Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. Lørdag 2. Januar 1897 - J. Nicolaisen: Lad Børnene faa være Børn - George Elliot: Ingen Fortvilelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke tør det, saa længe er Ulykken der med alle dens
ulykkelige Følger.
Vi hylder de Ord: ~Uden at J omvenderseder og
bliver som Børn« o. s. v., og samtidig prøver vi med
Vold og Magt at faa Børnene til at blive og tænke og
tale som Voksne, nu som før, kun med lidt Afslag med
Hensyn til»Udtryksmaade og sligt. «
Der klages nu meget over Ungdommens Frafald og
det med fuld Ret, desværre Hvad skal vi gjøre? Søge
at plante Kjærlighed til Gud ißørnenes Hjerter,
ikke Had.
Forresten er det langtfra bare vor Religionsundev
visning«, som lider af denne Hovedfeil, at man vil have
Børnene til at være som Voksne. Se nu f. Eks. Historie
undervisningenz -»der viser det samme -
Asken skal det da være et Skoleblad, dette her?!
Vist ikke nei. Vær ikke bange; De skal ikke blive
plaget med Undervisningssnak, dersom det er Dem saa
meget imod. Har jeg kanske alt gjort det unge Blad en
daarlig Tjeneste ved det, jeg har sagt, saa·beder jeg om
Undskyldning og lover grundig Bod og Bedring.
Men medens jeg endnu har Ordet, vil jeg dog sige,
at jeg synes, Folk gjør rent galt i at skyve fra sig de
Spørgsmaal, som angaar Barne-Undervisningen. Det
gjør nemlig de fleste ~Disse Ting førstaar jeg mig ikke
paa«, iger man; ~dem faar virkelig Skolefolkene stelle
med, sofist de bedst kan«.
- ZNen kjære Folk! disse Ting angaar jo eders aller
dyreste Interesser: Eders Børns Vel i Nutid og Fremtid,
for ikke at sige i Tid og Evighed. Jeg taler til
ZNødrene i Særdeleshed.
Andre Spørgsmaal, som griber sterkt ind i eders
egen og eders nærmestes Velfærd, sætter J eder da ikke
saadan helt udenfor. Jeg kunde regne op en hel Række
overbevisende Eksemplerz men jeg skal nøie mig med en
eneste meget nærliggende Sammenligning: Vilde De, gode
Ukor eller Far, overlade helt til en Læge eller en anden
~Specialist« at sørge for Deres Barns legemlige Pleie
og Udvikling? give den Ting blindt i hans Vold? Jeg
tænker, at De ialfald vilde have Besked om, hvorfor han
traf denne eller hin Forføining. Ja, syntes De, det bar
galt afsted, vilde De vel endog gribe ind og sige stop,
formoder jeg. "
Sæt f. Eks., at Specialisten gik igang med Legems—
øvelser efter en saadan Plan: først udvikle Barnets
høire Arm, indtil den har naaet den Voksnes Styrke,
saa den venstre Arm i lige Rkaade saa det høire Ben
og saaledes videre Lem for Lem, Organ efter Organ
drevet frem til ~fuld Udvikling« —. Vilde De lade ham
skure paa efter en saadan Plan?
Nei, men noget saa ravgalt finder da vel ikke Fag
folk paa, være sig paa det legemlige eller paa det sjælelige
Omraadel Kanske ikke; men hvorledes kan De nu
være saa tryg for det, dersom De er blandt dem, som
slaar sig til Ro med ~forstaar mig ikke paa det«? Og
der kan gjøres meget galt, uden at et saadant Topmaal
naaes.
Naar De bare vilde tænke rigtig efter, hvilke slemme
Følger en feilagtig »Behandling« kan have aller mest
paa det sjælelige Omraadel
Forresten kunde De vel udrette lidt andet og mere
end at finde Feil og Galskaber ogsaa,,ved jeg. Der er
Brug for Oplysninger, Raad og Sympati fremfor alt.
Forstaar Dem ikke paa det, siger De! Ja, saa maa
De sandelig lægge Dem til den Forstaaelse snarest muligt.
Det er slet ikke noget Hekseri, skal De se. Barneunder-
visning er egentlig en meget simpel og endefrem Sag,
og viser den sig ikke nu at være det, saa er det en Feil;
som snarest muligt bør fjernes. Dertil vil netop den
almene Deltagelse kunne bidrage overmaade meget. UTan
bør forlange, at den skal være saadan, at ethvert før
standigt og dannet INenneske kan førstaa sig paa den.
Væk med Kunstighedernel
Naturligvis mener jeg Undervisningens sterkere Linjer,
Hovedlinjerne, plan, Formaal, Ukidlernes Art. Jeg
mener aldeles ikke, at Forældre og Paarorende skulde
blande sig op i alle Enkeltheder, heller ikke, at de hvert
Øieblik skulde gribe ind. Jkke Forstyrrelse, men Deltagelsel
Og Forstaaelse kræves der ganske rigtig. Uden den
duer ikke Deltagelsen stort. Naar det nu for Tiden
hænder, at Paarorende griber ind i Regelen kun,
naar de paa egne eller Barnets Vegne føler sig stødt paa
Mansjetterne viser deres Optræden ofte alt andet end
Forstaaelse og volder da gjerne mere Skade end Gavn.
Vrede er nu ogsaa den slettest mulige Erstatning for
Forstaaelse ~Mands Vrede udretter ikke det, som er
godt«. Og Kvindes Vrede er just ikke bedre. Naar den
Indflydelse, som de nye Folkeskolelove har sikret For
ældrene, endnu har gjort sig forholdsvis lidet gjældende
da skriver det sig vistnok hovedsagelig fra Mangel paa
Forstaaelse og paa Jnteressez— de to Ting følges ad.
Alen det kan og det bør blive anderledes. Og ide
Samfundslag, hvor der findes mest Dannelse, der maa
Begyndelsen gjøres.
Som Skolemand paakalder jeg Publikums førstaaelses
fulde, interesserede, sympatetiske, ivrige Deltagelse for og
·i vort Arbeide Vi trænger den høilig, kan ikke undvære
den. Eders ~det faar Skolefolkene stelle med« trykker og
lammer os bl. a. ved sin Sympatiløshed. Det ser saa
beskedent uds; men vi lader os ikke narre; det er slet ikke
altid dikteret af respektfuld Tillid. Oftest det stik mod
satte Det har nok sin historiske Aarsag, men er ikke
bedre for det.
Dog ikke for vor Skyld, men for Børnenes Skyld:
Op, J Folk i Hjemmene! Kvinderne især, Mødrene
fremfor allel Her er noget for Eder at gjøre!
Og da nu denne parentes blev saa lang, faar det,
jeg videre tænkte at sige i Henhold til Overskriften, vente
til en anden Gang ——, om man vil have det. Det skulde
være som et lidet Bidrag til Forstaaelsen-, var ZNeningen
JFK
Jngen Fortvilelse er mørkere end den der overfalder
os i det første Øieblik af vort Livs første store Sorg, da
vi endnu ikke har erfaret hvad det vil sige at have lidt
og være bleven helbredet, at have fortvilet og gjenvundet
Haabet. (George Elliot).
X- MHz-»
URD 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
