Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sund Bupp6 807
Mk. og *sund-man, færje-m.; sund-pæng,
m., kZerje-toi’, m. kZerje, k., o: Farkost;
*s»rje, o: fætte over.
Sund (t. gesund), *frisk, *frisken, friskleg,
helsig (-sog), helseleg, *helse-stærk, *hejl
sam, *hejl (»man-hejlt« ; jfr. Helbred),
hejlbrigd (gl. n. heilbrigår) ; (Ting),
*rejn, r.-dæmd; (som fremmer Sund
heden), botsam, Ufrisk, frisken. Den er
sund, »d’er helse-bot i lian». Mk. helse
vejk, -laus, -lejse, f.
Snndhed, helse (o: hælse), f. (H. D.
taler for helse og mot Hilsen, Helsen),
hejlbrigd, f. ©Otinltg^cb for S., helse
bot, f. (Sundhedens Forbedring, helse
bod, H. D.). Middel til at bevare ©.
«g hindre Sygdom, helse-værn (H. D.),
helse-råd. «Prøve mange råder«. «Vite
råd føre ej sykje». Ude» © helse-laus,
-Us. H. D.
Sundhedsbad, helse-bad. H. D.
Sundhedsbrond, helse-brøn(d), -vatn, n.?,
-kjælde?; h.-kilde, -væld. H. D.
Snndhedskollegium el. Kommission, neise
nævn, -råd. H. D. Helse-råd f. ær i *
= Sundhedsregler (og læke»middel« ;
jfr. Sundhed).
Sundhedsregler, helse-råd, f.
SnndhedstilstllNd, helse-far, n.4 helse
tilstand. H. D.
Sup (jfr. Slurk), su’p, IN., såpe(o), m.,
skvæt’, in., dåg’(o), f., våt’, n. (øl-,
mjølke-v.), dråpe(o), m., tar, m.
Super-, eg. over-, *ov-, *overs. S.-sin,
eg. altfor fin, *oversleg fin, over-f. (H.
P
. S. jfr. over-mægtig, -vældig); *ov-fin
(ov-god), *framifrå fin. S.-klvg, *ov
klog, over-k., *overs k. (inbildt) ; næs(e)
vis. Jfr. Extra, Overordentlig, Dette
Super lægges ofte i en tvifolding, såsom
norsk-norsk, dansk-d., 0: sufter-norfi,
osv. Jfr. fin-fin kor suftersin (Dagbl., n.).
Mk. også (dansk), pære-(ful’, -dansk),
råka’(o), råk-målt?, (dansk) topmålt. Av
råke(o), m., 0: Topmaal. Jfr. og æld
(-gammel), ør- (-liten), ut- (-fattig).
©Uper6(e), *herlig, ypperlig, *gild, *ov-g.,
*grom(u), *staut, makeløs ; stolt, hov
modig. Jfr. Fortrceffelig, Udmcerket.
Superciligs, *børg(y), *kry, *stor-voren,
*stor-fælt, -låten, *kaut.
Supereminen(t)s, for-rang, højere værdig
het. Jfr. Fortrceffelig.
Snperersgation, over-skud av gode gær
nin^er, overflod på dyd (efter katolsk
lære).
Snperficiel, overflat»iskc, -flatelig?, ugrun
dig, løselig. H. D.: overlig. v. * (jysk)
Superficies, over-flate, det ytre, utvendige
(ved en ting).
Snpersin, -klsg, se Super-.
Snperstnum, overflødigt, overflod.
Superfusion, overgyt(n)ing, plgytn. Jfr.
Infusion, -sdyr.
Superienr, eg. nHeie; utmærket, fram
ifrå, ypperlig (jfr. Extra); over-man; fore
satte ; forstander, *råds-man (i kloster den
næste efter prioren). S—inde, forztan
6erske, "°racls-kone.
Su^eritltenbetlt, over-opsyns-man ; biskop.
Superisritet, jfr. højhet, over-h., over
magt, over-vægt, for-rang. Jfr. Prin»
cipat, Hegemoni.
Superkargo, over- (skips- el. far-)køpman
(p: som følger med til ucllan6et), i mot
-Bsetninl?til unHer-kspiuan (der to karboer
håves på ét skip) ; lednings-mester (H.
P
. S.), farm-m. ?
Superlativ, højeste-grad (H. P
. S.) ; (üben=
for Grammat.), høj-tonende, dundrende,
svulmende el. over-drivende, -dreven. H.
P
. S. Superlativer, høje toner el. h«j
toner el. overdrivelser. H. P
. S. Jfr.
Dityrambifl.
Supernatiunalift, dlin6 lovpriser av «it
folk, av sin folke-personli^det. Lfter 6en
,nationalitet«, lovpriseren tilli^rer, kan
nan 6a kalles norsk-norsk, svensk-z.,
dansk-d. osv. Jfr. Super-.
Supernatnralisme, ©u^ranot., eg. tro
pa noget over-naturligt, over-sanseligt ;
overnaturlighets-tro, over-sanselighets-tro ;
åpenbarings-tro, tro på inblæsning (in
blåsing), ingivelse ovenfra. Mots. Natu
ralisme og Rationalisme.
Super-, Supranaturalift, tilhænger, ven
av overnaturlighets-tro, av åpenbarings
tro (åpenbarings-troende el. ven?). Jfr.
Supernaturalisme.
Supernumercer, over-tallig, over-fultallig.
Superortodoz, overflødig rettroende, altfor
rettr., *overs r., blind-t.? bokstav-t.? Jfr.
Kulsviertro".
Superrevision, gentaget, nyt gennemsyn.
Superstition, overtro.
Superftruktion, -struktur (ved SernDei,
modsat Jordarbeidet), over-bygning el.
-byggelse? overgruns-arbejd el. -bygning.
H. P
. S.
Super-Tara, jfr. Tara.
Supinum (i Grammat.), overgangs-form
(inell. L«re- og lide-form, «Aktiv og Pas
siv", nleiuliL). H. P
. 3.
Suppe, supe, f.. såd(o), n. (se). »Di
flejre kokkar, di værresåd«. (S. as Vand
og Mel, uden nogen Tilscrtning), vas’
vælling, m. (f.). © tynd, spa(d), n.
Iscer om Kjpdsuftve". Gl. n. spaO.
Også i sv. og d. *. Koge S. paa en
æplfepinb (tale vidtlpft. om en Übetyde
liahed). jfr. Snakke vidtlMig. Til ©.
«leng? sig, spa(de) seg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
