Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Ublandet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Üblandet — Udbasune. 889
übergeleg, *u-børg(y). »Ejt obørrtland»,
3: land, der en ej kan være el. lande.
Üblandet, jfr. *rejn (»r. gul’, rejne san
ningi«), *u-blænda’, umængd(av*mængje,
0: mcrnge), *ejnsk, *ejnar(d), *skir,*bær’ , e
(o: bar[e]).
tlliltb, *üblid, *uvensleg, *sur, *morsk,
u^o6sle^ (goskl.-, goti.-), *stræng, *har(d),
nyven, *vondsleg ; vOttt Luft, Veir), *rusk
jen, sur, ilsle^ (ilski-), grinal, *usynleg.
N. (mørf) vcere (om Luften), ulme, egentl.
= *olme.
Üblu, *udl)u^ (jfr. Froek), *3lov, ærelaus
(dv. ærel&jse). Jfr. llforf?atnmet.
Übodelig, *übotleg, *übøtande, bot-laus.
Übodemaal ( Nrpde, som ikke affone§ meb
Bj)der"; forælbet"), halsløs gæming.
Mk. botlaus (gæming botløjse, f. ;
*bote-von.
Übobfcerbtg, u-*botfærdog.
Ufirtlbt, übråten(o); (iibanet), *übrøjt’.
Übrngbar, übrukelig, *u-brukande, *ikkje
bruk-før,*un«jteleg, uhjælpeleg. (U*-bruk
leg vil være = ikke i bruk, usedvanlig).
ttfcritgt, *übruka(d), u-sleten(i). Det har
ligget lcenge nb«, jfr. »det hæve inkje
set soli på mange år«.
VLivæilbiax, u-*brænnande.
Nbrsdelig, u-*brjotande. u. taus, jfr.
Taus.
Übuden, übåden(o’), *übeden.
Übunden, *übunden; (fri for Dmfora),
*omsyte-laus ; (selvstcrndig), *fri, *fri-rldig.
Übygget, übygd. Jfr. Übeboet og ledig,
som og heter *übygd.
Übcendig (t. unbandig), styrlaus, ustyrleg,
*ba’rstæ’k (jfr. stækjen, 0 : harsk, stram),
*ba’lstyren, *ba’lstyrig. Jfr. Uft^rlig,
%j}Umø%, Übetbinget.
Üboielig, u-*svegal, *stin’, ulæmpeleg;
(Sind), *stiv, *strid, *trå, *tvær-lynd,
uvægjen, har(d) ; (ikke smidig), *st©r
(»styrd«, også st»l, skjur og sjur), ikke
*mjuk. Jfr. Haardnakket og Stivsindig.
U6»»^rltgr ben-laus (Lm.); jfr. * bøn
højre.
Uciuiltferet, jfr. Ufultifceret.
Ud, *ut. Ud af, *or, utor (uto, to), ut-ur,
tor. Nordenfjæls *ur el. *u. Sv. ur.
Gl. n. or og ur. Ud-for, utføre(y). Ud
forbi (et vist Punkt), *ut-om(u). «Utom
holmene, Ud igjen, *ut-atter. Ud over
(übober, mod Havet), ut etter. Det gaar
ttb over Ijottt, »de’ råmer h.«; »han må
lide fere de’«. Det gaar ud paa, *det
gjæng ut på, *de’ æ’ mejnt på, har til
(for-)mål, at —. Komme ttb of (til
rette med), *kome av mæ’; (bjerge sig),
"klare seg (klåre s.). Gjere fig ttbttl-
bens med ( bllve trodfig, opsoetsig"), bli’
*stridig, *tråssig, *amper; *bjode vondt.
fiættgere tri (el. übe), *utar. «Flytje
seg utar åt 6«ri»(v). «Sitje utar med
durstokkene (uttar, åtar, åtår). Flytte
Icettgere ttb, ytre(ar). Dv. ytring, f.,
Flytning ud. Scette noget ud (flyde
lidt tilside), yte (-te). Slette fig ttb «ver,
ikke ænse (*anse), ikke bry sig om. 111.
Udbloese, Uddj,. «
Udåd, *ut-til, *utte (for ut-atte’).
u. langs med, nt ine6.
NdadbDliet, *vik^e, 3: bpie
udåd.
Übab&eitbf, avhænds (Asbj.) : skjære avh.,
o: med Mggen übab, fra ftg. Paa den
ndadv. ©ibe af Fodder el. Arme, *utta
bejns (mots. innab.), også *utta-føttes og.
*utta-hændes.
ttbttf, se Üb.
ttbuge (noget), *kj»jre ut, *ake (noget?).
Udannet, u-*dana? (jfr. *dane, o: banne,
forme"), *vanlærd (som har lært lite’);
(af Vcesen, Adfcrrd), *grov, ufin (rå ikke
i * i denne mening); *nauten, *van’-seda(d),
sedlaus. Dertil sedlejse, f. U. Person,
styving, m. Jfr. Dannet; Artig, Beleven,
§^fTig; Person.
Udarbeide («kun om Aandsvoerker"), *sætje
op, *arbejde. U. brukes dog iblant om
hænders gærning og ær = arbejde ut
(nemlig til større finhet og fulkommen
het). VLbatbtibtt, *arbejd.
Übarfieibelfe (det at udarbeide), *arbejd?s
(Stil), opsæt (Molb.). Av talemåten: a1
sætte op noget, o: forfatte", ver°
fa^en.
Übart ( en ringere el. forringet Afart"),.
*skrape-slag ? Jfr. *s.-las, *s.-kake.
Udarte, bli ut-skæmt? *skjejve (o: skeje,
gaa skjcevt), *væsne (d: bli voerre), van
»slægte«, van-artast? (jfr. »*artast på
ejn«); ugjærast (Lm.). —t, or-ættad.
Lm. Jfr. Vanslcrgte, Degenerere.
Ndartning, væsning (d: at bli fccerre)..
*Skjejving ær fijcev Gang, Slingring".
ttbartt, *ut-arv. Jfr. Udarving.
ÜbarUtltg, *ut-ærving.
HbOObf u-*dåd, f. (efter *dåd, o: Daad,
Gjerning"; gl. n. dåd), *il’-gærning
(Molb.), misgærning, f., -gjærd, f., for
brytelse, u-gjærd, f., ugjærning, f. Jfr..
Misgjcrrn., Brpde.
tlboottbe, *ande ut (mots. *ande in); Q>o).
opgive ånden, *andast, *sålast. U., üben
Gjenstand, f. E. Sut, sidste Suk, ær efter
Molb. en tyskhet. Han har übaanbet".-
Dette gælder ikke om andast.
Udbanket (forstaaet, f. E. om Flint), *ut
bard. (Av bærje, e — barde).
Üb&oftttte med Larm og ©fr^bett, *blåse
i langeluren, bl. i hornet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
