Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. Lørdag 2. Januar 1897 - Jacob B. Bull: Næverkont-Ola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med baade Flesk og Saueknokez ja det var dem, som
havde baade Fedost og Gammelost ataat Smøret, og
Tobaksrullen og Brændevinsflafken havde sin egen Plads
inderst i Skræppenz men naar de Karer, som ofte gik
i Tjeneste hos Ola Næverkont, drev med ham for hans
store Sparsomhed og mente paa det, det var Skam af
ham, som tjente saa godt, at gaa saa daarligt klædt og
holde saa simpel Mad, svared han gjerne:
»Ie lyt spara, je, ska dø faa Raa teil og læva,
som dø gjør«. .
Og da taug Karernez for det var vel kjendt, at
ingen betalte bedre Dagløn end Næverkont-Ola, og aldrig
fik de vente paa Pengene. Han var kontant ZNand.
Ikke kunde de heller faa det gjort til, at Næver
kont-Ola var en underlig Krop; for altid var han i Virk
somhed, og paa alt havde han bedre Skjøn end de fleste,
og altid fik han Ret, naar han udtalte sig for eller imod
en Ting, som hørte Skogen eller Tømmeret til.
Uken udom Skog og Tømmer vidste han ikke stort,
snakked heller ikke stort, men hørte gjerne efter.
Med alle Bygdernes Storbonder stod Næverkont-
Ola sig godt. For aldrig slog han feil, og altid havde
han en eller anden stor Ukkord, saa det rent blev en
Naade at faa ham til at drive, naar andre af Bygdens
Tømmerlag ikke aarked at tage Driften eller ikke aarked
at føre den frem, hvad der gjerne hændte.
Hvert Uar, naar Sommervarmen kom i.Veiret, drog
gjerne Næverkont-Ola’ sydover til Solør. For deri
Hjem-Bygden havde han en lente, som lige fra Barns
ben havde været ham kjær. Til hende havde han, første
Gang han drog af Bygden, sagt, at hun skulde vente
paa ham, og til hende drog han hvert Uar for at tales ved.
For hende viste han de blaa Bøger, og hvad han
havde tjent; men hvert Aar, naar hun slog Hænderne
ihop og bar sig over alle de Penge og mente som saa,
at nu kunde de da gifte sig, fik Ola Næverkont altid
maket det saa, at de skulde prøve et Uar til, saa de var
sikkert og vist vel bergede. Og saaledes gik det Uar
efter Aar, til han var over de tredve, og hun over de
fem og— tyve. « » »
« »Vi ler naa bære Ongdommen innaa,« sagde Ola
altid, og hun føied sig hvert evige Uar. .
si- di-
Di-
Det var i Julen. I Vinterstuen paa Tøset sad
Tøsetten med den brede merskumslagne Pibe fremved
Aaren. Det lyste og blafred varmt fra Furukubben der
fremme. Den mørke, snirklede Olbolle stod skummende
fuld paa Tangbordetz Bitetibrettet stod fremved med baade
Skrivebrød og lønbrød, Romtyndkaku og Siroptyndkaku;
opskaaret Spekekjøt laa fremved; Kaffekopper stod tømte
omkring.
Det var paa Kveldsiden dette. Et Par af Dalens
Bender havde været paa Besøg og var reist. Der var
Tale om stor Stigning i Toinmerpriserne og havde væ
ret raadslaaet om, hvor meget en burde hugge, hver især
og om, hvordan en bedst skulde faa drevet det frem.
Nu sad Tøsetten fundersom fremved Uaren og tænkte
paa dette. Skog havde han nok i alle Maader baade
grov og sin; men at hugge tusen Tylvter og drive det
frem paa et eneste Aar, ja i Tiden fra Jul, til Flom
men kom, det var vaagsomt, og Tastehandlerne derinde
havåe sat store Mulkter for Overskridelse af Termin
og id. ,
- Som Tøsetten sad der og funderte paa dette, tog det
i Døren. Klinken gik varsomt op, og ind steg Næver
kont-Ola.
Han kom frem til Skabet og fik Tuen af.
Tøsetten snudde sig paa Stolen, der han sad, og stir
red paa den fremmede med Piben i Munden.
~Godau.« Han saa langt paa ham, men kjendte
ham ikke.
~Sjaa aat, du faar sette.« Han saa igjen paa ham.
~Ua tak, je skuille itte sette heil.« Den fremmede
siger langsomt fremover mod Krakken ved Aaren. Der
sætter han fig.
Tøsetten damper stærkt og ser paa ham fra øverst
til nederst. Han er klædt i grov Dragt, maa vel være
Tømmerhugger, farendes Tøskar eller sligt.
~De er goit ti Væra naa om Dauen,« siger den
fremmede.
»Ja, de er goitt ti di,« svarer Tøsetten, han flytter
paa sig.
~Ua er dein Karen ifraa da?« spør han saa.
»Je kjem fraa Tyldaløm naa ellers er je naa
tu Solør.« Næverkont-Ola sad med Hænderne i Fang
foroverbøiet og saa paa Tøsetten.
Der er stilt en Stund.
~Du er Tømmerhoggar kanskje?« Tøsetten reiser
sig, gaar bort og lægger Piben fra sig.
~Ua ja, je fær me di.«
Utter taust.
~Ua heter dein Karen da?« spørger Tøsetten lige
som ligegyldig, han sætter sig igjen.
~le heter Ola.« Den fremmede sidder og drar
umærkelig paa Smilen.
Tøsetten sidder som før. Bare en Fold i Ukundvi
gen drar sig.
~Du er itte isammen om de Namne,« siger han en
delig.
De drar begge paa Smilen.
~Nei - de sins fler,« siger den fremmede, han spyt
ter en tilforladelig Klyse op i Varmen.
~Døm kailler mei Næverkont-Ola,« siger han om en
Stund.
Tøsetten saa bort paa ham fort. Saa blev Blikket
hængende ved ZTkanden længe.
»JaSsaa, saa du er dein Karen?« spør han endelig.
· Næverkont-Ola blir siddende og stirre ind i Varmen.
~la, det er nok saa,« siger han og drar selvbevidst
paa Ordene.
~De er mii Skog her i Bigden,« siger han efter en
lang Pause.
Tøsetten sidder og ser frem førsig.
~Ua ja - det er itte værst heil,« svarer han.
~Svær Pris paa Tømmera naa om Dauen.«
",,21a ja, hain har vørre minder.« Tøsetten sidder
uigjennemtrængelig og ser bent frem. Der er trykkende
stilt. Næverkont-Ola kræmter. Tøsetten kræmter og spyt
ter. Saa atter Taushed.
Tøsetten reiser sig og gaar op og ned. Saa stanser
han.
~Du faar gi dei framaat Bora,« siger han endelig.
~Nei tak, jr ska itte de leil.«
~Jo, kom naa.« Tøsetten staar og venter.
~Nei tak de er slet itte værdt de leil.«
~Saa kom naal«
~Nei.«
»JO, kom naa.«
~Ua takt« Næverkont-Ola siger langsomt fremtil,
sætter sig stilt, spiser og drikkeri al Stilhed.
Tøsetten tænder sig en Pibe og sætter sig i nogen
Afstand.
~Har du Urbe’ naa du da?« spør han om en
Stund.
~Godau.«
URD 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
