Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stridigheder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stridigheder — Strube. 793
’
lynd; (som der strides om; t. ftreitig
tvilsom, omstrid’ (t); motsat (inbyrdes)
motstridende (ønsker, viljer). *Gjære
seg rang, o: vise Modvillie, *Bnu rang
sida til.
Stridighed(er), *^«Illinz, *tl«ett(ei), træt
ting, f., menings-strid ; strids-æmner. Jfr.
Uenighed.
Stridslysten, *stridsam, sterjot(y), *u
styrjot.
StridsMNNd, *stridsman, kjæmpe, f., kappe
m. Jfr. og Helt.
Strie (Nlaar-, Scekke-Lcrrred), strie, m.
(strigje). Gl. n. strigi. Sv. * strige.
Strigle (Hesten), *skrape.
Strigle, en, *skrape, f., *heste-s.
Strik (t. Strick), skalk, m., skøjer, m.,
*prætte-makar, fant, m.
Strike (lcrs Streik), skrue (d. *, E. Bøgh),
arbejds-stands(ning), a.-»indstilling« (Mor
genbladet; men einfteHen = stanse ær
tysk), a.-nedlæggelse ; a.-»vægring«, brukt
av enkele, ær tysk (tøeig Sy. arbets
sparring.
Strikke (t. ©trid), en snoet Snor"; et
3teb ( fom er bet danske Ord"), Molb.
Mk. og snare, f. (snare, o), snare (H. D.),
snøre, n., snor, f., reip, n.
Stritte, at (t. stricken), spøte(y, -ar), spete
(i), *binde. S. ny Fod i Strømper,
binde på (hose), *spOte på, s. op-atter.
Strikket Kwoningsstykke, BpVt(y), n.
S. Trgie, Hue, bundings-trøje, f., -luve,
f. (H. Sch.). Jfr. Trikot.
Stritkebnxer, din6in^B’droli? Jfr. dun6in^B
-tr«je.
Strilkepind (Hosepind), spete(y), f. (spete,
i), bundings-stikke, f., bindings-s. (J. Lic),
snejs, f. Scrt «f Stritlepinde, spete
par, n. (eg. 5 speter).
Strilketoi, bunding, m. (H. Sch.), bin
ding (B. B.) (som eg. ær = gærningen
at binde), spet(y), n. (spe’t).
Stritning, speting, f., binding, f. Om
gang i S., omfar, n., omgang, m.,
snejs-gang, m.
Strikt, *stræng, neje; knap, *krap’, kne
pen; *stram. Jfr. ©tram.
Striktur, 82Mlneu-«ir2F, insnNVlinA, *kræp
ping (*krap), sammen-snærping.
Strime (som efter et Pidfieflag), vå’l(o),
m., tr3te(o)»v., o: trute-v.
Strimmel (smalt Stykke), stremel(i’; gl.
n. strimill), *line, f., *lining, m., *band,
n., *spjør, f. (gl. n. spjor), å’l (jfr. ryg-,
kvid-ål; ålot); strile, m., o: et Slags
gammeldags Klcrdningsstykke ; (et langt
afklMet Stykke), strin6. f.; (Kant), list,
f.; (paa Klceder), æmmcl, e, m. (fl. æm
lar); (smal Kant), drægel, in. : (smal
Rude, Vcrvbredde, f. Ex. i Seil), rævle(e),
m., brejd’, f.. vå’(d), f. (fl. væ’) (mk.
5p2^01, f., ryfte, f., 6VttU, f.), stav,
m. S«, tyNV, sliinse, f. 3v. slimsa.
Jfr. glig, Sab. S. af udbredt Ho, rå’kr
f., høj-flæk, m. ; (af Jord, mal), ræ
ning, m. : (smal, af Klcede, Skind, lord)^
gjejre, m, (gl. n. geiri, BV. * gere) ; (ifo>r
af ©finb, Hud), længje, f., ræmse(e);
(af Skov), ryfte, n., one (sv. * an, kne)
m. (jfr. von, f. om et smalt Engstykke;
sv. * vo’n), kjerne, m. ; (af ©fob, Jord,
Eng), repel(i’), in. (skogarepel, eng
repel), jar (jadar), in. (Jaren mell. dom
men og Vingersjeen), tejg, m. (skog-t.r
slåtte-t.); jfr. tejgbyte, t.-skifte (o:
©rcenbfeffjel), t.-tl^in (o: £eigfant). ©-
Skovland «den Troeer, *gjeji, m. S.
Ager, Eng, Skov, se Rude. Som S.
vise sig, drægle. «Det (fallet) drægler
undan», bare en S. af det er synlig bag
et nærmere Fjcrld.
Stringent, stræng, skarp, fyndig, grundige
overtydende, bindende (redegørelse,
*bevis«) ; sammen-snærpende ; talret (H.-
D.), o: «matematisk akkurat».
<3tringen(t)3, strænghet, grundighet, bin
dende kraft, følge-strænghet.
Stringere, røre ved; *kræppe, sammen
snøre, *snærpe i hop, snørpe(y) i hop.
regne nøje.
Strippe om, *trakke, *l2Ue, *1233e, ræke, e
(— rak), rakke(ar), *rakle, tvarge(ar).
«Rake i vægen(e), r. gar(d)-imillom. Jfr.
Flakke, Streife, FMe.
Strippe, en, strippe, f. sfr. Stavkar.
Stritte, yve (-de), sprikje (-te). Stritte i
* ær stræve imot, stride imot — stratte,
*streke(i). Jfr. Strutte.
Strittende, *yven, *flurot (sv. * nuriF)^
sprikjande, sprikjen. S. Håar, yve(t)
hår, flure, f.
Strix (lat. 3trictUB *stræng, *strid, *gl»g’.
Strofe, eg. vending; værs, f. e. salme-v,
(d. e. værs i norsk mening, innen2l6e»lle
flere linjer, altså flere værs i den gamle,
latinske mening); stæv(e), n., ved-stæv(e)t
n., »vise-vedstæv«. Halv S., ne m.,
o: 2 el. 4 linjer. Afdeling i Midte»
Of en S., vend, f., ve’k(i), n., veke(i’),,
f., optak, n.
Strop(pe) (Baand), ksetel (fatl, n.), navnlig.
«Skulderbaand paa Skroeppe el. Pose".
Fl. sommesteds fatlar (faslar). Gl. n.
fetill. S. i Klceder, hæmpe, f., strumpe,
f.; (LMe til at fEste noget i. f. ©r,
Seilfoeste i Baadkant), hanke, m. (gl. n.
hanki), *hæmpe.
©tw&e, strupe, IN., bark(j)e, m. ; (paa
Fisk), kværk, in., ga’n, n. Dedens,
3lngeften§ S., jfr. slu’k, n., glup, m.,.
glå’p(o), n., glo’p(oo), n., gap, n. Gribe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
