Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tilstrækkelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilstrækkelig — Tilvexle. 849
k6f, kvof), kjøv, n., kove, l. (»det stænd
i kove«), kjøving, f., *kvæving; tæppe,
f., tæpping (tæppelse, n.), f., *til-t. ;
(i Svcrlget), kjerke (ky— m.
Tilstrcrtkelig, *nok’, *no’g (jfr. 9iof),*nø(g)je
leg, *ful’-n., nogsam; *god (*»ha god
tid*, »h. god råd»), *ful’-. *Ful’-god
(o: god uok, tilstroek. god), ful’-kunnig,
f.-mågen(o), f.-nog (o : fulbf. nok), f.-sta
den, f.-s^v6». Ret tilstr., gagnleg;
(21b».), *tilgagns, *gagnlege. T. Hævt,
nøgte(ar?). Gl. n. gnægta (nægta), 0 :
forsyne rigelig. T. $orraab, nog(oo),
m., nøgd, f., nHe (nV^e), n.
Tilstramning, til-l2Up, n., til-se^ft’), n.,
*>N’s>, til-ztr^minF, f. Mk. in-renzl, n.,
*å-gang (av vatn;; (af Folk, Indtryk),
z-ZanF, m.
Tilstudse (t. zustutzen), sætte skik på,
skjepe (ski-), stelle til.
Tilstunde (forestaa), *stunde til, *drage åt.
Jfr. Anstundende.
Tilstyrke(,,optaget af det^Svenske"— Molb).,
*styrkje (til) (-te).
Tilstcenke, *skvætte over, *sprøjte over.
Jfr. Smudse, Tilrakke. Mk. *sulke, *lorte,
*klejme, *skjæmme.
Tilstod (Tilfcelde), til-støjt, m., hænde, n.,
hændelse, n., hændskap, m.; (©tøb, Nn
ledning), fl3lN’sliZ,’t(o), n., *f.-st^t (jfr.
Impuls); (UnderstKtelse), fram-stødning,
-nad(y), f.-ta’k (n.), o: fremgang, For
fremmelse" — framteke, n. ; (Anflllo, f.
Ex. af Shgdom), *ri(d), flage, f., fauke,
f.; (Uheld), *til-fælle, n. (til-faP), tfcer
om Sygdom el. Svaghed". T., senere,
etter-stejt, m. Jfr. Anfald; Uheld.
Tilftfide, *hænde (-e), *h. seg, *bære til;
verte — vart). »Eg >ve^t ikkje, kvat
som vart’ guten*.
£Uftøt>e, se St^ve.
Tilsudle, *sulke (til), *skjæmme, *klejme,
rej(d)e til, *r. av, *fli til(?) (*tilflid’).
Jfr. Tilrakke.
Tilsvar (Gjensvar), tilsvar, n., mot-svar, n.
Tilsvarende, sam-svarende, mot-sv. T.
(el. ligestor) Del, ve6-lil<e, m.
Tilsvine, svine til, grise til (grise og svine
ær i * tobe, føle som Svin"), *rej(d)e
av, *r. til. Jfr. Tilrakke, -stcenke.
Tilsyn, agt, f., gå’t,n., røkt, f., omsyn, f., til
syn, f. (n.) ; vakting, f., var-ejgn,f. ; (Pleie),
om-skjøjting, f., *rekt. Jfr. Pleie. T.
have, *sjå til; (have ftabigt T. med),
*ha gå’t på (gl. n. gåt; dv. *gjæte),
*sitje op-øver (nåkon). T. have (med
Kreaturene?), starve(ar), *agte, *anse,
*amdZette, *vakte, stille.
Tilsyne (til Syne), for en dag, (kome)
*op, (kome) *til synes, *fram.
Tilsyneladende, *i syne (jfr. *«betre i
ryne [?] æn i syne«). Jfr. Skin-.
Tilslrtte, sætte til, lægge til; (forbruge),
sætte til, *øjde, *&. op, *øjde-læggje,
gjære ende på, *søjre.
Tilsgle, sylte(ar). T—t, *til-flid’, «skjæmd,
*lortot. Jfr. Tilrakke, -stanke.
Tiltllg, til-ta’k, n. Jfr. Fors^g; Foretag.
Tiltage, *auke på, *aukast, *vækse, *drage
seg ; *mone (»m. og minke», o : til- og
aftage), ælnast (gl. n. elna, tiltage) ; (om
Mcengde, ©um, Pris, Vare med $enf.
til Pris; bli stMre), *stige. Jfr. For-
Fges, Voxe.
Tiltagende, *væksande? (bare om tiltag
måne?); auke, m., auknad, m. Jfr. For-
Melse, Formerelse.
Tiltakle, *rigge (til?).
Tiltale, at, *snakke til, »tale til; (gjøre
Indtryk, godt, flet), *fagne, like (jeg,
du liker, o: den, det tiltaler mig, dig);
*søkje, *sak-s.
Tiltale, bitter, forncermelig, snækje, f. ;
jfr. gorncermelig, Bitter. T., flori, se
Irettescettelse.
Tiltrampe, "-trappe ne(d) (el. fast), *trakke,
*trø, *trå ned (fast).
Tiltro, *tru (til), tiltru, f.
Tiltrodfe fig, *truge seg til.
Tiltroede (som Embede, Arv), overtake),
ta’ ved, ta’ (»han tok arv, riket efter
sin far*); (t. Ex. et Forbund), gå in i,
*slå lag me(d), *læggje lag me(d); (f.
Ex. en Gaard), fl©tje(y’) (— flutte) til
(eM gar[d]).
Tiltroedelfe, *ingang. T—s-Proediken,
*ingangs el. instegs(i)-prejke? Jfr. Ind
trcedelse.
Tiltrcekte (tillokke), *drage (.rikdomen
drog«); (brage, lokke), vele(ar); (ved
Trolddom), *vikje (til seg). Jfr. Vinde.
TNtrlekkende (efter t. anjie^enb?), lyste
-Ifss(7’), *til6ra3an6e? (jfr. tildrag, n.),
tiltalende, fængslende, vinnende.
Xilttcttttxns (2lttraltion), dragelse (H. D.),
draging, s., tildrag, n.
Tiltcenlt, æslet. Asbj., L. K. D.
Tilvands, *til-vas’ (»vats«).
Tilveiebringe, *rej(d)e, ut-rede; (Penge:
Tilveie bringe), drive op, rejse, gøre. Jfr.
Skaffe.
Til Beita, *te’ vers, *op i vere (»veder«).
Til Veis, av-sted, *av-sta(d), *av-gar’e, *i
vej, *av. »*Fare, læggje av-sta’, *i vej*.
«Han drog av*. Jfr. Afsted.
Tilvendt (modvendt), åt-snud’.
Tilvende, vende til? drage (hen) til. T.
sig, drage (læggje) under seg.
Tilvexle sig, *dvte til seg, *væksle t. 8.,
*vZel3le t. s. vv. *væksling og værsling?
I. A. syncs at ville støtte *væksle til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
