Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. Lørdag 9. Januar 1897 - Fyrstinde Aleksandra. Et Mordattentat i St. Petersburg (med Billeder. Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da jeg var færdig, greb han min Haand, saa alvorlig
paa mig og sagde: -
- klar De ikke mere at sige mig?
—— cei, ikke saa vidt jeg ved, svarte jeg.
Har De intet at tilføie, slet intet? spurte han atter.
- Jeg har ikke mere at sige, svarte jeg. Jeg ved
ikke mere at fortælle om denne Sag. Men det ved jeg,
at jeg kunde sætte mit Liv i pant Paa min Forlovedes
Uskyldighed.
Jeg tviler ikke paa, at De tror Paa hans Uskyldighed
svarte han. Men jeg kan desværre ikke være Dem til
nogen Hjælp, og De kunde. have sparet Dem den Udgift
at kalde mig til St. Petersburg - -
- Tror De da, at vor Sag er haabløs? spurte jeg,
idet jeg neppe kunde holde Taarerne tilbage.
Jeg kan intet sige, svarte han koldt. Det er ikke
noget nyt De har fortalt mig. Jeg har hørt denne
Historie før. Den er paa alles Læber og kan læses i alle
Uviser. Jeg ved ikke mere derom end nogen anden.
Men kan De ikke give mig et Raad? spurte jeg.
Kan De ikke give mig lidt Trøst?
Mademoiselle, sagde han efter at have betænkt sig et
Øieblik hvad vilde De synes om en patient, der skjuler
sine Lidelser for den Læge han henvender sig til?
- Jeg vilde synes han var taabelig, stammede jeg.
- Ja rigtig taabelig, svarte han. Men dog vilde
han ikke være mere taabelig end den der omhyggelig
skjuler den virkelige Uarsag til sin Sorg og alligevel
venter at faa Hjælp og Trøst De sagde, at De vilde
sætte Deres sLiv i Pant Paa, at Deres Forlovede er uskyl
dig. Det tviler jeg ikke paa at De nok vilde. Uken i
Deres Hjerte tror De alligevel, at han er skyldig. Har
jeg ikke Ret?
Nei, nei, raabte jeg og vred mine Hænder. Han
kan ikke være skyldig. Keiseren har jo været som en Far
for ham. Det vilde være en Troløshed dervar sortere
end Natten. Det er ikke muligt at han er skyldig.
De vil ikke tilstaa det, ikke engang for Dem
selv, og dog tror De, at han er skyldig. Kan De negte
det? fortsatte han übarmhjertig.
Jeg gjemte Ansigtet i mine Hænder og hulkede høit.
Det er Grunden til Deres Sorg, Ukademoiselle,
vedblev han, og hans Stemme blev lidt mildere.
- Hvis De ikke viser mig fuld Fortrolighed og for
tæller aabent og ærlig alt, hvad De ved, er det umuligt
for mig at hjælpe Dem.
Uk, han havde gjettet min Hemmelighed, og jeg for
talte ham alt. Jeg fortalte ham, at min Forlovede de
sidste Uger før Katastroer havde været saa forandret
nervøs og urolig, at han oftere havde hentydet til, at der
muligens snart vilde ske noget forfærdeligt, at han gjen
tagne Gange havde talt om Nihilisterne, om deres Pla
ner og om den frygtelige Zlkagt de fik over dem der var
taabelige nok til at indlade sig med dem. Udvokaten
hørte opmerksomt paa mig, afbrød mig ikke en eneste
Gang og sagde heller intet, da jeg var færdig med den
Bekjendelse han havde fratvunget mig.
Foruroliget ved hans lange Taushed sagde jeg til
sidst: Jeg stoler paa, at den Hemmelighed som jeg har
betroet Dem —.
Er sikker hos mig, afbrød han. Ja, Ukademoi
selle, ligesaa sikker som om De havde betroet den til
Deres Skriftefar. Endnu kan jeg dog ikke danne mig
nogen 2Nening om Sagen. Imidlertid maa jeg atter
indstændig bede Dem om ikke at skjule noget for mig;
thi hvis De ikke viser mig Fortrolighed, vil jeg kanske
mod —min Vilje komme til«at gjøre Dem mere Skade
end Gavn.
- De tviler vel ikke paa, at Greven virkelig hol
der af Dem?
- Nei, svarte jeg.
- Da vil han sandsynligvis førsøge at sætte siin
Forbindelse med- Dem. Og hvis han gjør nogensom
helst Tilnærmelse, maa De straks underrette mig derom.
Jeg lovede ham det, og han reiste sig for at gaa.
—— De ved, at min Fars Hus staar rinder Bevogt
ning af det hemmelige politi, sagde jeg, idet jeg fulgte
ham til Døren. Jeg er bange for at, Deres Besøg her
vil vække 2Nistanke, og at De vil blive hindret fra at
besøge os. Tænk om De blev arresteretl
Det tror jeg ikke, svarte han med et Smil. Og
selv om saa galt skulde hænde, har jeg Venner, som har
større ZNagt endog end det hemmelige Politi, og som
straks vilde sørge for min Losladelse Ja min Frihed
er i Virkeligheden af større Betydning for Zaren af
Rusland end Hs. ZNajestæt selv har Unelse om.
Uked disse Ord forlod han mig.
To Dage senere, da jeg sad ved det aabne Vindu i
i mit Boudoir og saa ud i Haven, blev en Sten kastet
gjennem Vinduet og lige ind i Værelset. Den blev lig
gende lige foran mig, og jeg tog den hurtig op. En be
skrevet Papirstrimmel var klæbet rundt Stenen, og efter om
hyggelig at have lukket Døren begyndte jeg ivrig at læse.
