Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stolperække ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stolperække — Storartet
788
Stolpercelte, stav-rad, f.
Ipre, *stauke; *stolpe(ar) (såsom i dyp
[d: stor] sne). vv. eM stauk, m., o:
en gammel Karl.
Stolt, *byrg(burg, berj), *stor-b., *sjel-b.;
*«tor, s. pa seg, s. på det; *stor-fæl’t,
-låten, *s.-modig, -verdig, -voren, -varen
(y); *amper, *man’-vand, *kry, *baus,
*kormejs, *kort (*k.-svaren), *kaut, *byr
ren, *stolt (»også gl. n. stoltr, men synes
at bære fremmebt"; t. stolz), *knesen,
gjæs, *e’s, *god-mæten, *rist-heg (jfr.
KjcefthK); *brat’, *brætten, *spræt’, spræt
ten (jfr. Spradende)), *kje’n; (forn
bryster fig), *^(^)jen (»de) ha lite’ te
være egne av«), *yven, *brejd? (efter
*^2ere seg b., o: bryste sig); (trobfig),
*kjæppen; (storagtig), *kipen; (strunk),
*spjærten, *stiv ; (prægtig), *staut, *gru’s
(grusk), ’’grum, *glup, drambsleg, *rams
leg (råma-, ramse-); (storartet), jfr. Im
ponerenbe. S. of (meget glad i), *gild
(»nå er eg g. av deg«). ©. af ttb=
fccttbc, reseleg, rausleg. ©. blive (bryste
ftq), *egnast. ©. Datt, godmæte seg,
ofse seg (gl. n. ofsa, o : vise Overmod),
ty(k)kjast være (v. noget ni.), ov-tykkjast
ta seg sjel. Jfr. Tykkes. Jfr. og Stad
felig, ssrunfenbe. S. Person, stor-nakke,
m., storkar, gjæsing, m. S. Udfeende,
egne, l. S. Uds. give sig, kjenast.
Jfr. Bryste fig. Han var for stolt til
het, *han vilde ikkje småminke seg til
de1. Han er for stolt til, *n. KNI6 seg
for god til. Noget at nære ft. af,
gilde, f., d -. til at bære *gild af.
Stolthed, *stor-læte, n., *storlåt, m., stor
mod, n., godmæte, f., ov-IZete, n. (gl. n.
oflæti, n.), gjæe, n. ( tttaajie af gl. n.
gå, ©£ot"), kryhet, egne, f., ov-mod, n.,
spretting, f. Jfr. Hovmod. Anlceg (Hang)
til S., store-tåt’, m.
Stollfere, *briske seg, gere vind, glimre,
*bragle. Jfr. Bryste sig, Prunke, Bramme,
Hovere.
Stone, eg. sten; vægt (ulike efterjvarerne,
7—14 O).
Stop ! , *stop’l (skipet, QX3ten). Efter eng.
stop ! ? Opfattet hos os som »uvirkende«
(intr.), så vi derfra kan ha lat stoppe
= slå stil, »ophere< med rerelsen? Jfr.
StoVVe, som ær tranzit.»
Stopning, stapping, f.; (med Rlllll),
næling, f.
Stoppe lfuld), stappe, ar (stoppe), døtte(y),
ar, måre(o), ar, *pakke. Mk. og stuve
(ar), forn i Fart^i". (Proppe), tæmbe, e
{-de), tZem^e (— tamde). »Tembe i seg«
= tæmje seg, o : fplbe i fig. Isl. pemba, 0 :
udsvcende. Jfr. Maaltid. (Standse, hindre),
stoppe, stæmme (-de), mete (-te), *halde
at-i, f. e. en båt, *stivle, ar (gl. n. stifla);
(toette), tæppe (-te; gl. n. teppa, «v.
tappa; av tap’, m.), dette, tette(ee), ar.
Dærtil tæpping, f., Tilstoppelse; tæppe,
n., o: noget, jom lukker el. tilstopper;
*tetting, detting, f. (Dcempe), stagge(ar),
*stæmme; (strcrbe imod)< (v)rejste. Dy.
(v)rei3teless, d: hinderlig. (Sy igjen),
krake(ar), krekje (-te), *næle, stoppe
(ikke i *). «Krake at’ ejt hå’l<o);
«krekje atter eit hål». S. ult, *stappe,
*stoppe. S. Farten, *stoppe, streke, i
— strejk). »S. med staven, med årom«.
«Det strekar» (lasset). Stoppet blive,
tetne(ee), stoppast(?). Redjkab at stoppe
med, se Stopper. Stoppe i* ær ikke
— standse, 0 : staa stille, men vel — faa
til at standse. Denne «virkende mær
kelse finnes heller e) hos Molb. Hos
Dalin (sy.) gælder den bare som hvær
dagtale og i sjemansmålet. Til stoppe
— rElke til jfr. Bestride og Forståa.
Finnes i * og i BV., men e^ hos kloll,.
Stoppegllffel, se Stopper.
Stoppelfe (at stoppe noget, Standsning),
stæmme, f., stæmming, f. Mk. *blod
-stZemine. Jfr. Forstoppelse.
Stoppenaal, stæmme-nål, f.
©topper paa en Masiine, Kjcerre, stop
par, *spænnar, m., *haldar, m., stingar,
m., spanar; (Vidie- el. Jernring paa
Slcrdemei til at standse Farten i Bakken),
(v)le^3t, m. og f. (rejst). Jfr. rejste-be’t(i’),
n., o: Snefpre; som gir Brug for vrejst.
Stor. *stor (omtrent som i norsk-dansk.
I * ær dog stor også = vaksen ( naar
han blir stor"), Jfr. *stordreng, s.-taus,
o: Voksen tjenestegut, -jænte. S. (og
breb, o: som optager meget Rum), ru
ven, ruvleg, ruvsam, *rejven. Dy. rej
ving. Jfr. Opsigt. Altfor st., *lyte-stor.
© overmaade, *usturteleg; (temmelig),
vælk(e). Sv. valk, btygtig. I det Store,
*storvægjes: En gros. Noget ©tort
(o: Tykt, Rundt), f. ©r., Fist. Mand’.
kult, m. (H. Sch., H. L.). Noget S.
og Udmoerket, r^Bn, f. Noget, fom fer
st. ud (optager meget Rum), 3tor.3kr^ve, n.
Som flåar stort Paa, *stor-fæld. Der
er noget S. (Uscrdvanligt) ved det, d’er
lnsket(v) ved det. Jfr. Bevendt. Slåa
st. Paa, *være op i hegdi. S. blive,
*storne. @tt ft. Handel, stor-kaup, n. :
(ft. Kvcrg), stor-fe, n. En stor Mand
(af Sagt), gåsse(o), *rug’, *sug’; (Kvind
folk), *rugge, *sugge, *gimpe.
Storagtig, *stor-låten (dv. storlæte, n.),
5.-laden (^lold.), *3^sr3k, °^3tor (s. på
seg; 3v. s. på sig), *»»3. Jfr. Stolt.
Storagtighed, jfr. ©toltbeb.
©torartet, storslagen, storlåten (H. D.),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
