Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Uindbuden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uindbuden — Ulastet. 907
hvor man ikke [fan fomme frem". Mk.
*ufør, o : uveisom.
Uindbuden, *s^l(v).de6en, *übeden, übå
den(o).
Uindfriet, u-l»jst, u-inløst.
Uindstrcrnket (t. uneingeschrankt), *fri, ful’,
*fulkomen, *gjærde-laus (2: uomgjcerd
et"), u-avgrænset? grænse-løs, *hejl,
u-lovbunden, tvangsl&s, -fri, uavkortet
übunden (jfr. band, n., o: Indstrcenk
ning), u-delt, u-minka? (Mllgt), *kring
skåren(o), 2 : bestaaren". Jfr. sy. kring
skuren, o: in^ianict («ngurl.c). Jfr. Ind
stroenke(t).
Uinl»lagelig,u-viiinele^? u-*vinnande, u-*ta
kande? u-*hærtakande ? (*uZelt^lce^, o:
erobre).
Uindtagen (ikte forud inbtagen; jfr. t. un
befangen), se Uhildet; Indtage.
IXtltbOtet, u-^vi^d, U’^vi^sla’ ("°viz3le,
«s^gne, indvie"); hejden, 2: hedenst, om
M^pte barn og om barnemødre før
kirkegangen. U. Tilstand, hejde, f. (»?«).
«Ho gjæng i hejde«.
Ujorbet, u-*jor(d)a’, u-*graven, u-*ned
graven, u-gravlagd, ikke *jordfæsta’
(u-jordf.)
UjleVN, *ujamn, *u-slet(ee) ; *u-stø ; (bplge
formig), gårot’; (ustadig), flåsot(o); (om
Ager, toet og tynd), dall<c>t(o), ujamn;
(af Håar: bustet, stridhaaret), *mven;
(knudret), ro’vlot(u) ; (fulb af Bjergknolde
el. Forhpininger), Kålrot, haugot; (fulb
af Huller), gråfsot(o ; grufsa’, krofsen) ;
(fuld af kløfter), skar(d)ot (om en Bjerg
r^g); (Vind), råsot(o). U. blive, bål
kast(o). U—t (swdvis) falde, flage(ar),
*mis-falle. Det gaor Ujætittt, det gjæng
i rykkjer el. i rykkjom. UjlXvnt skyet,
hausot (av hause, m. , også = t^f, møtt Sky).
Ujcevnhed (Rynke, Fure), ujamne, m.,
rovle(u), f. Dv. rovlot, 2: knudret.
Ukg,s, kejserlig lov, kejser-bud (i Rusland).
Utjendelig, u^Nnnelez: (vanskelig at kjende
igjen), *avkjænneleg. u. gjsre, *for
skape. Jfr. Vanfkabe.
Atjendt (som ikke fjenbe§), *u-kjænd, *ukun
nog; (fom ikke kjender Stedet, Folket),
ull^Nnd. (Bægge mærkelser altså og i*).
Uklar (Luft, fuld af Dunster), *u-klår,
dem’(i), dum’, *dæmben (-bot), gjørmen
(gy")> glyot) grutot, tårna’, uskjelen (-ski-),
uskjelleg (ski-). Jfr. Disig. u. blive
(om Luften), glyast, grute(ar). »Det
prutar ope. Jfr. Dynd, Mudder, @>le.
Uklarhed i Luften (tykt Veir), demme(i),
f., dæmbe, f., gjørje (gy-), gjørme, f.
(gy-), gru’t, n., hime, f., musk, n.,
slime, f.; tårn, n. Jfr. Disighed.
Nklog (übetcenksom), *stut’-tænkt. *få-tænkt.
Jfr. Betcenksom, Usnild.
Utlogssab, van-klokskap, m., vankløgt (H.
D.?), van-snilde (Molb.).
Nkloedt (ikke paaklcrdt), *u-klæd’.
Ukommen (ikke inbtraabt), u-vorten (»u
-vord-<r). Jfr. Uvorden.
Ukonstitutionel, grunlov-stridig.
Ukrigersk, u-mandig, *u-mansleg (o : ikke
passende for en Mand"), u-*manleg,
u-*mandomsam, u-*stridsam, *blaud (t.
blFde), *dlaut; dlaut-fsen^cl, o: «blsd
agtig, kjcrlen". u. Pers., *blauting, m.
Utrigersthed, *blaudskap? *blautlejk? Jfr.
Ukrigerfi; Feighet».
Utriften, u-*kristen, *hejden.
Ulrud (t. Unkraut), u-fræ, n. (eg. Frk» til
Ukr.) (ull», ofrø), ugræs, ugras, n.,
u-grø(d)e, n., u-ro’t, f. (vond r., *il’-r.).
Utrudsfro blankt Kornet, mælde, n.
Utrcenkelig, u-*krænkjande, *hejlag, fred
deilig, H. D. Gl. n. flisne^iazl. Om
vår konge siges «deilig». Jfr. ©afro>
sanktus.
Ukrcenkelighed («det at vcere sakrosanktus»,
uk.-g). manhelg (H. D.), fred-helg. H.
D. Gl. n. friåhelgi.
Utroenket, *u-bråten(o), *u-naggad, *u-præt
tad, *U’3niKKa6. Jfr. Uhindret.
Ukrcevet, *u-kravd; *friviljog. Jfr. Uop
forbret, Itanmobet.
Ufuttitieret, udannet, vil, rå. udyrket (for
stand), *van-seda’, uoplyst; (i mindre
streng Forst.), halv-dannet, halv-vil, h.-rå;
(Land), udyrket. I * übygd, o : übeb
oet".
Ukultur, råhet, van-dannelse? van-*seding
(til *van-seda’ og *seding). Jfr. Kultur.
Ulltnfttet, naturlig, u-*kunsta(d), kunstløs,
*uvand (o : simpel), *ende-fram, like-fræm.
Ukvemsord, 3icaiv-c>lcl, n., *c»l<i-nc»tar (fl.),
*fant-ord, *rejt-ord, *skit-ord, skjæmsle,
f. Jfr. Skjoend og Irettescett.
Ukvemstale, jfr. Ukvemsord.
Ukhdsk, u-*rejn? u-avhålden? u-sædelig,
*u-tuktig? u-*rejnfærdog, u-*rejnførleg.
Jfr. Kydst.
Ukyndig (lidet kyndig), *tA’lcnnniF (også
gl. n. og 5V.), Kllx^^. H. D.; *ukun
nog, *vankunnog.
Ukyndighed (liden Ktzndighed), fåkunne, f.
(Lm.), få-kyndighed. H. D. Sy. få
kunna. Jfr. Vankundighed.
Ulan, »let rytter«, 1. hest-kar; flert. 1.
hest-folk.
Ulastelig, u-*lasteleg, *lastelaus, *lytelaus,
’"Ivtefri, *u-lastande, *rejn. Mk. me
laus, mejnlaus. » *Gange rejne vægar».
Jfr. Usiyldig. (Som man ikke har Skam
af), *skamlaus. »Dej er vel skamlause»
(klæderne). U. Tilstand, *skamløjse.
Jfr. Lydefri.
Ulaftet, *lastelaus, u-*lasta\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
