Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Unævnt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unævnt — Uorden. 917
løjse, f., unfytt. $oretag., ifær Reise;
jfr. Frugteslps. (Æring, m., 2lar§bcer.i,
2lfgrøbe). U. Arbeide, Ting, unyte, f.,
gagnløjse, f. u. Vcrxter, u-fræ, n.,
ugras, n. Jfr. Ulrud. Med u. Ting
sysle, *prime.
Uttcetint, *u-gjeten, uomtalt. Jfr. Anonym.
llltpbtg, *tarv-laus (gl. n. tarflaus), unau
dig (som ikke 6eljø&e§), , sjøl(s)veta(r),
tilovers.
Unødvendig, taivlaii3, unau6iZ, ikke Naud
synleg, uturvande (1.M., til *turvan6e).
Jfr. Mdvendighed (med u- til?).
llttøbticnbtg^cb, vantårv, f. (o), unødighet.
»Det var ingi vantårv*, 2 : ikke overflod.
(Unjjbig, overfipd. Gjerning), sjavilskap
el. »sjølvvilskap<f, m., sja(v)vil (-vile,
sjævela) (»sjølv-vild«, f.). «Ej stor sjav
vile, o: en meget unpdig Ting. »Ej
sjavils sut«, 2 : en UNpdig Sorg. «Dette
æ’ sjavilec, o : det er formeget (formegen
Bevcertning). Jfr. *i utrængs-mål, *i
utrængs-måte.
UttØttfJtgttg", u-grejnleg, u-*gløg’, u-*nøg
jen, u-*gran\ Jfr. Ji^iagttg.
Wttøtfoitt, *stor-tøk, kravstor?, *ikkje uvand,
*vønen (som vænter sig meget). Jfr.
gorbrtnggfulb ; ll&effeben.
Uombedet, *sjøl-beden, *sjøl-mint. Jfr.
Uanmobet.
Uomgjcengelig (t. unumganglt^)), *lej,
*uty(d), *sær, *or(d)-sår, u-*omgjængeleg?
(jfr. *omgjænge, n., 2 : Omgjcengelse, og
omgangast, 2 : omgaaes); (om Pligt, For-
Nj3denhed), u-avviselig, u-undgåelig, uefter
givelig, u-fravikelig. Jfr. Übetinget,
Den første mærkelse ær nok mere norsk
æn den siste. U. (Adv.), *endele(ge).
Uontgjærbet, *gjærde-laus.
Hoitt^ggelig, u-*omsynleg. Jfr. ©Ij^beBl^§.
Mottlffiftelig, u-*omskifteleg.
Uomftridelig (Molb.), mere nordisk ord
for Übestridelig.
Uomstgdelig, *u-omstøjteleg? (efter *om
støjting, som igen forutsætter ordlaget :
*støjte om).
Uomtalt, *u-gjeten.
Uomtvistelig, u-omstridelig (Molb.), *u
tvilsam.
Uopdragen (endnu ikke opbr.), u-*fostra’;
(jlet opdr.), j fr. u-*fostra, *styrlaus, *van
tukta’, *van-aga’, *van-stelt, *u-sedog, u
*seda’. Jfr. Opdrllgen.
Uopfordret, sjøl(v)-beden (-mint), friviljog,
av sjølvom seg. Jfr. Uanmodet.
Uøpfljlbeltg, u-*fulførande. Jfr. Ip^fijlbe.
Uvpgisrt, *übyt’. »Me ha’ ikkje nåko’
übyt», 2: vi har intet utestående med
hinannen, intet at trætte om.
ttøpfjo!beft£, *på timen, *fort; *bræn-
snøgt, *i bræn’-hast. Jfr, gskhlHUlXQ,
Skyndsom, Hast, -iss.
UopfføvUQ (t. unauffcorlidj), u-avlateleg (av
*late av, o : ofåffxe), *al(t)-stet (-fort),
*i ejt, *i ejho, *i ejning, i ejt stan
dande; *hejl-strængt (o: ikke dråpevis);
*nau(6)., »ni-, *eM- («naud -spørje,
-drikke; ni-stire, -drage, ejn-stire«); *jamt
og samt, tidlig og sent ; *ævelege. Æ.
længe, o-. overmaade Icenge. Jfr. Idelig,
Hyppig, Uafbrubt.
Uoplagt, *hiren, *utidig, *il’-rusken, *dauv.
Jfr. Oftlagt; Dorfl.
Uoplyfelig, u-smæltelig; u-*lejsande, *uløj
seleg, *u-skiljande (o : Ulldskillelig"),
*u-grej’eleg, 2: som man aldrig fan
faa Rede paa".
Uo^mærffoitt, gaumlaus, gå-laus, *van
gåen, dauv-øjrd (eg. bøtJj^ret), øresta-laus.
n. Pers., dauv-øjre, n., o: dev-øre;
gaumløjse, f. Jfr. Di>mærffotn.
Uopmcertsomhed, gåløjse, f., gaumløjse, f.,
vanvare, m.
Uopnaaelig, u-*nåande. Holde for no^it.,
*or-vonast el. ervænast (om?), tru ør
vNnelez el. ervænt.
llopvebt, u-*opgjord (sæng), u-opbrejd? u
opreM’? (til *brejde op el. *rejde op)
(sæng).
Uopretteltg, *u-bøtande, *bot-laus, *übot
leg.
Uovrigtig, dulsam (o: som dølger, forbe
holden), *løjn, *løjnen, løjnsam; *uærleg,
*falsk, u-*truvær’og. Jfr. Oprigtig.
ttoptigttg^eb, *dulsæmd? (av *dulsam).
Mk. *løjn-tanke, bak-tanke og fals, n,,
2: Falsshed, Svig. Gl. n. fals.
Uo^fcetteltg, u-^avlejdande, u-*drygjande
(som det ikke kan *drygjast med); jfr.
*brå’-komen, *brå-hastig. Mk. *avdrygd
(o : udsat) forutsætter *drygje av, altså
vel og *avdrygjande og u-avdr. Jfr. og
Forhale.
Uorden, grejnarløjse, f., il-greje, f., u-greje
(o : Urede), u^re^n, f., *vangreje; kvakl,
n., kvakling, f. (2: Forvirring); lå’t, n.
(«klokka fek ejt 1at«); uhåt’, m. (uheld.
Gang); u-hævle, n. (uhevel, uhivel, 2:
noget, som er til Uleilig^eb), u-hørde(y),
f. (stor), ulag, n. (»være i ulag»), u-stand,
n., u-stel’, n., u-styr, n. (Fr. H. ; jfr.:
@t Xrolb gjorde Uftel og Uftijr der
stK", Asbj.); vanstel, n.; ro’t, n., skjæpl,
n. (e), skjæpling, f.; skapløjse, f., *u
skapna’ (2: uheld. Tilft.); u-skjepna’, m.
—), vanskjepna’ (O. V.), u-tidske, f.,
utimeskap, m. (Uvcesen); floke, m. (For
vikling); lydskeløjse (o: Mangel øaa
Folkessiy. Jfr. Forstyrrelse, Forrytl<lse.
Iderlig u., ele^zkap, m. (eleg, 2 : ussel;
gl. n. elegr). u. i Mayen, kvingl, n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
