Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Vielgeschrey ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vielgeschrey — Vikling. 951
Vielgefchrey, stundesløs, *stund-trøjten;
3plZel-inaker el. -basse. H. P
. S. Jfr.
Travlhed.
Vielse, vigsle, f. (vi^l). Gl. n. vigsla.
Wienervogn. Se Karret.
Vi cvand, vigsle-vatn, n., vigselvatn (Lm.).
Vift, et, blaf, n., blæk’, m., gåse(o), f.,
vindkule, f., vind-gust, f., -gufs, f.,
-ko’l(u), f.
Vifte (flagre hit» og did), blækkje (-te),
*blake (gl. n. blaka, o: Vifte), *blakre
(»b. med øjrom« ; om dyr); (lufte, om
Vind), blække (— blak», blakke, o’),
grine — grejn), guste(ar), *hæse (-te).
Jfr. Luft, Pust, Vloese lidt. (Svinge el.
Vimse med noget), vejve(ar), *veifte, *brage,
*bragle, *blake, *blakre, *blaffe, *blafre,
svinte(ar), svejve(ar); jfr. Svinge. (Fall
til at vifte el. flagre), *vejve(ar), veifte
(ar?), *blækkje (-te). V. som Søtt,
«blakre (blikre, blikte, blege). 35. Med
Halen, dille med rova (B. B.); *vispe
med rumpa. 35. med Lommetflrkl., svejve
med lomeduk. Lm.
Vifte (tftebflab til at vifte med, opftifls
Ild med), diNllK^e, f.; (til at blcese Avner
Ub af Kornet), dlZekhe, f., vift, f., dlak3t,
m. (dertil vikte^ar^ dlZek^e). Mk. og
vind-kal’, m., vind-^Ze^le, o: et Slags
Fuglestrcemme.
Vifteformig, jfr. væggja(d), 0 : som en væg’,
m., o: Kile.
Viftning (Bceven, Blafring), *blakring";
(Pust), blæk1, m., blækkjing, f.
Vig, vi’k, f.; (smal, liden, iscer grund, t^r
i Ebbetiden), va’l, m. (fløde-val); (liben
Vig), va’z, m. Jfr. vadul(o) og *vavl.
Mk. vågs-botn, m., -lii’l, -mynne, n.
(V. med trangt jgnbløb), pol’, m., pot’,
m. 151. pollr. Fnld af Biger, vikot.
Bige, vike (— ve^k), håpe (o, -ar), fire(ar,
nyere Ord"), vægje (-de), give efter.
V. longfomt, *sige unda(n), fare unda’.
(Gaa af Veien for En, man mpder), av
væge(e), ar; (gaa tilside for), krysse(ar);
(V. af, afvige), brjote av, brejte av.
Dærtil brøjte, n., avbrøjte, n., brøjting,
f., o: Ufvigelse.
aJtgtlattCC, årvåkenhet, påpasselighet. Jfr.
Opmcerksomhed.
Bigilant, årvåken, *vaken, påpasselig, ’"var,
*gran-var, gløg’. Jfr. Aarvaagen, Paa
passelig.
Vigilere, vake (-te), gjæte^-te), være ""var,
v. *gløg, passe vel på. Jfr. Vogte,
Pllsfe (paa).
Vigilie (natlig Fest i Kirken fordum")
hellig-aften ; natte-vakt, våge- (våke-)nat
(Fr. H., H D.), våke, f. (o). Sammen
’ sat -våke (-våku, -vuku) : Jons-, Hal
vards-, Olavs-v. (Jonsok, Olsok). Også
natsan^, H. D. Gl. n. nattsongr. De
holdt Vaagencetter lVigilier) for de Dpde".
Vigne, Vigna, vin-^ard, -b^er^; IvBt-sted
på landet.
SSiiJltet, -nette, vin-blad, -løy, -ranke;
stas-billed, prydelse (på »titel«blad, på
navne-blad og ellers i bok, på tryk);
blad-prydelse, -billed (H. P. S.) ; bog
trvkker-3tc»k (Meyer); vare-mærke. Jfr.
Titel.
25igør, -guenr, kraft, livs-kraft, styrke,
rerighet.
35tgottrø£, =teuj, kraftig, stærk, rørig, liv
lig, kvik’. Jfr. Kraftfuld, Livlig.
Vigtig (t. wichtig), *vX^tc)3, e, («oftest")
*vigtog, -*tig, *mæt, mæteleg, mætande
(o -. vaerd at agte). En v. Del er borte,
jfr. »d’er den e^ne vZezzen or huset» eller
»d’er ejn stav or bøtta(y) « . V, af noget,
*gild. Jfr. Bryste fig. »Han var så
gild av det». Mk. «gilde seg av eller
gildast».
Vigtighed(Voerd/Betydn.), mæte, f.; vægt,
f. Det er ikke llf V., jfr. »d’er korkje
synd elder sålebot«.
Bitar (-iu§), ful’-mægtig, (i)sted-træder, av
løser; hjælpe-præst, kappelan («kapel
lan»); lc>rfais-man. H. P
. S. Mk. og
stillinZ3.man. Jfr. Stedfortreder, Stell-
vertreter.
Vikariat, (i)3ted-tl2edeise, Zembeds-stvlelze
i annen mans 3ted.
Vikariere, gøre tjeneste for, træde i stedet
for, løse av; være li^Nlpe-prZe3t.
Vikkeblomst, dloin, m.
Vitkeplaute, -ftcengel, joe, in.
Vikker (lat. vicca), *fugl-ærter, fugle-gras,
f.-joe, f.-ljo (*jo-ærter, joe), ljo-gras,
oftere fugle-ljo-gr.; *ærter-gras, *skalme
g., *ærter-risle, f.; mrl’s-Zerter, gras-æ.,
pæs(k)je-gras ; vejd, f., vej’-gras, ve
floke, m.
Vikle (t. Wickeln), vave(ar), *vavle, *vævle,
vævje — vavde), vejve(ar), *vejfte(ar?),
svejpe (-te), vinde (— vat’ — vundet),
*r^re, *tulle (i hop), *hypje, *krulle
(sammen), *fate(ar), *tuste, *fatle (gl. n.
fatla), *balle, *fløkje (-te), *rigge, våndle
(o), *nulle. Jfr. Svpbe, Forville. V.
OM, vive(ar), ve^ve(ar), vZev^e, vsevle,
vave, røjre, *snare om (Fr. Bg.). V. 0M
sygt Lem, *rigge, *fætle’.(fæsle). 35.
Vceven Paa (Garnbommen), vinde væven
på. V. sammen, *fløkje, *usse, tuste(ar),
balle(ar), valle(ar); jfr. Forville. 35.
forn. til Bundt (H?, Halm), viske(ar),
vandle, o (vondle, vandle).
Vikling balling, f. m. fl. (se Vikle);
(noget Sammenviklet), tuste, f., dot’, m.,
tap’, m., floke; m., vase, m., knu’t(e),
m., tul’, m., visk, m. (høj-, halm-),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
