Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stænge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
800 Stænge — Støde.
stange (Humle, terter), *stange; (lukke
Ved Stang), stængie (-de). Dy. stængjing,
f. Stcengt (inde-) Stunt, stængje, n.
Stcenge (Lost i et Hus), hjæl’, m. («fjøs-,
I^’e-li.»), træve(e), n. (»stal-t.«), te’l(i),
i,., skuk’, m.
Stcengel, renning, m., *tejn, m., støl(y),
m., o: Rodenden paa Stråa; steik, m.,
*strå, n. S., hul, røjr, f. Stængel i *
ær i. Vom (at stcenge meb), 2. ©tang:
tnaal. Altså ikke = ©tamme.
tgtcengntttO,, stængjing, f., stængsle, f.
Stlrngsel (det, hvormed noget lukkes,
Hcegte, Laas, Bom, Skodde), stængje, n.,
stængsle, f.
Stcenk, gjøjs, m., skvæt’, m., skvætte, 1.,
spræt’, IN. S. of tyt Vcedste, klyse
dreve(i), f., k.-sputer, m.
Stlrnle, skvætte (-e) på, sprøjte (-te),
*sprætte (-te), *spra («sprada»). Sy.
skvatta. (Gyde), *drøjpe. Stcrnkendt
(sprudlende), *skvætten, *skvætsam.
Stoenkekoft, visp, m.
Stoenkning, LkvZettin^, f. For Over
stlrntning ndfat (Sted), *skvætsam.
.Stoenkregn ( R., som falder af og til i
smaa Stcrnt"), *skvNt-reFn ? regn-skvæt’,
NI., o: liden el. lort Regnbyge".
Stcrnte, stæt’(e), f. (sy. statta), pal’ (sy.
pall), m. 3tZet, n. ær fotstykke, fot;
hæmpe, f. (på knap), også kalt mælle, f.
og lykkje, f.
Etcrr (a. s. stær, t. Staar), stare, m. (star).
Gl. n. Btaii. Bv. stare.
Stcerblind ( meget svag- el. ncersynet"),
*star-blind.
Stcergrces (Carex cæspitosa og stere
Arter"), 3tal’(a), m., s.-gras, n. Gl. n.
storr. Sv. starr. Carex acuta, kvasse
gras, blå-g., -flis, f. Carex panicea,
«ene, f., Ben-Flas. (^n^e^r «esicaf^a, vas’
står(o), lapsko-star’ (Dr. Sch.), skjæne, f.,
skjejne-gras, sæv, n.
Otcerk, *stærk (i * i det hele som i dansk
norsk), *avleg, *f©r, *før og stærk,
*stærog; (som taaler meget), trottig(oo,
trottog, trøttog, tråttau); (kraftfuld),
*traust (»ejn t. gut*, o: stoerkbygget G.;
dv. trauste, IN., tr^jste, IN., traustlejk) ;
(som til at brydes), spræk (H. Ibs.);
(udholdende), *tærog; (varig, om Tpi),
xlyg’ (dv. *dyglejk, Varighed); (om
Uoeir f. Ex.), *hard, *stærk; (Drik),
kvejken; arme), *svær; (©trøm),
*Btri6; (om Lustt. ©mag), *flZe’k(e) ;
fjlarp, heftig), ni(d)leg. S. Hoer, tal
rik, stærk. 5000 Mand ftoer!, på 5000
m. S. i Hoenderne el. Armene,
*hand(e)-stærk, mots. *hand-vejk. S«,
Meget, også trol’-: t.-dryk’, m., -øl, n.
S., uscrdvllnl., hund-stærk. <&., noget,
traustleg. <BtCtthtC blive (Vind), kvæsse
på, d : bli’ kvassere. Ellers stærkne.
Dy. stærkning, f. Stoerkt (Adv.), rnZer
gjeleg, *storlege, stor- : stor-gråte, -skrike
(*bælje, 5: br^le). Jfr. Overordentlig.
Gaa stoerkt, *gå fort.
Stcertbygget (Karl), *traust, avleg, *bo’l
stærk kar (krop). Jfr. Person.
<Btættt, se ©tamte.
Stlrvne, 1. (ind-), *3t»mne. Gl. n. stefna.
2. (tåge Veien; scrtte, styre; stryge), styre
(-de); falle. «Styre deMt i aust*. «Vin
den fæl in etter fjoVen*. «Straumen
fæl ut«r. 3. (Trceer, kappe), kylle (-te),
kolle(ar), styve (-de), *kabbe. Mk.
©tceonetræ (T. med afhugget Sop), nave,
m. S. (Etæet), jfr. Lpvtrcr, Kappe,
Rodkappe.
Stcevne, et, stæmne, f., *møte, n.; 2.
(Retning), far-lej(d), f. fr. Kurs, Ret
ning.
Stcevnevidne (inbficetmt Vidne, Molb.),
*stæmne-vitne, d: Stcevnevidne".
Stcevning, *stæmning, stæmne, f. Mk.
stæmne-sætel(e), m., -brev, d : Kllldsseddel.
Stoevningsmand, *stNmne-vitne (o: som
forftynber ©tæiming). Jfr. dog Stcevne«
vidne.
St?, *traust, *ste, pålitelig.
Stgb, staup, n., bekar(i’), m. »D’er
bratne bekarar i alle land*. 2. S. ?
Vei, staup, n. 3. (Kornets Vlpdning
fot at blive til Malt), staup, n., støjpe,
n. »Sætje korn i staup* = støjpe korn.
Jfr. og Mcrste.
Stgbe (i Form), stejpe (-te), støjte (-te),
renne (-de), gjote (— gaut). Sy. gjuta.
«Støjte lj®s*. 2. (lcrgge i Stsb, nemlig
Korn), mælte (-e), stdjpe.
Staber, *Bt^par, *^otar.
Stobefie, swipe-sk^^’, f. (-skjN’l, f.,
-slejv, f.).
Stpbning, renning, f., stejping, f.
Sted (at stpde), 3t»jt, IN., tl-^k’, m.; (Nn
fald), ri’, f., ryk’, m., dlo6’, IN. ( is«er
om det haardeste S. af en Vtndbyge
paa S^en"), ta’k, n., flage, f. (som
vind-f.); (i en Vei), støjt, m., staup, n. ;
(Slag), svarp, m., sit-op, m. (sv. sittopp) ;
(Rystelse), suk’, m., husk, n. S. bag
fra, *bak-støjt. <&., lidet, pik’, m.
Mcerke efter S., *stejt. Vev S. frem
bringe. 3tO)te. »S. hål’ på*. Tåge
mod <Støbtt, stå for støtet, sitje føre(y)
, støjten. 2. ©tøb, o. StMe: wforcelbet",
jfr. StMe; Rygstpd.
<st)Bbc (volde Men el. Smerte ved ©tøb,
ramme haardt), støjte (seg, foten sin,
-te); (puffe), *skumpe (dv. skumping, f.),
skuve (— skauv og ar), skubbe(ar),
knubbe; (knuse), stampe(ar), stappe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
