Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tværslaa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tværslaa — Tykke. 877
Tvcerflaa (over D^r, Vord; Revle, Trcr
klamve"), ake(o), m. (3k^e), narve(o), m.
(narve; sv. * nara, nar), slå, f., *lab
bank (jfr. sv. banke : Tvcrrslaa), båkår,
m. Med T. forsyne, nårve(o).
Tvcersnit (som paa Enden af en ©tof),
tvær-håg’(o), n., t.-skur(d), m. Dy.
tvZernaZBen(o), d: tvcert afhugget. Jfr.
Sut, Afstumvet.
Tvcerftribe i Trer, rikke, f., rir, m. Rikke
fjøl, -skaft, rir-s., o: Skaft af stammet
Troe; rir-rot; rir-vaksen. T. paa Bandet
ved et Vindkast, spång(o), f. Jfr. spængje
(-de), o: gj^re *spænger ftaa Våndet.
Tucerstribet, tvær-gårot, -rikka(d); *ringot,
runnen (»r. ved», i’), rikke- (r.-ved, -bjørk,
-fjøl); gjor(d)ot, rikkot (»ejn r. kat«).
Støærftyfle, se Tvcerstaa. T. mell. Skag
leme og Ploven, jfr. gammel.
Tvcerfoek, *tvi-sæk? (o: med botn i bægge
ender og åpning midt på).
Tvoert (helt igjennem), *tvært, *snupt,
*tvær- (»s. av- bråten, o, tvZer-draten, o).
T. aftlippet, *tvær-klipt; (t. llfflaaren),
tvNl-Lkaren(o); (t. liggende Lag), tvær
lag, n.; (t. ovstigende), *tvær-brat. Mk.
*tværbakkje (o : tbært oftstigende Bakke);
t.-bu (Gjenbo); t.-dal (Sidedal), t.-djup
(i n. tvær-djupt, mots. *ut-grunt), Tvcer
dyb; t.-Zelv (Bielv) ;t..fMl’i t.-fjord (Side
fjord); t.-gard (Tvcrrgjcerde) ; t.-namrnel
(Hammel i en Plov); *tværke (strcrbe
tmob); *tvær-kro’k (tvcer Krumning);
*t.-lag (Hylde; Sunb, Tvcerplade); t.
sa(de)l, m. (Tvcersadel, Kvindes.); t.-sprang
fåirfiJring) ’, t.-stre’k(i’); t.-styg (menneske
sky); t-tre; t.-tynnast (indsvinde Pludselig) ;
t.-vie’F, -stig (Korsvei); t.-ved (Krum
ninger indvendig i Tråe).
Tvcertrce, *tvær-tre, n.; (noget, som er til
Hinder), mejn-spærre, f., mejn-spi’k, f. (ii).
Tvcervoeg, tv^r-vZe^’, in. T. iet Hus,
r^3te, n., r»^BtinF, f., gavl, m. (gl. n.
gafl, sy. gafvel). Jfr. %a%. En Of de
korte Stokke everft i Tvcervoeg, røjste
(røste-)kabbe, m., snej(d)-kubbe, m.,
bjorlad-stok’, m. Tvcervcegs øberftc
Stok, *kråke, røjste-k., *gauk. Tvcrr
vcegs Bindestok (nederste ©tof i ben til
ftiibfebe Xbcetbæg, som berører begge
*raftestokke ; jfr. Stok), samhald, n.,
raft-lu’k, m., raftal, m., røjste-mo’r
(røste-).
Tvcervoxen (Troe), jfr. Vreden.
Tvcet, tvåt’, m., *tvåing, f., *tvætting, f.
Tvcetning, se Tvcet.
Tvcette, *två (— tvo — tvæget, e), tvætte,
*tvaze. Jfr. Vaste.
Ty til, *ta(ke) til (f. e. *t. sengi, fkogen,
døri, flugti); søkje (dokter).
Tyde (t. deuten), tyde (-de), *tyde ut, *ut-
tyde, *læggje ut. X, paa (have Henf.
til), peke hen til, *være mejnt på, gå ut
på. Jfr. Antyde, Hentyde til.
Tydelig, skjønleg (sky ), 3k^elvi3eleZ, også
skjeleg(i’), klår, *grej; tydeleg (men tyd
leg ær behagelig, hyggelig; livlig, for
npielig). »Hørte det så skjele» (ski
(«helene-), »*højrde de* lydt*. SvM
taler tydelig, «Hr^-Mleit, *g.-talande,
*som talar grejt (gl. n. greidmælt).
Tydfke Ord bruge, *tyske.
Tydfler, *tysk (ejn), tyskar.
Tyende (Folk, Husfolk, lat. familia), lyd,
in. s,,isoer Bprn og Tjenere"), husfolk,
*tenare, høske(y’), n.
Tyende-len, -vcerelse, *tenar-løn, -*ståve.
Tyfon (i Kina), hvirvel-storm. Aftenbl.
Jfr. Hvirvelstorm.
Tyfus, nerve-feber.
Tyge°Brllhes-Dag, jfr. relge-daZ (o: ulyk
kelig, uhyggelig Dag), 1-623, m., o: en
uhyggelig, forferdelig Dag, f. E. med
Storm".
Tygge, tv^e (— tåg’, o; også taug’ —
tagge’, tåggje’), *kaule; (gnabe, æbe),
*knarve. Mk. tyggje fraud, mo, d : tygge
Skum. T. langsomt (ligesom drMygge),
*gurme, tafse(ar), tamse, ar (dv. tafsing,
f.); (langsomt og med Mpie), motle(u’),
*gjejvle (gl. n. geina); (med Nesvoer),
*tærpe; (med lMlig Lyd), *knaske;
(plumpt, tåge Munden for fuld), *mumpe.
T. Drsv, jorte (nord i landet *urte,
*yrte, *«rte), tyggje op-atte(r).
Setting, tyggjing, f.; (Mundfuld), tugge,
f. (sv. tugga). «Take alt i H tugge»,
o : paa en Gang.
Tyk (fyldig, drK), tjuk’ (kjuk’, mest al
mindelig"), træ’k(e), *f&r, *diger, *svær;
(toet, — font Ager), tjuk, tet(ee); (om
Luften), *koven ; (om Melk), huk, laupi;
(klodfet), boltot, u; (haard, om Masfe),
stin’ (f. e. graut), mots. lin’; (but), *lomc»F,
*lomogsleg, *lubben ; (tyk — el. bred —
af en drM Paaklcedning), *vampen (jfr.
Klcede); (tykflyet: Luft), *tung, *tjuk
(mots. klår), *tung-skyad. T., NVget,
*tjukleg; (altfor t), *lyte-tjuk. T. i
Kinderne, tjuk-slægen(e). T. Ved (Stokke),
tjuk-ved(i), m. I tykke Lag, *tjukt.
T. Person, kult, m., tjukkas? tykkert;
(Mand), tjukken, m.; (Kvinde), tjukka, f.
X., rund Figur, nil’, m. Mk. furk,
turk, svalk, o, sug’, svægge. Jfr. Karl,
tyk; Person, Tyksak, Tykkert. T. (tyk
kere) blive, *tjukne(ar), træ’kne(ar),
trZekast(e), cli^razt; (om Melk), *laupe,
tjukne, *digne.
Tytende», *6i^er-en6en.
Tykhaaret, *tjuk-hærd, *luven, lufsen.
Tylke i Luften (tyk Luft), kave, m., gjørme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
