Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Taarnfod ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Taarnfod — Teknologi.
836
Taarnfod ( i en Kirke, Muren under et
Taarn"), stapel(o), IN. 3tapel Ler 0Z -i:
Klokketaarn ved Siden af en Kirke.
Taarnlps (Kirke), *kollot, kullet. H. v.
7kr. HornlM, Skaldet.
Te, *te, *vize, Te Kjcrrligh., Vel
gjcrrn., «35a i * te. Te sig, *te 3e^,
te (alene), syne. ter nola etter,
a: der viser sig en Hulning efter det.
"vN syne let’a, 2: Sporene vise sig.
Te sig ilde, 3IA ilde.
TeantroP(os),
Teater, Bkue-plas, skuespil-nu3 ; forråd av
Bkuespil (som «tneatre italien» i karis);
3kuepla3, 6. e. Bted, der no^et foretar,
f. e. »kri^3teater» ; «anatomisk t.« ; Barn-
ling, f. e. av naturting (»natural-t.«).
Skulde norsk navn på Teater = skue
spilhus hentes fra *, blev det vel at lete
op i ætten leMe, leM, leikar. Altså vel
*lejkhus, lejkarhus. Spille blev da *lejke
og skuespiller *lejkar. Også i ældre
dansk bruktes lege og leg i tilsvarende
mening. T.«Digter, skuespil-digter, -skald.
T.-Direkteur, s.-leder, -styrer. T.-Koup,
»teater».streli l,,beregnet paa at gjFre
Opsigt el. elt"), jfr. Kouft og Teater
effekt. T.-Effekt, «linal-.villinin^, skral’-,
*skræl’-, smel’-v. f ; jfr. *skræl-skåt, med
løst krud.
Teatralsk, skue-spil-, skue-spiller- (moro,
later).
Teatroman, skuespil-nar, -sottig (som ren
ner efter alle skuespil). Jfr. (endelsen)
-man (Galloman m. fl.).
Te veuill (1llusl!,IllU8), »O, store Gud, vi
lover dig«.
T(h)ee s»UBil2t, te og dans, te med dans
(te»selskap«, som danser).
Tegl, ti^l, n. (gl. n. tigl), panne, f., tak
stejn, m. For Tegl = SHurften siges
*murstejn. Mk. *panne-ta’k, n.| (Holl.
pannentak), o: t. med tegl på.
Teglovn, *tigl-omn.
Teglvoerk, tigl-værk.
Tegn (Mcrrke), te^kn, n. (tekn, ee; gl. n.
tejkn), språte(o), m. Maaste eg. Spire".
»Me få snart sjå språten utav di», 0 :
det vil fnart vise fig. T. til noget,
*tekn (dærtil *tekne, o: betegne), lik-
Hende, n. (likand, likning, f.), like, f.,
vesn(i), f., vest(i), f. Mest i Fl. vesner,
vesterc. »Vist betegner eg. Vcrren ligesom
gl. n. vist, af det gl. vesa, at tiare".
Jeg ser intet X, til det, *e^ ser inkje
likt til det. Der er visse T. til det,
»d’er ikkje ulikt til det«. T. (0M Frem
tid), varsl, n., "-tekn. T. el. Sytt, der
ansees forn Barsel for en Begivenhed,
vitring(i’), f., vitr, n. (gl. n. vitran, Aaben
barelse). Antydning ved X., tejkning, f.
X. Paa en vis Tilstand, tejst, m. Jfr.
Anstrpg, Fornemmelse. Vise X. til noget
(bebude), "te^kne (til). »Det tennar til
regn». «Det t. seg godU. X., daar
ligt, u-tegn. D. *. H. D.
Tegne, *te(j)kne; (grovt, — som med Krid),
rete(i, ar), *risse; °^3l<il6le: *mærkje. T.
daarlig, krote, ar (ao). Mk. kro’t, n.
om dårlig skrift el. tegning. T. (sig),
*lage seg, *bejne seg. »Det besnar seg
til god jol, sa guten, (han) lek ris om
jolaftan«. T. til, se ut til, tekne seg;
jfr. *varsle. Gutten tegner (sig) nok
fall godt, jfr. »d’er ingen ulet(i’) på
guten». Jfr. Udseende. T. under, *tekne
på, *t. under, Som tegner sig godt
(el. ser godt ud), synleg, viseleg.
Tegnebog (Noteringsbog), bok, f., "°te^lcne.
bok, 3Zetel’d. (e).
Tegnemester, *tejknar.
Tegner, *tejlinar.
Tegning (Billede), *skildri, n., *tejkning
(tekn., cc); *skildring, *rissing, *reting(i).
Tegninger i Boger (Lpvvcerk, Arabesker),
*loBor. Jfr. Udsijcrringer, LMVcerk, Fi
gurer. T. gjøre, *tejkne.
Teieboer, se Stenbcer.
Teig i Ager, får-sk«^t(o—o), n. (for —
Fure), fårar-længd(o), f.; også repel(i’),
m. Skogar-r., eng-r. »*Ripel«(ii) ær
lækte, stake.
Teint, hud- el. anlets-farge, le’t. Se Ansigts
farve. Mk. då’m, IN., dæme, n., *ham
let H. D.: hy; sy. hy. *Hy, n. ær
Dun, Laaddenhed; Skimmel; tyndt
SkjEg el. Håar".
Teinture, le’t(i), m., farge, m.; over-flatelig
(-»disk«) kunskap.
2:ei§me, se Deisme.
Telllik, kunst, kunst-form, kunstig fræm
gangs-måte, kunstnerligt arbejd; kunst
»regler«, kunst-lære (også om kunst-mål
[-»sprog«] el. lc.-uttrvk og kunst-hånd
grep), kunst -forstand; kunstfærdighet.
(Også) form-ful’endthet. Aftenbl.
Tekniker, kunstner; kun3tlXrer el. —fai-
fatter» kunst-forstandig ; kunst-kænner ;
kunst-lærling ; håndværker.
Teknisk, om (i, efter) kunsten, kunst-, kunst
rigtig; kunst-fZerdi^, dand-f. (H. P
. S.).
T. Udtryk, kunstord, »fa^»-ord, yrkes
ord? T. Skolt, hejere arbejdsskole, h.
håndgærnings-s. ? sløgd-s. ? Sy. sløjd
skola, telnisi (polyt.) Skole. Jfr. A. Larsens
Svenst Ordbog" under ©tyjb. Se og
Teknologi (*sl»gd).
Teknolog, kunst-kyndig, -kænner; hånd
værks-kyndig; bokskriver om kunst el.
hånd-værk ; kunst-historiker.
Teknologi (sy. slojdvetenskap), kunst-lære;
lære om kunster el. hånd-værk; kunst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
