hånom»
(o). Boere P«a to S. paa en Gang^
klojve seg (-de) : «Ejn kan ikkje kløjve
seg«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
