Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. Lørdag 16. Januar 1897 - S. H.: Sportsdragter for Damer - Hedvig: Hos Friserdamen - George Elliot: Let nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dette hindrer Blemmer og de dermed forbundne Smerter,
saa-det lønner sig at have det Bryderi, før man drager
afsted. ·
s. H.
JFK
Hos Friserdamen
Vi var hos Friserdamen igaar, Aagot
og jeg. Vore Veninder har saa længe harse
lert os for vor gammeldagse Haarfaconz
nu skulde da vi ogsaa endelig blive moderne
engang.
Vi gik til Fru H ; hun er saa flink, og
saa gav hun os saa mange gode Raad.
Det var saa morsomt at se hende rede
ud Aagots lange, prægtige Haar og be
handle det efter alle Kunstens Regler· Krøl
tangen maatte naturligvis først gjøre Tjeneste
og snart laa det rige Haar i dybe Bukler rundt hele Hodet
Pande. Tindinger og Nakke. Eng’ish fashion you know! Forhaar
og Nakkehaar blev derpaa delt af for sig, og det tiloversblevne
yaar bundet sammen midt paa Hodet. Saa blev Forhaaret delti
tre Dele, og Fru H. tog Haaret over Panden i den ene Haand og
Kammen i den anden og begyndte med let og hurtig Haand at
rede det paa Bagsiden i Retning mod Haarroden.
- Hvad er det De nu gjør? spurte jeg.
- Jeg touperer Haaret eller brister det til, som det heder paa
godt Uorle Nede i Kjøbenhavn kaldte jeg det at »buste Haaret««;
men de fornemme Kjøbenhavnere blev rent førskrækkede over et saa
plebeiisk Udtryk. - chere Dem, Fru H., sagde de, hvor kan De
dog bruge et saa tarveligt Ord, her siger man altid «toupere«.
Og saa maatte naturligvisjeg ogsaa være Aristokrat.
Fru H. havde imens fæstet Forhaaret med et Par Haarnaaler
midt oppe paa Hodet, saa det laa høit og frit over Panden. Hun
~touperte« derpaa Haaret ved Tindingerne samt Nakkehaaret og
bandt det hver for sig sammen med det øvrige Saa delte hun det
sammenbundne Haar i tre Dele, saaledes at den øverste Del var
størst. rullede hver Del fra Toppen af i en stor Bukkel,. ikke rundt
Fingeren som i gamle Dage naar man satte op Krøller, men tæt
og fast som uaar man ruller sammen et Stykke Papir. Hun fæstede
derpaa Buklerne godt tit med Haarnaaler. Alt det Smaahaar som
ikke havde fulgt med, da hun kreppede Haaret, kruste hun saa med
Kreltangen og fæstede det til med nogle smaa Haarnaaler. Saa
tog hun frem en Flaske hældte nogle Draaber af Indholdet iden
hule Haand og strøg det let og hurtig henover Haaret
— Det er, sorat Smaahaaret ikke skal staa formeget ud, for
klarte hun. »
Hvad Slags Olje er det?
« Det er Brilliantine koster halvanden KroneFlasken. Men man
kan ogsaa godt lave den selv, for det er bare Madolje tilsat med
lidt Vinspiritus eller Cognak og en eller anden Slags Parsunie
Det er det bedste man kan bruge for Haaret.
- Hvor ofte bør man vaske Haaret? «
Det kommer an paa, hvor god Tid man har; thi man bør
pleie det saa vel, naar man har vasket det. Hvis man derfor ikke
har Overflod af Tid, bør man ikke vaske det oftere end en Gang
om Maaneden Gamle Professor Foss sagde altid, at man skulde
bruge den gamle gule Skjæggesæbe naar man vaskede Haaret.
· Den fæle gule SkjæggesæbenP
Ja netop den sæle gule Skjæggesæben. Den er meget bedre
end den daarlige, opblandede Grønsæbe man nu bruger.
Men naar man saa har vasket Haaret da, Frue, hvad er
Petlsaa at gjøre? spurte Aagot, idet jeg tog Plads foran Toilet
pei et.
Da skal man først og fremst gnide Haarbunden rigtig godt
ind med Brilliantine Dette gjør Haaret blødt og tilsætter det med
det nødvendige Fedtstof Og saa maa man aldrig kreppe Haaret,
straks efterat det er vasket. Det er da tørt og har let for at briste
ved Berorelse med den varme Krøltang.
De engelske Damer borster Haaret saa meget, de, og det gjør
Haaret blødt og glinsende At borste det en Gang imellem med
en Metalborste er ogsaa meget godt for at faa løsnet Flasset fra
Haarbunden. Man maa dog ikke gjøre det ofte, da det slider Haaret.
Haarborsie og Kamnie bør ofte renses med lidt Salmiakspiritns,
IT i-
. s-« —–.»;;
sk « « szsstl
« «T"’"’«s««3 TF spis .
