Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Trættekjærhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
872 Trættekjærhed — Tue.
*trætte-bror, krangle-fant, *krangle
mejster; ejkje, f.
Troettekjcerhed, stor, trætte-sykje, f.
Xvætotn, se Treven.
Tr«rvl, tåg’, f. (fl. tæger; gl. n. tag, dv.
tåg-korg, o : kurv av tåg), *stræng (jfr.
taum); tave, m., tafse, mM tat’, m. (gl.
n. fattr, BV. * tkt; jfr. Lase^, Pjalt,
Smaapluk); tår, n. (»lin-t., hampe-t.«);
jfr. tære.n. (Smule, Trcevl); tist, m. (dv.
ti3tot, o: fliset, trcevlet). T. i Kjvd,
træge(e), m.; (lMreven, paa Tr«), tist,
m. (og k.). Troevler, blpde (el. Klum
per), slinke, f. (sy. slinka, Slimvcrxter),
(korte), tå’s(o), n. Hob el. Kreds of
T. (f. E. ved Roden af et Trer), tægje,
n. (av tåg, f.), Stykke med ftærfc T.,
slintre, f.; (T. af opftlukket Toug), si, n.,
drev(i), n. Som har store, grove T.
(Vcext, Kjpd), 3tol-le3en(i).
Troevle op, *tafse (dv. tafsing, f.), tufse,
ar (dv. tufBinF, f.), tæse (-te), t2e(^e) (>66e)
og tå (>66e) (dv. t«e^inF, tZein^, tainx),
tæ(g)Je (— tN36e), *3kave op (jfr. "°lin
skav, o : Charpi), tZze(o, ar). »Tæ ul«.
Dv. tN(^)in3, o: Optr«vling. Trcevles
op, tuf3a3t, taf3a3t; (blive fiiset el. trcrv
let paa Overstaden), ti3ta3t; (om Tpi),
*lakne (gl. n. rakna; jfr. rZekk^e op);
taB23t (av tase, o). Det tas2Bt op, o:
optroevles, forflides (sv. * tosas).
XmttUt (delt i Troevler), tågot; (laset),
tufsot. Optroevlet, *tafsen, *tafsot.
T. blive ndenpaa, tistast, tufsast. T.
Kjodstytke, slintre, f.; (optrcevlede Styk
ker af %øi), tave, m. Jfr. BjFrnen sik
ikke andet end Taver og Tceger" (da han
hadde åker i sameje med ræven). Asbj.
Troevoerk, tre-værk, n., trefang, «., vede(i’),
f. »*D’er godt om veda« (ve’u). Jfr.
gar(d)-, utgar’-vede (-vuddu, -vuu, -vu).
Af dobbelt T. bestaaende, tvi-vedad(i’).
Trossel (Lycoperdon tuber; t. Trussel),
Ho’l6-Bop’. O. V.
Xtøs, se %vag.
Troie, tl^e, f. (gl. n. treyja); (sid Vams),
vampe, m., kofte(u’), f. Sv. * vampa.
Jfr. Kloede sig. Mk. *trøje-æmne, n.,
o: %øi til T.; -fikke, f., o: T.-Lomme;
-fille, f., baarligS;., -krage, m., -Krave;
-kvar(d)e, Nl., o: Kantning paa en
æ^ielrabe".
Troiedns (paa en TrMd.; fr. tloi3 6«ix,
i Tcrrningfpil), (på) *slumP.
Troste (halvraadent Trer), fausk (gl. n.
fauskr), m., fårk(o), m.; (Mund-svie, —
hos B?rn), fråsk(o), m.
Troske(s), at, *inorkne; fauBk23t, o: blive
forgnavet af Trcrorm. Jfr. FrMnes. <
Troflelav (Pekigera aphthosa), alv-næver,
f. (elva-, elv-, ©1-næver). 5
Trsflemel, fauBke-ln^i, n., a: StM efter
Trcrorm.
Trostet, *morken, *moren, *maren ; *kalen,
fausken, -skot (gl. n. morkinn, sy. mur
ken). T. Trce, fausk, n.
Trost (Lindring), *trøst, m. (for trøjst;
således og *trøstig, *treste!eg for trøjst
osv. — «efter Danfi"), hugge, m., hug
gelse, n., hugning, hugging, *hyggje
("gjajr f. (også am person, som i: Han
er min T."); hugnad. »D’er ejn h. i
harmen å ha(ve) mange med seg«.
Trost, Adj., (fast, standhaftig), *traust;
(modig, uforfcerdet), *fri-huga’, *hejl
huga’, *djærv, *mandomsam, *staut,
*spræTc, *ram.
Troste (berolige), trøste, ar (for trøjste),
vår-kunne, ar (-kynne; -te); gl. n. vår
kunna, -kvnna. Også *hugge (gl. n.
hugga). Dv. *huggast, blive trFstet;
huggelse, o : Lindring. T. sig til (driste
sig til, have Mod el. Krcefter til), trøjste
(—e), t. seg til (å). »Eg trøjster ikkje
å gange Isender», Jfr. Formåa, Noegte;
Vove.
Tryftig (modig), *trøstig, -stog, .*von-fuP,
*vON32ln; *hu’ghejlT lie^inu^a’ osv.; jfr.
Srøfi (fast).
Tschako, Czako, hær-, hærmans-hue, -lue,
-hat.
£tt: itnt i stykker, *i sunder, *sund, *i
trævlar.
Tuba, jfr. Trompet.
Tuberkler, knuter, ,folkVi6eisel« (i lun
gerne), tæring, f.; hævelse, ut-vækst;
vorte. H. P
. S.
Tuberkuløs, knutet, ful’ av knuter, *vortot.
TuberMs, knutet, «knudret», *knurpot,
knultrot.
Tulmlos, rør-dannet.
XtlhuSf rør ; se-rør, »kik(k)ert« ; skue-rør.
H. P
. S. Jfr. Kikkert.
Tnd, tv’t, m., tåte, f.; strut, m. (gl. n.
stnitr, Tap), o- fremfiaaende NFr.
Tude, tute, ar, låte (—le’t); (skrige, grcebe
hl^it), tute(ar), våle(ar), yle ; tjote (— taut),
*suse. »Den, som vil med ulvom bu,
han må med u. yle«. Jfr. Skraale, Hyle,
Vraale.
Tudehorn, tutar-horn, n. Jfr. tv’t, m.,
stut, m., o: kort Lur el. Trompet.
Tudekande, tute-kånne(o)? tankar, m.
(dankar, dankar; jfr. »v. stanka; eng.
tankart).
Tuden, tuting, f., våling, f., u’l, m. Jfr.
Htzl(en).
Tudse, gro, f. (sy. groda; jfr. gl. t. krota);
padde, f.; *mold-p. Se Skrubtudse.
Tudssraale, *stor-tute. I likhet med stor
læ(gje), *stor-hauke, *storskrike.
Tue, tuve, f. (tue, tuv’; tubbe), håt’(o), m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