Der stod følgende Ord, skrevet med en Haandskrift,
jeg ikke kunde erindre at have seet før.
~Han er dig tro til Døden, men selv tør han ikke
skrive. Uk, dette er kanske hans sidste Farvel. Tilgiv
ham, thi han lider for en god Sag, han gaar i Døden
for Fædrelandet. Kun i to Dage har han endnu sin
Frihed. Hans Tjener K.«
ZNan tænke sig min Forfærdelse, da jeg læste dette.
Ukin værste Unelse saa jeg bekræftet Hvis jeg havde
faat Tid til nærmere at overveie, hvad jeg burde gjøre,
vilde jeg aldrig have indviet noget ZNenneske i denne
sørgelige Hemmelighed. Men jeg havde intet Valg; thi
medens jeg endnu stod med Brevet i Haanden, traadte
Udvokaten pludselig ind, og ligeoverfor hans skarpe Blik
var det ikke muligt at skjule Aarsagen til min Bevæ
gelse. - ~De har hørt fra ham«, sagde han. ~Giv
mig Brevet.« (Forts.)
» 3 - -««« ;·-.· « «".«" ,
~ f . »-«.J;«:-«1.»«.- «k -
3 .d- »;·»-» -.- FF Hz -;
·s mä-. - sk -)-i-«:««!J–?c-« ·-
».–x- « « f, »» » »
– 0 lis-Af . s,;-j««-..«-«,-» .. »« s·.
»z «..»-««. « , zp»»·« ».
- W –« · NE ’«"-·’«·«".· ;—·
I» « WAJCJZ - -. .· ’ D« A, Ek. Ax " ss -.».« s
.«».—–«:’:«k«-s « « « M. -.. »rs .v·. sp-. ,
. «:.s."’., -.Ti;-1«I.«–-’.« J.l—’««. -.« . "«-«-« i- -.« »’s: "
» «« . -·«
-·’ -.« «N· ·««·-.,«:3:.;««T5-—3" kA
Tk ««««»» -«««’–- ««« ·- « JTEH
- »- «- NHL ·sl»—cs , sss . : d. xxx-? «
· l EIS- 1..- «sc·sslsss v- . . MM. »« . s.k? « i sk- ;- »– »-
«« 7««s« ’sp J s’"- EIZO-ix » -·«·««-· W · «.«s ~·–.«"·:—»·IT«-·-z«.(«:i«s’. s. « KI«
3s-sk DJ ~ « « ssk »;.-··—;.:- FM s·.-Her - H-
I-;«-«-. xsi -· CCITT - » - säjs TCO ,–"- " «·s’—··»f ·, i
··:Z.»z.«»-—.»js;k«z·»«x»··« » xx ««« » . s« « fräs-FF » »,»- - :p,sf;k· :; ; «
-« »»·«« -.- «-,-». —·-,-.» · .».,-.»– - «–-:·—, «. :
· –·«f -«.·- sky « -;s-, ’x · J. ’«. KTH - »» »3» f ;«:· »«,fs» PYF
AXE-» - . HUL- . .«« ssp I »k; . -:x««·.,!. » I
z, « · .J. - v - .· « -t-,- .«·k
.-·«TP« «,– · «J« .« 2! FI .»s t - -««–««-’-.’- -IV is
;««2;:-« sedd-. r- ,-»«·-. « .- · ’··.· «« . .-·-—.-.;—.3«i..,·-«»-I: .-!- s- .l;
-».f le-, .s »-—. -.- « ss s. «-. . ss -
-. .—-«-c-.·»« c- ;.; « " . : »,-«-.-—;».:», «k »—. ,«-«!:»«-«s·§;.sss-—««k’.1—s . ." « -»-· »:E- s » sl;
.- -,-.7·-;—.-«»s s·s« ·- - »:- s R «·:v-.·«—,··. – ««–.. Js -—; -»z. » k1.».(.«-,»
.».(.«-,» -. . - s— - s- »«,—« » s is. ss««.s-H- .- s. cY «
stik . ! - · !c. ’— sky-« k-.—"’-"-«·i -·7«-:-.-:x·s " -·-. » s.. - . 1
.s-,.. - - « ·.:- ;«"·?««.–.- .– ’ ’
" sj·»»·«—.z- » · : , · « « .( ·«« Z- ·’ tsi ’’, .’ «·«3.» «:’, ’ .
. Dus-3 (·- X« . ·»3 - . , ;j,.- ,-M i» : ·,«., l4»»—·»
.s ..- · -« · : —· xJ- « · ·.«—-.«c1.k.-":«.:-ctm «·« - —.s-
–·le x« -xx v« .. »« « .( : , .::r»·.».»zf··«:lsi.-.«:—·»»....·,. ’x:U· ä- .."
.«· Vis-» —"«"-: "( « « .· –«,.« «k « .:.-s..- «-
. v · -» -: «x.;, ·,,—-——-. » »·
«.T. i · " ’—«..« ·’. r, uk- - xxx AMD-· «1
» «, MHz-« »-. s—.»- · «-;»Q«.»».-—-««—»s:ss»ks
– - Afskka . « « « · « « · f-. · – I XML
, ,»:-·-.«·..,,- ,- - s « · ·–· . s 3 -
z- « Fy v ’ API -·»··":-":.HZ,51· «·.–;545;·-» .
« «so - ,·-—« s-« z« -s« «.-·-; Bliz-
IFW- ’« -,,Ø;VSV-s-ZLWL.Z» .. MMX-
- -.-»..-. »—»—»»
Jeg tog den hurtig op.
16 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
