Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Vis' ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ViB’ Visit 957
It. (el. give ham Bested), gjære ejn vi’s
på el. klok på?. Bare i sammensætn.:
*spak. T. d.-. Nem til at kjende noget
(nogen) igjen, kjænne-spak(sv. kånnspak);
(som ar god Hutomm.), minne-spak = min-
NOZ: (fiink til at finde Vei), væ’g(e)
spak.
Bis’ (sikker, utvivlsom), *vis’(i’) ; (fri for
Tvivl, om Pers.), »vis’(i’). Gjore En
vis Paa N. (?) (indbilde ham n.), Usette
i (en), *trykke i (en, — det og det).
V. at finde, *vi’s. »Læg 6ej so, at dej
æ vise til å finne. 95. til at ramme,
*vis’, *mejn; mejn-tøk, o: sikker tit at
gribe. «Være vis’ på handi«. «Han er
så inejn til å kome pa det. Også *st»:
»Eg er ikkje stø på de’«. Vift («den
Tvivl), *vi3t, i vissa.
Visa (eg. Syn), sigt (syn?), forevisning;
(paa et Pas). forevisnings-påtegning el.
stadfestelse (av øvrighet el. konsul).
Vifage, «ansigt», *anlet, *syn, f., åsyn,
f., opsyn.
Vis å vis, *an’synes, *anvæges(e), *anføt
tes, ans, anlet(i) ; *midt føre, *midt imot.
Svensken har »^ent emut«. Ett VIB å
Vis, genbo, *tværbue, m., mot-danser,
-spiller; man-mot-man? en-mot-en (navn
på visse vogner og pianoforter). Jfr.
Ansigt til Ansigt; Ligeoverfor. I * bru
kes sammensætn. med mot- og an(d)-,
som *motman, 0: Modstander, Mod
part i Spil og desl." ; *motstander, *llic>t
vse^t, an-dXnli, m. (som den intlZe6en6e
har midt for sig), an-H»l, f. (på den
motvendende væg1), ansyning, f. den
modsatte Side i Horizonten" el. synin
gen. En vis-å-vis måtte og kunne kal
les anføtting (t. ©egenfiijjler, Antipode),
t. d. ien dans el. et kortparti. Mk.
sitje til mo(t)3 (t. inotal3), o: sitte vis
å vis.
Visdom, visdom, m. «Ungdom og v. er
sjældan saman», 0-. følgeå ilke gjerne ab.
( Mest spotvis"), visend, f., *visende, n.,
2: IXnbertetning, Bested. »*Han fæk’
ikkje stort isende».
Bise, *vise (-te og ar), (oftere) *syne (-te),
te (-dde); augne-syne (Lm.) (til augne
syn, f.) ; (stikte, st. afsted, bort), *vise,
*v. av, væk ; vete(i, — visste). «Vete
nåkon frå seg». V. En til Nogen, *vise,
*styre; (üb, paa 2)0r), *vise ut; (vise
feilagtig), *mis-vise ; (U. igjen, 2: opftge
ved Trolddom"), fjæle, e (ar), *gjære
etter. V sig (vcere at se), *te, »t. seg,
*syne, s. seg, *vise, v. seg, visast. «Det
syner faret» (Sporene viser sig), «Det
synte på honom«(o). «vet syner», 0:
er synligt (f. e. flækpåtøj). »De’ synte
på dej», man kunde se bet paa dem.
«Det var så litet, at det tedde ikkje».
«Det viste vægen(e) etter dejm«. 95. fig,
også tiste —e), tippe(ar), ødde(y), ovre
seg(ar). Jfr. Stikke frem. Sum kan
vises (i Mrende), passende at v. el. af
sende, visande. Mk. *visar-barn, n.,
-gut, m., -taus, -jænte.
Vise (Sang, Folkesang"), vise, f. Gl. n.
visa, o: Vers; Strofe. Mk. vise-bok,
f.; -fugge, m., Bundt el. Pakke af Viser;
-lund, m. (-note, m., -tone, m.), o : Vise
melodi; -stubbe, m., 0: Stump af en V.;
-vedstæv, (e), n., enkelte Vers eller
Strofer.
Viser ( saasom paa et Uhr"), visar, m.
Viserdreng, *visar-gut, *løjpe-gut. Jfr.
Vise.
Visere, 3iFte, tåge si^te av el. på (Meyer),
ta(ge) på kornet; syne (? jfr. Besigte),
ta i ejesyn, mønstre, halde syns-forret
ning; granske, måle (et kars rum-fang,
med rutestokken [Molb.], hvorftall Maal
i Tommer og Limer er afsat"); paterne
(et pas, stadfæste det ved påtegning).
Viserer, syns-man (?, jfr. Besigtelse), måler
(-mester, — som «justerer» el. syner mål
og vægter; jfr. Justere); mønstrer?
Visering, sigting (efter noget); påtegning;
syning (jfr. S3efigt.), mønstring.
Viser-Linie, sigte-linje.
2Jifér=©tflff målestok (0: -*stav) (for huL
mal).
Bished (©iffer^eb), visse, f., *sanning, f.;
(rigtig Besked), vis’skap, m. »*I^2N lek
ikkje N2kon(o) sanning på det*. ,^Vil
ha’ ej visse», 0 : vil have V. Mk. på
vona, 3 : paa det Nvisse. «*De’ er vissa
og ikke vonie. »D’er vissa, eM hæve,
og voni, ejn fær«, man Ved, hvad man
har, men ei, hvad man faar. «*Gå på
ej von, paa det Uvisse.
Visibel, synlig; tilgængelig (at få i tale);
øjensynlig.
Vision, syn, f., skue, ånde-, drømme-syn,
-billed. Mk. og svev, n. (i, av svive),
*draum, drøjming, f. Jfr. Hjernespind,
Fantasier.
SStftOttær, =ntftf seer, ånde-s., drømmer,
tul’, m. Jfr. Svoermer, Fantast.
2Jtftr,hjælm-«gitter», -grind (li. D.), hjælme
næt’ (H. D.), hjælm-net (Fr. H.), ned
slag (La); (Ridse paa Gevcerpibe), sigte
renne el. -skur (som kornet fremst på
pipen 3K21 ses igennem).
Visit (tibet Seføg), *in-ly(d)ing, f., 0 : at
*lydast in til ejn, *omlyding, iusteg(i), n.
Mk. helsing, f., o: det at man hilser".
Gjore V., *ly(de) til, *lv(6)aBt (til, om
ejn, in-om til ejn), *vitje, *helse på.
Lang V. (Vesog), *vitjing, f. V.-Kort,
helsar-kort? (til h.-brev, n., o : »BreV med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