2.six.—-ssom-FF «
’»«·’«’«»7i » FI- .
» z-»
·»s».s»-».—.»;.sss styrk-i » s « s.k.-: F-« g»
Y sist« wisstle «t« RZ«XST:ZY:.-
uule il» s ’ FTP-
» «» klir-
4»ss 4 · ’«
blandet med lunkent Vand. Det fjerner Smuds og tjener som
DesinfektionsmiddeL
- Mit Haar, der engang var lyst, begynder nu at faa en saa
mørk, übestemmelig Farve, og saa er det ofte saa fedt, hvad skal
jeg gjøre med det, Frue?
De skal blege det, d. v. s. vaske deti Sodavand· Da bliver
det lyst, og tørt ogsaa, og har let for at kruse sig.
Fru H. havde imens været ivrig ifærd med at kreppe mit
Haar og satte det nu op i en elegant Knude midt oppe paa
—oi)et.
h J Paris bruger man nu smaa Kamme, med hvilkesman
skyver Haaret frem for Ansigtet, fortsatte hun. Man sætter Kam
mene med Tænderne frem mod Ansigtet og giver dem saa et lidet
Tryk, saa Haaret staar frit og let om Pande og Tindinger. Et
fuldstændigt Sæt bestaar af fire smaa halvrunde Kamme, en for
Forhaaret, to for Siderne og en for Nakkehaaret; men de fleste Damer
nøier sig med to eller tre. Randen af Kammene danner et vakkert
Smykke om den hoie Haarknude Som Selskabspynt bruoes Struds
fjær, en høi Blomsterkvast eller en spids Sløife af Silkebaand,
fæstet lidt paa Siden. Skriver De ned hvad jeg siger?
—— Javist. Jeg tænkte at· faa alle Deres gode Raad ind i det
nye Kvindeblad ~Urd«
Men jeg kommer vel ikke i BladetP
Nei, væk De trygt Jeg kalder Dem bare Fru H
— Det var bra. Da kan De med det samme sige ~Urd«s
Læserinder, at de aldrig bør klippe sit Haar, men svide det af, da
ellers en hel Del Fedtstof gaar tabt.
- Har De ingen gode Raad for Hudenp
- Det kan nok hænde Da jeg var i England, sagde en Læge
til mig, at det bedste Raad han kunde give for Huden var at vaste
sig hver Aften med lunkent Vand samt gnide Ansigtet ind afveks
lende med Vasselin og Potetesmel. altsaa en Aften med Vasselin
og næste Aften med Potetesmel.
Men naar man begynder at miste Haaret da, hvad skal
man saa gjøre De som ved rede paa alt muligt?
- Aa ja, jeg kunde jo give Dem nogle Raad; men jeg vil
—heller fortælle Dem en liden Episode nedenfra Kjøbenhavn.
Da min Onkel engang var dernede gik han en Dag ind i en
Barberstue for at lade sig barbere Barbereren, som var ganske
skaldet. gav i Samtalens Løb min Onkel en hel Del gode Raad
med Hensyn til, hvordan han paa bedste Maade skulde bevare sit
Haar. Men De selv da, sagde min Onkel, hvorfor har De ikke
gjort noget for at bevare Deres Haar?
Aa, svarte Barbereren· jai kærer mai ikke om at have
maiet Haar. Hedvig.
L et nok at ligge bag skjæmtende Næs,
let nok at skyve det hældende Læs.
Sv ært at stride mod Bølgen og Blæsten,
s v ært at støtte Læsset for Næsten
likenneskets Følelser ligner den vældige Flod, som
velsigner lorden. Den venter ikke paa Skjønhed; den
flyder med uimodstaaelig Kraft og·bringer Skjønhed med
sig. , George Elliot.
;.–’«· »»« IDX ·- »
. «ti"::«.s." Kij « ·
HSI- ’ IDF-VHF O
. x xl- – «»–«Tr- V- -««
» -J«; yi Vis-· T« —«Qx««3’ stå-KJ- Dyd xsb » «bj«tx xxx
?7.47,«5, «x Ud s-»LII’)..«, ’ O ..: «.« ( ’-«’.v R« «
- –, IT »·. EM- UØZO
z-, x-« URD-« ’- HF- kk-
J, x’« xxx 2- —-"s"":-« kywa SEEX
;,-,- XxxstX xxx-« » Ak : PENX
ix xx » xxx-; · - «c-«-.s . –-:-«I– -—. «
(?s Wilrksy MHT ««-NT«X
x « s« Lis-. -««- ««– Ej- II- « TFT-«- "«- M,
x x. » «–»,.- F- »«-sz« « 77 ,)« s
Æ-—,-««sp A - . HMX JE)
- -;-:.-· » - –»:-c– C "-"ss«’«–««-
i-,..»·xsz·i KTHs- O«« H) -·-
AMI-» - 6–·–Z–
s · ·– « « Ø-
URD 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
