Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. Lørdag 2. Januar 1897 - Jacob B. Bull: Næverkont-Ola - Fyrstinde Aleksandra. Et Mordattentat i St. Petersburg (med Billeder)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næverkont-Ola tar Olskaalen, drikker og sætter den
fra sig.
~Ie?« spør han. "
»las«
~Ua, je vet itte, aa je ska seie naae har je;
mein je vet itte, om de er nok.«
Tøsetten sidder en Stund taus. ·
~Vil du ta paa dei Tøsetskouen?« spør han isnede-t.
Næverkont-Ola føryger sig over ZNUnden med Haand
bagen. ·
,;Ua mii ska du hogge?« spør han.
~2la sju tusen Tylter.«
~Det var mii.«
~Ua ja, myy er itte minder det,« siger Tøsetten og ler.
~Nei, mein minder er mii,« svarer Næverkont-Ola
han ler, han ogsaa.
»Ua vil du ha for Tylta,« hoggen og framkjord?«
spørger Tøsetten
Næverkont-Ola sidder en Stund og grunder.
»Ie kjinner itte Skogen aa Tæinnet,« svarer han.
~Du fekk fara de øver,« siger Tøsetten
Næverkont-Ola sidder og skotter bort paa ham.
~Vi gaar halvt,« svarer han. ~le kjører og hogg,
og. du lægg Tømmeret teil.«
Tøsetten lo fult.
~Nei, de vart for goitt aat dei,« svarer han endelig.
·,,lijør sjøl, saa faar du fjaa, aa de bir at,« svarer
Næverkont-Ola.
Og saa gir han sig til at lægge ud og forklare, til
Tøsetten sidder der usikker og ikke ved, hvad han skal
gjøre. Næverkont-Ola reiser sig fra Bordet og takker for
Mad og Skjænk. Tænder saa paa Piben og sætter sig
igjen. Men om det nævnte Tilbud mæler han ikke et
Ord mere.
De taler om Vind og Veir, om Folk i Bygden og
Folk udenom Bygden, Tøsetten sidder fuld. af Forundring
over Næverkont-Olas store Kjendskab og fornuftige Skjøn.
Medet reiser den fremmede sig.
~Nei, je lyt fuill længer, je,« siger han stilfærdig,
faar Tag i sin Skjolder og gaar fremover mod Tøsetten.
- ~Tak for naa da,« siger han og rækker Haanden
frem. -
Tøsetten tar ikke imod.
~Uassen vardt de me na Ukorten da?« siger han.
Næverkont-Ola blir staaende.
~Ja, je vet itte je,« siger han.
»Kunne du itte gjør det billigere?« spør Tøsetten;
men Stemmen er som dens, der har bestemt sig til at
betale.
Næverkont-Ola ser bent frem. ·
»Je forlanger ailler mer heil de, je vil ha,« siger
han.
~Ellers saa trur je, vi skuille bi tent, baae to,« læg
ger han til.
Tøsetten staar og stirrer hen.
~Ja, du vet, det gjør myy, aakken de e, som bru
ker Skauen,« siger han lavt. -
»Kanskje vi fekk slaa ’o’s ihop leil da,« siger han
atter om en Stund.
Det er stilt i Stuen.
(Fortsættelse).
-
Q— -«-
TE JBITY
-C?) FF
Fyrstinde Uleksandra
Et Zicordatteutat i Ht Petersburg
eg var 1 t. Petersburg i Forretninger, da Jeg
6 første Gang traf sammen med Fyrstinde Alek
,"X» fandra. Jeg var blevet presenteret for den
Ak unge, smukke Fyrstinde af Grev Petzikof, paa
hvis Gods jeg et Par Dage opholdtmig, og da
’ jeg siden traf hende inde ißyen, mødtes vi som
gamle Venner. Under Samtalens Tøb kom jeg til at
nævne Paul Tenzow, Udvokaten og Opdagelseschefen, og
da jeg førstod at hun omfattede denne ZNand med en
særlig Interesse, spurte jeg om hun kjendte ham.
Om jeg- kjender ham, sagde hun ivrig, og efter at have
betænkt sig et Øieblik tillagde hun: Jeg skal fortælle
Dem hvad jeg ved om ham, og saa kan De selv dømme-
Hun satte sig magelig tilrette i Stolen, saa en Stund
tankefuld hen for sig og begyndte.
De vil maaske erindre, at Uviserne for en Del Uar
tilbage«bragte Efterretning om et Mordattentat, som
ligeudenfor Indgangen til Vinterpaladset blev foretaget
mod den nu afdøde russiske Keiser. Uttentatet hindredes
derved, at den ene af de Sammensvorne pludselig fik
Samvittighedsnag og rev Bomben fra sin»Kamerat. De
blev begge arresteret paa Pletten, og man hørte aldrig
siden noget mere til dem. Forhorene blev holdt for
lukkede Døre, og begge Forbrydere forviste til Sibirien.
Saaledes lød Historien som den var kjendt af Of
fentligheden. Dens Forbindelse med en anden Begiven
hed, som nogle Uger tidligere havde sat hele Petersburg
i den største Bevægelse, var der blot fire Personer som
havde rede paa. Den ene·af disse var Deres Ven Paul
Tenzow, den anden Hs· ZNajestæt Keiser Uleksander den
tredie, den tredie jeg, og den fjerde - ——, men lad mig
nu gaa over til min Beretning.
leg var nitten Aar gammel og forlovet. Min
Forlovede tilhørte en af de rigeste og fornemste Familier
af den russiske Udel, var Keiserens særlige lanling og
Kaptein ved Hs. Majestæts Tivgarde. Jan var ung og
vakker og nød alles Tillid og Ugtelse." a denne Mand
anholdt om min Haand strømmede derfor Tykønskninger
ind til mig fra alle Kanter, og mange som stod langt
over migi Byrd misundte mig min Tykke.
Jeg var min Fars eneste Datter, og han var meget
stolt over at hans Barn skulde indgiftes iden gamle
2Nenzikofslægt. ZNin Fars Ønske i dette Stykke havde
forøvrig ingen Indvirkning paa mig. Jeg har kunzelsket
en Gang, og om jeg skulde leve saa længe Verden-staar
vilde jeg aldrig møde en Ukand der som Grev Menzikof
kan sætte de ædleste og bedste Kræfter i min Sjæl i Bevæ
gelse. Jeg kan ikke beskrive min Tykke, men heller ikke
den forfærdelige Ulykke der rammede mig, og de mørke
Skygger der snart skulde leire sig om min Sti.
Det kom som Torden fra skyfri Himmel. Det ene
Øieblik var jeg en lykkelig Brud, det næste en sorgbe
tynget, hjertesønderreven Kvinde, nedsunken—i Skam og
Vanære
Det var en deilig Solskinsdag. Fuglene sang ude i
Parken som omgav min Fars Hus, og i mit Hjerte var
der ogsaa Solskin og Glæde. leg ventede Besøg af min
HjertenSkjær og gik frem og tilbage i Salonen, idet jeg
uafladelig saa paa Klokken. » · »
Det ringede paa den store Portklokke, og en liden Stund
efter traadte en Tjener ind. Jeg ventede at han skulde
t
ti URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
