Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Vedbør ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vedbør — Vedtræ. 939
Bedbssr, sømmer sig. Jfr. Nnstaa.
Bedbgrlig, lovlig, lovmedholdig. Jfr. Til
bprlig, Lovmcessig.
Beder- finnes i * i vederkare (o: veder
fares), *vederlæggje (o: vederlcegge>,
vederlag. Gl. n. vi^r, o: ved, imot.
Mk. og veder-mot, n., og -kast, n.
Vederfares, *m«te, *hænde, times (H.D.),
timast. »Det timdest os inkje», a : falbt
et i vor Bob. Se Veder-.
Vederheftig, *bu-fast, bu-gild? (eg. bo
gyldig; jfr. *bror-gild, *tvi-gild). Jfr.
motsat *bu-sleten (Lm.), *bu-sprængd
(Lm.), I : bankerot. >GodMand*. Molb.
Jfr. »gange god f©re pengarne«. »Han
er god på ejt tusund«. Jfr. Solvent.
Vcere v., *være ved seg.
Vederkvcege, *friske. «Ingen batarjsit ejget
hold; e^n helder f»6er og friskar det*.
Se Æbæge.
SJcbcrfttcegelfc, se Kvcrgelse.
Vederlag, se Veder og Erstatning.
Bederlcegge, *vederlægge. Jfr. Betale,
Gjengjcelde.
Vedermod ( fortroedel. Tilfoelde"), veder-
mot, n.
Vederstyggelig, *IN’I, *3t73, *stægleg, e.
Mk. stseglege, fælt, frygteligt.
Bederftyggelighed, *styggje, n., *styggjelse,
vederstyggelse (Fr. H.). Mk. *stygge
ting, n. , 2: motbydeligt *m.ske, dyr.
Vedet(te), hestfolk-vakt, forpost-v. til hest;
ride- el. lvttel-vakt. H. P
. S.
tßebfjrte (jfr. t. beyfiigen), lægge el. sætte
til, fæste til, vedlægge.
Vedgaa, *gange ved, *ved-g., *være ved,
tilstå, *gå ved, *stå til el. ved, *kanne,
*kannast mæ’.
Vedgaaelfe, *kanning, vedgang, m. Gl. n.
vi<srganga, l.
Vedgjpre ( gj^re istand"), *gjære åt, *g.
ved (mæ’).
Vedgj?relfe (Forbedring, Istandscrtt.), ved
gjærd, f.; (oftere), vedgjæring, f., ved
gjærsle, f., åtgjærd, f.
Vedgjyren (at man gjør noget ved en
Ting), ved-gjæring, f., åt-gjærd, k. (agjær,
agjæl), sv. åtgjård. Av *gjære åt, o :
gjøre istand, ved.
Vedholdende (langvarig), *trå, *trS- : trå
selte, f. (vedholdende at sdke noget, over
liZen^), tra-^raten (vedli. at gråte*, jfr.
Idelig), Mk.: trå-kinna(d) (»kirn« —) om
fløte (også om andre ting), som kræver
langt arbejd og sent gir noget av sig;
trå-kulde, m.; trå-mjølka(d) = t.-m©l(k)t
(y), *tung-mjælt og kard-m., 2: tung
flt malke" ’, trå-næm, 2 : tungnem ; t.-raute,
0: brøle vedh.; t.-regn, n.; t.-søkjen, o:
utroettel. i at ftge el. fordre; t.-ve’r, 2:
vejr, som længe blir stående ved; trå-
vers>da’llc(o), m., travcrs-zar (om månen),
d : tegn til langvarig kulde el. vind, trå
ve’ral, o: vedh. med samme slags vejr.
Jfr. Udholdende, -denhed. V. Regn, *våt
ver (mots. *tur-ver). Bedh. (Adv.),
trat, tralene.
Vedhcrngen, "laving. Av "°lave (-de), o:
hcrnge, dingle, hcrnge ved. Dy. lav, n.
(fure-, gran-lav). Jfr. Hirnge, Dingle.
Bedhoengende (som let hager el. fcefter sig
ved), *klængjen, *kr«kjen. Jfr. Klcrbe.
Vedhcenger (Efterlpber), diP, m., tause-dil’
(el. -fut), 2. Pigegjcek, av *dille med,
o: haenge ved, Ipbe efter.
Bedkast ( 33ra:nbefia6el"), *ved-kåst(o), m.
(el. vedar-).
Vedkjende fig (ikke forncrgte), *kanne, *kan
nast mæ(d). SSebfjenbeå (erkjende), kjæn
nast ved, ved-k., *være ved.
Bedtjendelse (Ertjendelse), vedkjænsle, f.,
kanning, f.
Bedkllrben ( SMri"), klæssing, f. Jfr.
Klcebe.
Vedkomme (staa i Forhold til, verre be
slcrgtet med), *h»jre til. «Alt, som der
til Ildrer». Også *varde, *varne(ar)
(av *vare). Gl. n. varda; o : Vasse paa.
Jfr. Forhold (ftaa i F. til).
Vedkommende, *vedkomande, *tilhøjrande,
*side : *kvar på si si’e« ; *tilvar’ande, o :
(den, de)) *som til var’a, 2: VedkoMM.,
ftaar^rende". Jfr. Vegne.
Vedligeholde (el. istandscette) Gaardens
Hufe, åbude (gl. n. åbuda) ; åbøte. V.
fig (ikke fordcerves), *stå (stande) seg.
Vedligehold(else), hævding, f.; oppe-håld ?
(av ordlaget at «holde noget oppe«).
Mk. og bo’t, bøting, f., ombo’t, f., ut
bedring, vdlsle, f., færding, f., vøling,
f., vedgjær(d), f., vedgjæring, f., ved
gjærsle, f., omflina’, m., om-rejdsle, f.
Hævding (og oppehåld?) kan vel siges
om Vedligeh. av det, som ænnu ikke
har fat nogen skade. *Bot, *beting osv.
forutsætter jo nogen tilbakegang. Ved-
Itge^lb(elfc) el. Iftandf. of ett Gaards
Hufe, åbud. f., å-bot, f., *hus(e)-bot.
Jfr. Forftligtelse, Forringelse og For
sømmelse.
Bedrsre, *ta’ på, *røre ved.
$tbftaa, *være ved, *stande ved ; se
aSebgaa.
Nedtegne, *tekne ved? (jfr. *t. under, *t.
på).
Vedtroe, klpvet, skie, f. (»skida«). Mk.
*ski-fang, n., 2 : Favnfuld af klovet Ved ;
ski-(h)jær, m., 2 : Rum under Saget,
hvori Vedstykker oplcegges til Tprring";
ski-lad, n., 2 : «Srænbeftabel" ; 3iii’lZen3d,
f., Vedtrces Lcengde. Blii-ved, m., o:
Ved, som klMes tll Vraende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
