Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Ubegravet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Übegravet Übeleilig.
886
ær dog bl. a. — «Midler, Krcrfter, An-
Iæfl". Mk. og åndløs, fattig, Jfr.
Begavet, Talentfuld.
Übegravet, ujc>l6et, *u-graven, *ikje grav
lagd (i. *nedgraven, i. *nedsæt’). Jfr.
Begrave.
Übegribelig, ufattelig (fate i * ikke —
begribe), u-*skjønleg (sky-), uforståelig.
Übegræitbfct, grænseløs, uendelig, *ende
laus.
Übehagelig, *ar^, *il’; *kvNinlej(H) (-lej
[d]en, kvain-1.); nund-lZengen, n.-3am,
nun6zle^, nun<se-, bikkje- (»ejn nuncle
levnad[i], ejt bikkje-ver«), *lej, *lej’sam
(Lm.) ; mishagelig (L. K. D.) ; motbyde
lig ; *styg, *stygvoren ; u- (som i u-smak),
*ufjælg, ufyseleg, *utæk’, utXkkeli^,
ufysen ; u^u^leZ; uhugleg, uhyggjeleg,
uhamleg; *u-gjedsleg(ugjetleg; isLdgeds
legr); *ukjær, u-ly(t) ; *utriveleg (Sted,
Tilstand) ; utægleg, *uvælt, *vond (smak) ;
(meget bu), u-sæl; (barff, ftram), *stæk
jen; (modbyd.), *iz’k (’l. smak, luft*);
(som matt gruer for), *kvideleg, mykle
sam (om Tilstand); (som vakker Ulyst);
*i-bryneleg (jfr. *ibrynast, o : grue for),
*kviden, *kvidesam, *motskapt. U. For
ttemittelfe, Fglelfe, il’-tåkke(o), m.,
kald-t., k.-hjælm, m., utåkke. m.; («.For
ventninger), kvi(6)e, f.; (u. Lyd), ulæte,
f.; (U. ©mag), *usmak, kjejm, m. (jfr.
Afsmag). U. Ting, Dyr, M.ske, lej
(d)ende, n. ; (Person), lej(d)ing, in.;
(Pers. el. Ting), leMe, f.; (Ting el.
Tilstand), ufyse, f., ufysne, f.
Nbehagelighed, lej(d)e, n. ; (oftere) lej(d)else,
;.., lej(d)ende, lejfd)skap, IN., lejdsæmd,
i , (noget som gjFr misfornpiet), uhug
jiad(d), m., uhyggje, n., uhyggjelse, n. ;
ufjælge, m. Bange for u—r, *sæle
kjær: (fri for u.), *unagga’, *uprætta’, e,
*usnikka’.
Übehjcelpelig, -hjcrlpfom (efter t. unbe
hulflich?), *hjælpe-laus, *van-hjælpen,
*hand-fallen, *nauten, *råd-laus, *råd
vil, *sejn-rådig, -*råd’, *sejn-tænkt. Jfr.
Klooset, Forlegen, Forsagt, Upraktist.
Übehjoelpelighed, *stak(k)arsdom, *armods
dom, umansfærd, f., uhjælpsomhed (Fr.
H.), *rådl<»jse, f.
Übeljæitbig, *uhændig, *uhændt (uhøndog),
*handlaus, *dåmlaus (dv. dåmløjse), *sålot
(jfr. sal, n., Stymper), *stumpot, *stuven,
støjtsam, stejten, *ster, *ster-hændt (jfr.
Stiv), tresot (-»ut«), *tufsen, *uhag ;
(i Arbeide), *tung-fængd, *t.-hænd(t);
(plump, klodset), *kjejveleg, kjejven,
kjejvsam (jfr. Keitet og Klodset). U. Ad
fcerd, kjejving, f. U. Person, Arbeider
tre-finger, -hæst, tre-hænding, m., -kniv,
m., -næve, m. ; uhæmre, f., tre’s, m.
Jfr. Fusker, Klodrian, Kludrer, u. Pers.
(som let forvirres), vingel, m. (vingl, n.
ær Forvirring; Slunipetrcrf"). U. te
sig, staure(ar); jfr. Klodrian.
Übehcrndighed (slet Haandlag), handløjse,
f., utaine, in.
Übehgvlet (t. ungehobelt ?), *grov, *grov
mynt (o : grovmundet), ufin, *kjejveleg,
*kjejvsam, *nauten, rå, udannet. Jfr.
Grov, Uhpflig, Nh^vist, Uartig.
Übeljendt, ukænt, *u-kjænd, *ukunnog,
bægge — 1. som ikke fjenber, 2. som
ikke kjendes. Også *trol-. Således *trol
-fisk, o: übekjendt F. af besynderlig
Skikkelse". Trol siges ellers i * om dyr,
som avviker fra de mest kænte former,
f. e. sjø-trol’, n., 0: underligt S^dyr";
ogsaa om andre Blpddyr i S^en", f. e.
tokne(oo)-trol, o : ©jælleorm (Lernæa
bz-aniHiaiis), Kros’-trol, o: Sjøstjerne
(Asterias).
Übekjendtskllb, *ukjændskap (til, av ord
laget fjenbe til noget". vNliinot,,Ube
kjendtstab med", fordi man siger vcere
bekjendt med noget").
Übekvem, *avdraT3leF (avbrigsleg), "°u-fal
len (sv. fallen, o : 3kickli^), *ufælleleg
(ufælleg); *uhag, *uhagleg, *uh©g, *uhe
veleg, *u-kring, *ukvæm, *ulagleg, ulæm
peli^, uskapleg, *uskikka’, u-kallet, utøk
leg (av tVkle^, o: bekvem, god at tåge
til), *u.: *n.ti6. f. (o: übekvem Tid),
u-iand, n. (ni. for Fcrrdsel, Ophold");
tungvint (-vin, -vinna’, -vind), usve’m, i’
(tung at bruke), *u-vejden, *uvægjen.
»Ejn uhag sme’ tæk ejt uhagt tre« (o :
æmne). Jfr. Inkonvenabel. U. (tung at
haandtere), utvægen(e, otvejen, o : eg.
uvasket); (u. at komme til), avbakleg (jfr.
Utilgjcrngelig) -. (om for fmaat, trangt),
«kjsn-klen. U. Sted, av-hål(o), n.; jfr.
av-krok, in.; (u. Tilstand), u-vejdne, f.
Übekvemhed, u-vejdne, f., u-oplagthet,
u-skikkethet. Jfr. ukvæmnet, u-høvelig
het, ufallenhet og fl. Se Übekvem.
Übekymret, *trvF’, nu^-nejl, nejlnuLa’,
sorgfri, *sorglaus. *like glad, *like syten,
*uræd, u-*syten, u-*sytande ; ankelau?,
ottelau3, sut’laus. VZertil ankel»jze, otte
løjse, sutløjse, f.
Übelavet, *uråd’, *urejd’, *ikkje tænkt pl,
*ikkje bud’ el. buen. Det Var «bel.,
*de(t) kom uvæntande, uvetelege. Jfr.
Uforberedt og Übeleilig, Überedt.
Übeleilig, *ba’3, *lej(d)sleg, *inejn, *inejn
3le^, *mejn3ain; (hpist üb.), mejn-^iven
(-gjeven), *tvær; (meget üb.), tvZel-dejn(t),
adj. n.; tvNlla^2(6), *utilpas (Fr. H.),
utimeii^ (Fr. H.). Det falder mig üb.,
det svarar ikkje så føre(y) meg. U. Tid
el. Stift, utid, ør-kjøna, f. »*Kome i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
