Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Synopsis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Synopsis — System.
820
tydighets-lære ; sarrrtydnings-lære , -bok,
-ordbok. H. P
. S.
Synopsis, over-syn (-»sigt«), om-ris’, av
ris’, grun-drag (-»trZek«), kort fræmstil
ling av en lære , (kortfattet) lærebok ;
sam-skue? sam-syn? (på en gang av en
flerhet).
Synoptikerne, oversyns-evangelisterne (de
tre første) ; samsyns-, samskues-evang. ?
(dersom adgang til jævnførende oversyn
ær ment),
Synoptisk, (let) overskuelig, sammen-trængt,
kort-fattet, oversyns-.
Synsbedrag, «tlilbclfc, syn-kværving, f.,
aug-k.
Synsforretning, jfr. skjøn (skyn), n. («halde
s.«?), skjsninZ (sky-), f., syning (Molb.),
syn (Molb.). I likhet med * skjønsman,
m. og * skjøns-sak, f. Jfr. Besigtigelse.
S. over Udmark, marke-gang, m. Dv.
m—s-sak, o : ©ag om Delingen af Ud
mark. S. foretage, syne (Molb.), tåge
syn på. Molb.
©Jjttégrænfc, lejte, n., aug-lejte, n., *htm
mel-1., himmel-syne, n.
Synskreds, hejm, m. (o: synlig Dmfrebg,
det ncermest omgivende Land); lejte, n.,
aug-1. Se Horizont. De kom itb af
S., dej seno(i) or augne-syni.
Synslinie (den Lcengde, hvori man kan se
foran sig til ncrste Bpining af Veien,
Elven), lejte, n. (lete).
Synsman (som holder Synsforretning),
*skjønsman (sky-).
©ijttSffuffdfe, se Synsbedrag.
SljltåDibbe, lejte, n., syns-mål, n., kværve,
n. ; mk. nåing (synets), o : SRæffebtbbe.
Jfr. føorijont.
Syntagma, ordning; sammen-stilling (av
blandinger, blandede skrifter), av-hand
ling.
Syntaktisk, or6fZellinZs’?, om, i ord-fZeNin
gen (ord-»føjningen«). S. IXnbeiføgclfc,
unders. om el. vedkom, ordfællingen. S.
Lighed, likhet i ordfæll. S. Figurer,
egenheter i ordfæll.
SyNtazis, eg. sam-stilling ; ord-»føjningc,
ord-fælling? (fælle, o: få til at falle at
passe, høve sammen), sætnings-bygning,
o: at bygge sætn. Jfr. *sæmjing, bø
ving, sam-høving ? o : «harmonisering*.
Jfr. Harmoni.
Syntese, sam(men)-stilling, -sætning, sam
binding, -fsesting.
©ijtttcttff, sam(men)-stillende, -sættende,
sam-bindande (Lm.), -fæstende. S. Me
tode, 52minen-52ett. lære- el. fræmgangs
måte (går fra årsak til virkning, fra al
ment til særligt). Kalles og progressiv,
fræroadgående måte. Jfr. analytist el.
regressiv (opløsende el. baklængs måte,
gang).
Syre (Rumex acetosa), sure, f. (syre), sure
gras, n., sur-syre, f. R. domestica, hæ
mul-rot. Dr. Schiib. R. acetocetta heter
små-sure, -syre, raud-s. Jfr. gauk-syre,
r^n3-8. Jfr. og Skrceppe. 2. Syre, jfr.
*syre, som ænnu bare brukes om sur
møse(y), o: fur Valle.
Syre (gjøre fur), *syre.
©^rtttj, pans-fløjte, rør-pipe.
Syrlig, *sur-voren, *i-sur? Jfr. imørk(y),
iblå, o: m^rk-, dlaaagtig.
Syrter, sand-banker, grunner, rev.
Sysle (ttcere i Virksomhed), starve(ar), *sute,
*stelle (med, J. Lie, H. L., B. B.), *grave,
gresle(i) , stå (stande) i (uti) , *drifte,
*drive på, sysle, ar (susle). Gl. n. sysa,
sysla. Jfr. *57te, siaffe ; siMte, og *sytte,
2: rFgte, passe. (S. med Uro og Vesvcrr),
*kave, *kjone, *mase, *stræve. S. i
Huset, *stelle, *stulle, *stie, æmbætte,
*stjorne (skjodne, skjødne), ar, *dunne,
*dusse, *fugge. «Stulle og stelle og
lage det til*. H. Ids. S. Med Kv«
get, *stelle, stulle, *stille, *stie, starve,
*ambætte, *anse, *agte, *vakte. Jfr. agt,
f., *agtar, agtar-dej(gj)e, f., -taus ; stil’
kulle, f. S. med fmaa el. lette Arbeid.,
*klutre. Dv. klutring, f. Jfr. Bestille.
S. med smllllt el. fent Arb., mete(ee),
ar. Jfr. Pusle.
Syssel, starv, n., æmbætt(e), n., gøremll,
*arbejd, drift, f., id, f. (Molb.), i(d)n, f.
»I’n føder mannen sin*. Mk. *i(d)ast,
*ikke (idke), *idig. Gl. n. i<ska, i6inn.
Sysler i Huset, stel’, n. («morgon-, af
tan-s.«; jfr. morgon-stelle seg), sti, n. ;
(smaa), dun’, n., dunning, f., dus’, n.,
fug’, n. ©mttafqåter i Huset, kjo’n,
n., kjoning, f., stjorn, f. (skjodn, skjødn),
kjon-arbejd. S., dobbelt (paa to Ste
ber), tvi-styr, -stel. n. En 9)iccttgbe «f
S., kav, n.
®^§felfcette, sætte (en) til, gi(ve) at gøre,
la(de) gøre. Sysstlsnt, i færd (med), i
arbejd (med), virksom. Jfr. Travl.
Sljéfelfættelfe, arbejd, gøremål, æmbætt(e),
æmbætting. Jfr. Travlhed.
©^Sfitiw, gilder, »spise«-»selskaper*, mat
lag, n. t,,Vordselfiab"), mat-nøjte, n.
System, ordning, vi’s, måte, fræmgangs-m.
(efter visse grunsætninger), grunsætning
(l^m.) ; stel’, n. («mynt-, skule-, val(g)-s.«,
Dagbl., n.); bygning, tanke-b. (Fr. H.),
lære, lære-bygn. (Platos, Spinozas) ; værk
(låg[o]-værk, Lm.); et hele, en helhet,
et sammenn2enF, sam(men)-n«r, net, net
værk, rede (H. D.), (en) grejing? Ogsi:
sammenhængende strZev. Mk. træ : Yg
drasil = verdenssystemet. Hud-, Muskel»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
