Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Udmarsch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udmarsch — Udreven. 895
rast, o), mots. hejm-r. ; ut-loner, f. pl.
(Udmarker), utvid’, f. Idelig Gang i
u., lnarke-gange, f. Vei til u., ut
rå’s, f. Uffiftet U., sam-bejte, n.
Udmars(ch) (til et Feldttog), ut-færd, f.,
*utgang, utgånge(o), f. ; ut-mars, m.
Udmarve mærg-stæle(e, — stal); (ved
Sult), *mærg-svælte. ti—§, INNlg^23t
ut ; . mærg-svæltast (Ved Sult). tt—t,
jfr. stål-sleten(i) (Lm.), mærglaus. Jfr.
ttbtnagre(t).
Udmatte, *arme ut, møde (-de), tjåke(ar),
tjåme(ar). U. fig, arme sig ud (B. B.).
tt—s, mokne(oo), moknast av (jfr. DMg).
Udmattende, tjåksam.
ttbmattelfe, magtløjse, f. Af tt. ststv,
*sig’.
Udmattet (udtMt), *al>, *av-gjeven,;feklår,
*kvit’, *lu (lur; gl. n. luinn [lyja —
luda]), magt-laus, *mod, sågen (svcekket
paa Krcrfterne), segen, i (troet, NlMg,
eg. funken), av *sige — sejg); starven,
av-starva(d), *tilgåd’, *tilgjængen, tråta’,
o (*av-tråta’), ut-arma’, ut-asa’ el. ut
ast, udaset (H. D.), utmasa’, ut-mød’
(*op-m.), ut-sila(d), ut-vasa’. U., ganffC,
til det Iderste, *op-gjeven, *op-gjæv
(O. V.), .øver-gjeven (ø.-gåven, y, o), øver
vunnen, ut-trøjt’ (ut-ast). Jfr. Hjoelpelps.
U. (stpv) af Anstroeng., lzken(o). Jfr.
SIM u. af Vaagen,^ut vakt. u. blive,
givast, g. op, trate (o, ar), bliavtråta1(o),
gå træt.
Udmaalt, *ut-mælt.
Übmelbe, se Melde.
Udmcrrke fig, mærkje seg ut. Jfr. Prunke,
Glimre.
Udmcerket, *ejnka, *fram-ifrå, *ut-ifrå, *om
fram; *gauv, *gild, *gjæv, *gresk (grisk);
*hæv (Lm.), ofseleg, *ov-, *overs, overs
leg, ovan-øver(y), ut-blad’, ut-mærkt,
*ut-skild (utskjuld), *ut-vald. Jfr. Excel
lent, Overordentl., Udftgt, Ypperlig, u.,
noget, gjøla, f. Dv. g. — übm. Mk.
*are viller, o : androm vildre, o : bedre
end Andre — übmeerf. Sv. °" ar-viller,
ader-viller. U. fttt, *ov-gran’ ; (u. flink),
*svZer, *fæl. »Svær til a springe*. «Fæl
til å hoppe, klive*. U. Karl, *ov-kar,
ejn gjela gut (drabelig K.). u. Mand,
*ov-man, overs el. oversleg man, gjøla
m. (anfeet), mona m. (u), *ære m. U.
Perfon fremfor andre, bas, m. Mk.
»*spele bas^>. u. Skik og Tilstand,
Stand, overlag, n., ov-stand, n. ti.
Veir, ejnka ve’r. u. Vcerk, ov-værk,
n., kæmpe-v. Jfr. Bedrift, u. (Adv.),
*gjøn: *g.-fager, gjøn-godt. Jfr. gl. n.
gin-. Jfr. Overordentlig.
Übmæffe (faafom Svin), fejte(ar), gjø-(de)
(-de).
Übmøttftrc lfiille fra ved Mønstring), møn
stre ut? skille fra. Jfr. Udstills, Udflyde.
Udnytte, nøjte ut.
Udncevnelfe («Tilsigelse til et Mdc"),
næmnsle, f., *ut-næmning.
Udover (et vist Punkt), *ut-om ; utøve(r), y ;
(nebab), u;-fere(y). »Det dat udf. muren*.
»Utf. bakken» -= unda(n) b.
Üb^orceKerc, stykke ut. Se Parcellere.
Udpege (fremhceve), *Ic^o3e på, mærke ut,
*peke på (pe^ke på) ; (hentyde paa),
*stikte på; (paavise), *ta(ke) ut. U—t
(paavist), ut-tæken(e), eg. udtllgen. Jfr.
Fremhceve.
Udplante, *plantre (plæntre) ut.
Udplukke, jfr. Plukke og Udspge.
llbpfl)Ubre, *sn©j(d)e (av *snau’), *plundre,
*røve, *rø-jte. »Dej hadde mest røjt
hånom»(o), o: tllget ncrsten altsammen
fra ham. »Dej plundra dæ’ frå os*. Jfr.
Udsuge.
Udpresfe (Vand af %0i), *vinde, d : vride ;
(Penge m. m.), "plundre, ti—t, *ut
(or-)krejsta(d), *or-vreden (-reden, i).
Mk. *skinne, *flå, *hærje. Se Udsuge,
Udplyndie.
Udftrceget, særmærkt. Lm.
Udpyntning, knot, n. (av "knote, o:
smykke).
Udrandet (om Blad, som har Indsnit i
Randen"), tagget, tannet; tunget.
Udraab, rop, n., *ut-rop.
Udraabt, ut-ropad; (lovprist), *utropa’.
Jfr. Ubjfrige.
Ndrede, rej(d)e (-de), læggje ut (o : betale),
(skulle) *ut med (sk. rejse pænger?) ; (üb=
ruste), *rejde; (befri fra), *greje (mest
med seg) : »g. seg godt* ; jfr. klare seg
(klåre). ti—t, *ut-lagd, *av-grejd, ut
rejd’. Jfr. Betale.
Udredelfe (ming), reM)ing, f., grying, f.,.
*av-g., greje, f., opløjsing, f., ut-rejdsle,
f.; (Udtoelling, Udlceg), utlæg’, n., ut
låge(o), f., utrejdsle, f.
Udredfel, avgift, f.; rejde, f.; utstand, i,.
(p: Udredsier). Jfr. Udgift.
Udreise, ut-væ’g(e), m., ut-fær(d), f. tt.
fra Hjemmet, hejman-færd, f. For
beredelse til U. fra H., IleM2’-r^dsle,
f. U. til Fiskeri paa Havet, utror,
m. J. L. Mk. *ut-rod’ (utroen), o : ud
reist paa Spen til Fiskeri.
Übrenfe, renske (ut?), *tøme. u. ©talbr
*måke Bt. ; (Kullebund), *skjøre.
Udrette (t. ausrichten), gøre, *æmbætte,
*ful’-føre, *ful-ende, ut-føre (mk. *ut
førsle, o : Fuldfprelse, — som forutsæt
ter ordlaget, *føre ut, o ; utføre). ti-
Intet, «hjælpe den, som inkje gjærer*,
Udretning, jfr. Mrende.
Udreven, ut-reven(i’).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
