Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Umage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Umage — Unavngiven.
910
SvM fftjt U., *umak-laus, *umak-ræd’ .
Ikte vcrrdt u., «inkje til å løfte foten
føre», y. u. gjore sig, bry seg, bryast,
*ake på, *fike, læggje seg om, nøjte seg
(også = haste, skynde sig), stræve, umake
seg, være om seg. U. paafyre En,
bry (-dde), umake(ar), møde (-de).
Umage, at, umake(ar). Jfr. Besvcere;
Umag lpaafpre).
Umage (2tbj.), *odde. Umake ær i * bare
navneord. u. Ting (Sko, StrMpe),
umake, m.
Umagelig (Vei), u-*maksa’m. Mk. *u-væ’g,
e, klundre-væ’g, übrøjte, n. Jfr. Uigfen=
nemtrcengelig (Stov).
Umalet, *u-måk(d).
Umattbet («ugift; om en MF el. Enke"),
jfr. *manlaus. Mk. u-*manna’ (til *manne,
o: gifte).
Umandig ( ikke mandig, feig, kvindagtig"),
*uman3leF, o: ikke ftass. for en M."
Jfr. Ussel, Ukrigersk, Feig.
Umanerlig, grov, ufin ; *uskapleg, *ulikleg ;
*umåteleg, uten måte el. måtehald ; over
hændig, *oversleg, urimeleg (stor) ; *ov
(som i *ov-diger, o : uman. tyk, svcer ’,
*ov-ful’, o : uman. drukken. Jfr. Tplper
agtig, Klodset; Overordentlig.
Nmaadeholden Person, måteløjse, f.,
ofse, m.
Umaadelig ( som meget ofcerftriber det rig
tige Fort)., eller som ei holder Maade"),
*måte-laus, u-*måteleg, u-*måtsam, Uhor
veleg, horv-laus, ov-båden(o), *styr-laus ;
(om Person), *ofsen (o : som ikke hol
der Maade"); («forn meget overstrider
bet fæbbanl., bet alminb. 2Jiaal"), *ov-,
*overs, *ofseleg, *over-hændig, usigelig,
uendelig, *ende-laus, *grænse-laus, *ustop
peleg (o : fom man ei kan bestride". —
tlbgtft), ustyrtelig, usturteleg, U. i Mlld
og Drikke, *u-nøjten, *ov-(o-)nøjten. Jfr.
Fraadser. U. stor, *ov-stol, *uskapleg.
Umaadeligen, u-dømelege, u-hentelege,
u-QolveleZe, u.la^le^e, u-Bn?ltele^e, *ov
bådelege (—»bod«—). Jfr. Uhyre, Over
ordentlig.
Umaadelighed, u-måte, m., måteløjse, f.,
horvløjse. f.; ov-læte, n., ofse, m.
Umlllllelig, *umæleleg (Lm.), endelaus,
u-*mælande (m., o : forn kan udmaales").
Umælande ær ellers — stum i *,
Umaalt, *u-mælt.
Umbilicaria proboscidea (Lavart), *fjæl’
nævr, f., *svarte-skrå, f., *søt-måse(o), m.
Umenneske, *u-kjo, n. (utjo, o : udyr),
*trol’, uting, n., bøvel, m. (o : grum
Pers.; også — fanden, likeså sy. bofvel).
Jfr. *ilmænne ( arrigt, ondstabsfuldt
M.ste"), udyr, rovdyr, skadedyr.
Umenneflelig^fr. *hard-hjarta’, *hjartelaus.
Jfr. Grusom.
Umiddelbar (t. unmittelbar), like-fræm,
liketil, like (hos, på), *ende fram, fra
første hånd (første-hånds?), bejnlejdes
(H. Krohn); jfr. *bejn-faren (-farande,
o: forn gaar ligetil, uden nogen Om
vei")-, ’^d^ngie^; (ikke endnu paavirket
af Reflexion; efter nyere tyst Sprog.
brug), natul-^iven, selv-^lo6, geiv-vokzen,
*sjøl-gjort (f. e. tilstand). U. Valg, ende
framt val (1.M.), mots. omvæ’gsv. (e).
Umild, *umild, *Q21(6), *molsk. Jfr.
23arf!.
Umindelig ( saa gammel, saa langt tilbage
i Tiden, at Vegyndelsen ikke mindes"),
u-minneleg; jfr. *ør-gamal, *ut-g., *ælde
g. (gl. n. orgamall). Jfr. Itrgammel.
Umindet, *sjøl-mint, *sjøl-beden. Mk.
*snar-beden, s.-båden(o), d: Villig, føie =
Ug*. Jfr. Uanmodet.
Umtéfjeitbettg, u-miskjænneleg el. kjæn
nande? (jfr. *miskjænne, o: kjænne
»fejl«).
Umistelig, *u-missande (umvgz.).
Umistcentelig (forn ikke mistcenker), «truen,
ikkje mistruen m. m. Se Mistenkelig.
Umoden, umågjen(o), *fæ(r)sken, *grøn
(mk. *grøn-år, o: Uaar; *grøn-havre),
*uAol(d), *van-gjor(d), u-^takande ? (til
*takan6e — moden). U. Frugt, u-gjærs
ling, m.; (om Korn el. 2lcier), *u-skjær.
Kjcernesaft i umodent Korn, *grøn
væte, f. Jfr. Kjcrrnesaft.
Umodenhed, vangjær(d), f., grønske, f.
Umoralsk, usædelig, *usedog.
Umtriebe, *stræv, løn-stræv? Demagogiske
U., folke- sende, -æggende (-vækkende),
urostiftende stræv, ægling, f., op-ægling.
I.M. Jfr. Agitation, Ophidselse.
ttmueltg,ri-måg(e)leg(o, umole, 00, umaule)>
rådlaus(t) ; uråd, *ikkje råd (eg. Umulig;
hed). »Det var rejnt rådlaust (el. uråd)
te’ kome fram« (jfr. uråd, f.), U. (ikke
at tcrnke paa), *forbanna’.
Umuelighed, uråd, f. »Det var leMt uråd».
Umyndig, u-*myndog, mindre-årig. U».’
Pers., mindre-åring. Molb.
Umoelende, *umælande; jfr. maallps(*uma
log, *mållaus). Også *hejden. »Eit
hej’e bejst». U. Dyr, hejdning (eg.
Hedning), m.
Umcettelig, U’*fvllan6e, *U’MXttan6e, si
tur(f)tog. U. M.fle (Slughals), ufylle
fat, n. (eg. et uhyre stort Fad). Jfr.
Graadig; Fraadser.
Unanimitet, eni^net, *82M, n., 52innaI6^
n., "°3amnXlde, n., 3amtvlclle, n.
Enighed; Harmoni.
Unavngiven, u-^namn-^iven, u*nZemn6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
