Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Udgræde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udgræde Udklarere. 893
Udgrwdt, *gråte frå seg, *gråte s. mæt,
*g. seg tur.
Übgrøfte (übta^e), tør-lægge (efter tysk?),
tappe, vejte (-te). Jfr. ©røft.
Udgyde (jfr. Gyde), støkkje (-te). »St.
tkror». U. si» Vrede, tøme or seg, t.
seg. Mk. *ordgytar, -gjotar. Übgtfbt,
ut-hæl’t. N. sig (sladre, snakke tEt
vcek), vælle — val’). «Han sit og væl’«.
Udgydelse, *gyting (gjoting), terning (jfr.
Udgyde). (Meddelelse), tiltales, Jfr.
Oprigtig, Nabenhjertig; Fritalende.
Udhale, trøjte (-te). Jfr. Forhale.
Ndhaler, jfr. Rove, Sviregast, Libertiner.
Udhamret, tun’-slægen(e), ut-rakt, av
*rækkje.
ttbljatin, ut-hamn, l.
ttbljegn, se Udgjcrrde.
Udhjcelp (t. Aushulfe), utvej, *berging,
-ning, f., frelse, f.
Udhjcelpe, *fri, *berge, *frelse.
Udholde (t. aushalten), *halde ut, *hærde
(ut), *trøjte (på) ; stå ut, trotte(oo, ar),
tåle(o, - de), platte seg, *bælle (gl. n.
beila), magte. »Det tåler slit«. «Den,
som truter alni, kan og trøjte spanni».
«vei trotta ikkje me^r».
Utholdelig, bergande, dZeiian^e, QZer<lai>6e.
«Her er ikkje bergande*.
Udholdelfe (Vedbliven), *hærding, trejting,
trot’(oo), m., uthald, n.
Udholdende (vedholdende), *hærdig (-og),
hærdsam, *n»jten, *sejgvoren, utrættelig,
stærren, e, *trå, tråssog; (stittig, travl),
trottog(oo), *trøjten, *trøjtsam; (ftær!,
som taaler meget), *sejg, trotta^, *tærog;
{forn ikte slides), *tålog, varig; (varig),
ut-haldig. «Han vin’, som trå er, og
taper, som brå er«. Jfr. Tlllllmodig. U.
i at drage (iscrr om Hest), *lang-dr©g
(-drøgd, -drøgjen, -drygjen, -drjug) ; (u.
i at dplge noget), *du’l-ram. u., meget,
«T-trøjten, Btor-trc>tto^(oo). Ikke «dh.,
trot’laus, utrottog. u. verre, trotte(oo,
ar), stærre(ar), tråsse(ar), trøjte (-te),
*være trå.
Udholdenhed (Taalmodighed, Sthrke til
at holde ud), hærdigskap, plat’, n.,
Be^net, tråe, m., tra6oin, m., tråles,
tråskap, m., trot’(oo), m., trøjting; (Va
rig^eb), uthald, n. «Tråen vin’«. «Trot
ten vin alt*. Jfr. Taalmodighed, Styrke,
krafter. Mangel paa Udh., trot-løjse, f.
Udhug, ut-hugst, *ut-hågging, ut-*hågster(o),
m. (til *hågge ut, o).
Udhugge, lia^e ut (o). Jfr. skjære ut,
saume ut.
Udhugning, se Udhug ; (Sted, hvor Skoven
er fceldet), duster, o, m.
Udhule(Grunden), *gråpe(o), *skjære(,,om
Elve, Bcekte), måre(o, ar), *aure, *øjre.
Dy. gråping(o), ©jring, f. Også skålme,
o(ar). Jfr. Hul. Udhnlet, ut-håla(d) (o).
Udhungre, *svælte (—e), mærg-s. (jfr. sy.
— svalt, o: lide Sult). Dertil svælting,
f. U—t, ut-svælt».
Udhus, *ut-hus. Motsat *fram-hus. Jfr.
Vaaningshus.
Ndhvile (sig), -"kvile, k. seg, *kvilast. Ud
hvilet, *kvild, ut-k., mots. *van-kv.;
*ful’-lægen, e, o: forn har ligget lcenge
no!.
Üblj&ærfcet, se Udbuet og Konvex.
Udhoenge (el. -sprede meget) tyndt, *sliil6re
(zkilre, o: skille). »S. klæda utøve’
stångja».
Udhcengefkilt, jfr. lokke-ma’t, -due.
Udhcrrdet ( fuldkommen hoerdet"), ful’
*hærd. Jfr. Hcerde.
Udhlrve, lægge vægt på, mærke ut? (o :
ut-mærke), pe^lce ut (Lm.), peke ut?
kjose på (o: noevne som En, der kunde
komme i Betragtning").
Udisciplineret, ageløs, uaget, tuktløs (H.
v.). Jfr. Disciplin, Indiscpl.
Ud^aget, *ut-hutad (ut-hutra’), *ut-kjøjrd.
Übjorb (som lMer til en Gaard), ut-vid’,
f.; jfr. Udmark.
ÜbjæilltC, *jamne, *slette(ee, o: Qjøtt slet,
flat); (opgjFre med Tillceg el. Fradrag),
jarnne.^ *skarve. Jfr. Likvidere, u. sig
og ndjcevnes, jamne seg, *retne(ee), r.
seg. —t, *tiliainna6, *ut-jamnad. Jfr.
Afpasse.
Udjcevnelfe, -ning, *jamning, f. (j., m. ær
— Ligemand). u. i ett Mellemregning
(Oftgjpr), *skarving.
Ul) raitt, utkant, m., *av-krok, m., av-rand,
f., kreke (—«i—«), in., *skjækel(e), ut-sk.,
m., hækel, e, m. (jfr. ©nip, HjMne);
(Grcrnse), mune, m. (u’).
Udlaft (t. Entwurf, o ; Grundrids), *ris
sing, *reting (»rit«) ; (striftl. Fors^g), op
sæt (H. D.); jfr. Oftsats. Gjore u. til,
*risse, rete (»rite«), *sætje op, plan
lægge.
Udkaare, *kåre (»kora«), *kjose, *ta(ke)
(»han tok 6ej beste«), vælje (— valde).
U—t, ut-karaft) (o), ut-kåsen(o).
Udkaarelfe, *kår, n., (sjcrlden) Kas, n. (»kos«,
av kjose), *kjosing.
Übftg, vakt, *njosning, ti’r, m. («liggje på
ti’l«), ut-liilc, n. («Nyere Ord"), gi©t’,
m. L. Er. Jfr. gløtte(y, - e), o : kige,
titte; flotte. Jfr. Kige, Lure, Speide.
Udkile ( falde Kiler af Tpi i et Klcednings
stykke"), jfr. Kile.
Udkjglet, *ut-kald, ut-kolnad(oo).
]øtt (udbrugt, om Hest), ut-kjøjrd. Mk.
*ut3leten, i, *utpint, *utvasa’. Jfr. og
Udmattet.
Udklarere (Skib), *Kl3re (klare, — ut?),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
