Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tungbrystig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tungbrystig — Turnering.
874
(»ta>k, værk, væ’g, e, bakke, føre*); (om
Luften: tyk, dunkel), *tunx (mots. *iet),
*6oven; (kvalm, trykkende, om Luft),
»kvNvele3. *kjøven; (om Mst., fom be
vceger fig tungt; saaledes stiv, tungfcrr
dig, dpsig, ufiikket, dorsk, mat), *tun3;
*sig’ ; Le^en(l’), se^^(6)(i) (»tun^ i krop
pen», »på foten*, »føre brjostet* ; »t. i
hugen*); (trcrttende), *sink, *sinken (jfr.
*sinke, stj^re troet) ; (vcegtig), *tung, *væg
tog. T. og langvarig (Bevcegelse, Ar
beide), *trautal. T. paa %foben, *tung
f^t’; jfr. «t.-il»^6, til at gaa (eg. til at
flyge). T. paa Haanden, *t.-hændt.
Tungt Arbeide, tung-årke(o), f. «Gange
på t.«, o: gaa paa haardt A. Tunge
Varer i en Ladning, *tung-gods, n.
T. ut fare i (Landstad), *tunF-i2en6t ;
(t at føre, — Plump), *tungfør; (t. at
malfe), *t.-mjælt, *hard-m. ; (t. at ftlpie),
*t.-plejgd, *t.-lændt; (t. at ro), *t.-rod’
(-rød’). T. til at dyrke el. holde i
Drift (Gaard), *tung-vint (-vin’, -vinna’,
-vunnen). X, til at arbeide (Pers.),
*tungfør, *t.-fængd. X. til at gaa (om
Hest), *tung-kjøjrd. Tungt ladet, jfr.
Tungladet (nedenfor). Tung, noget,
tungleg, *tungvoren. Noget, som er
for t. at boere, "u-d^cy. f. (y). Jfr.
Byrde. Det Tyngste er forbi, »det hal
lar undan*. T. gjøre, tyngje (-de).
Tungere blive (som gamle Folk, frugt
fomm. Koner), tyngjast.
Tungbryftig, *kv«v (Kvsv6), *tun^ føre
brjostet, *tung-blæst, *koven.
Tungbrystighed (tungt Aandedrcrt), kov(oo),
n., kove(oo), IN., kjøve, f., kvav, n.,
kvæv, n., kvæve, f. (n).
Tunge, tunge, f. ; (noget, fom ligner T.),
*tunge. Mk. tunge-mål, -rot.
Tungebaand, tunge-band, n. Skaaren for
X,, også : ikkje *munfatla’, — som har
godt rnuntv. Jfr. g. munlæ(de)r. Jfr. og
«ikkje være munvalen* (den enkelte gang
nemlig).
Tungerap, skjot-mælt (1.M.).
Tungfcerdig, *tun^, *tung-før (gl. n. J)ung
færr). T. vlere, joke (sv. * juka). Se
©enbræ^tig.
Tunghed i Legemet, tyngsle, f., tunge, m.;
(i Sindet), *tyngsle («fjcelbnere"). Jfr.
Mathed, Dpsighed, Spvnighed.
Tungher, *tung-højrd, *dum-h.
Tungklcedt (XtfU.), *tung-klæd’.
Tungladen (schwerfallig), se Tungfcrrdig.
Tungladet, *tun^-la6’, -lasta(6), -larina’
(-færmd).
Tungnem, ta’l(o)’.nXM, *trau(6)iF, *tung
næm, *med tungt næme, *trå-næm, *u
hyggjen.
Tungnemhed, tår(o)-næme, n.
Tung seilende (t. til at feile), tung-sigld.
Tungsindig, *tung-lynd(t), *t.-sinna’ ; (lidt,
noget), *tvist (tyst), *kjust (kjus); "tUNA
i hugen; sturen, stursam, sturvoren. Gl.
n. tvistr, tjustr, stille, taus. Jfr. Tanke
fuld, Sorgmodig. T. vcere, *kure. Jfr.
*kuren, 2-. nebfyrtet; kur’, kvar, kjør’,
o: stille.
Tungssivnig (vanstelig at vcekke), *tung
5VZev6 (-svæv, -B«vd, -8slt). 3v. tung
søft.
Tunika, under-kjole (hos Romerne, kvi’t,
ullen), under- el. liv-troje. H. B. S.
Tunnel (af tun, d : TMde), tonne-hvZelving;
hul-gang (gennein fjæl’ el. under «elv),
tønne-gang? Inngang (O. V.), underjor
disk gang.
Tur, se Tour.
Turban, tyrkisk hue, tyrke-hue; slyng-hue
(o : en «saminenslynget hue»). H. B. S.
Turbation, ugreje, f., *floke, m., *vase,
m.; røre, f. Jfr. «Forstyrrelse og For
virring.
Turbine, va(t)n-ret («horisontalt») va(t)n
hjul (van-ret van-hjul).
Turbulent, urolig, larmende. Jfr. Tumult*
(uatisl) og ©tøt
Turbulen(t)s, valdsomhet, larmende, stor
mende (ad)-færd, *gofs, f., *ofse, in.,
bra-hug, m., brå-skap , in., *ståk, n.,
*sjau, m. Jfr. Tumult og ©tøt.
Turde (t^r — turde — turdet: driste sig
til, vove), *tore (tor — tor(d)e — tort),
*t. seg til, *torast, *våge; (have Lov til
— efter t. darf), *ma, far (»*må jeg be’
deg». »*De’ lar du ikke gjore», 0:
tør jeg .. det tør du . . . (Støre
muligt el. rimeligt), *tore, *kunne;
kanske (»*de’ to’re vel hænde«. «Han
tor kome snart*). (BehpVe, have nj3big),
*tar(v) — turte — turt. Jfr. Behøve.
I dansk-norsk ær neml. ordene turde og
turve (* turve, gl. n. Jmrfa; jfr. Tarv,
tarvelig) blandet sammen. For dette
siste »tor« bruktes før »tør ved*, som
altså og svarer til * tar1, o: *trænger, t.
til, har nødig, skal, får. »Du tør ikke
ved at dadle mig*, o: du tar’ ikke —,
du skal ikke —, du får ikke —, du har
ikke nødig at laste mig.
Turdus merala og torqvatus, se Ring
drossel og Solsort.
Turibulum, røkelse-kar.
Turne, =ner, =nertttg, se Gymnast.
Turnere, se Tournere.
Turnering, ring-renning, ridderlejk; dyst
og dvstle3 (H. D.), idræt, ridder-le^
(Molb.), r.-spil (M.) ; dvstl»b, d.-riden
og d.rend(en) (M.), 3pZer-brvt(n)in^. Efter
Molb. Jfr. Tournere. Om turning (tun
ning) se noget under Gymnastik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
