Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. Lørdag 16. Januar 1897 - J. Nicolaisen: Svar til en Moder - S. H.: Sportsdragter for Damer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i vor Tid den kristelig-religiøse Opdragelses —— Hjemmets
og Skolens, Omgangens og Undervisningens Opgave
at fremstille Gud og det, som hans er, for de unge saa
ledes, at de kan komme til at elske ham, drages til ham,
saaledes at det at være i Samfund med ham bliver
dem en stor Værdi, den største af alle, noget de med fuld
Frihed og Bevidsthed vik eie, vik beholde, vic hengive sig til.
Det er ingen Umulighed, ja kan ikke engang siges
at være særdeles vanskeligt, at faa Børn - de fleste
tror jeg ialfald til at tilegne sig denne store Livsværdi.
Og det bør ·vi lægge al Kraft og Flid paa, selv om vi
blot tænker paa Barnelivet. Hvorfor skulde vi ikke lade
Børnene blive rige, naar de har Evne til det?
Vanskeligere er det for det opvoksende unge Menneske
at beholde Skatten. Gudsforholdet kan nemlig ikke
bevares uforandret; det er baade det gode og det farlige,
at det maa vokse og udvikles. Barnet opfatter og føler
det paa sin barnlige Vis - og maa, som jeg før frem
holdt, absolut faa Lov til det —; men med Aandens
Vekst ændres denne Opfatning lidt efter lidt, ikke i Væsen,
men i Form, ligesom den voksende Plante. Reflexionen
tager-Fart, de mange Indflydelser og Paavirkninger udenfra
og indenfra gjør sig gjældende Der er Fare for, at
Planten kan visne, og hos mange visner den desværre
Men den kan med Guds Hjælp ogsaa bevares og vokse
sig sterk.
Til dette kan ogsaa Mennesker medvirke, Mødrene
fremfor alle Deres Opdragerhverv er ikke endt, før Livet
er slukt.
Det ligger udenfor denne Diskussions Ramme at
angive nærmere hvorledes den voksne Ungdom bør hjælpes.
Kun dette vil jeg sige: i Forstaaelse med Tidsaanden
maa man være, andet duer ikke. Personlig Overbevisning
og personlig Følelse maa der nu til for at skabe en aandelig
Livsværdi. Hengivelsen maa nutildags være Hengivelse
af egen fri, personlig Vilje Vi ødelægger bare, om vi
gaar udenfor den derved bestemte Vei med vor Paavirkning.
Hvor ligger saa den største Fare, i Tidsaanden eller
i en Opdragelses- (og Undervisnings-) maade, som ikke
tager Hensyn til Tidsaanden? leg vover en Sammen
ligning i Tillid til, at De, bedste Frue, ikke vil tøie» den
udenfor det, som her netop skal belyses; udenfor dette
slaar den nemlig ikke til. "
Man reiser meget med lernbaner nutildags. Og
der hænder lernbaneulykker nu og da. Der kan imid
lertid gjøres meget baade fra lernbanernes og fra det
reisende Publikums Side for at hindre saadanne Ulykker.
Skal vi nu sige: lernbanen er den værste Fiende af
reisende Folks Sikkerhed? Eller skal vi sige: fterladen
hed og Ukyndighed med Hensyn til Sikkerhedsforfeininger
det er Fienden?
Vi kan vist gjerne lade være at svare. lernbanerne
faar vi nemlig ikke afskaffet, ønsker det heller ikke. Og
saa længe de er der, er jo Faren for Sporbrud og Sam
menstød og alle de andre Ulykker førsaavidt tilstede Vil
vi gjøre noget for at forhindre Ulykker, saa maa vi vende
os mod Sikkerhedsforfeiningerne
En Ting ved jeg da ialfald, vi kan gjøre: Naar
vi sender vore Børn afsted paa lernbanen, saa kan vi
give dem gode og nyttige Forholdsregler. Aken det maa
være saadanne, som passer for lernbanereisez de gamle,
som var afpasset for Reise i Skydskjærre, duer nu ikke
De ser, bedste Frue, jeg vilde være ilde faren, dersom
jeg lod denne Sammenligning gjælde det foran behandlede
Forhold i dets Helhedz meu jeg stoler som sagt paa Dem.
Sportsdragter for Damer.
I vor Sportstid har hver Sæson
sin specielle Gren, og nu om
Vinteren er det da især Ski
sporten, som drives med stor
Interesse af begge Kjøn, lige
fra den tidligste Alder. En
liden Krabat paa 5 Aar er
ligesaa·ivrig paa sin
Vis som den trænede
Længdeløber paa sin.
lkke -før4har»«Sn-een
saavidt dækket 2Narken,
før det yrer opover lorderne af Skilobere de fleste den samme
Vei, lige i Hælene paa hinanden,"’;saldeles som en Baue
flok. Uken det er en livlig og broget Flok; alle Regn
buens Farver finder man representeretz thi skal man gaa
paa Ski, maa man være opsigtsvækkende klædt, NB hvis
man vil være paa Moden! Herrerne stakkar, kan lidet
variere sin Dragt; men tar depaa sig Knæbenklæder og
rudede Strømper, er de sikre paa at blive betragtede som
imponerende kjække Sportsmænd. Damerne derimod har
et rigt Felt, og de benytter ogsaa rigtig Anledningen til
at udstasfere sig, naar de skal ud og rulle i Sneen. Dog,
for at den ikke skal sætte for synlige Ukærker ved hvert Fald,
er enkelte saa betænkte at de klæder sig i hvidt fra Top til
Taa. De fleste Damer anvender al sin Kløgt paa at faa
Dragten saa smagløs og skrigende som muligt og hænger
paa sig de utroligste Ting: 2Netalbælter og broderede
Tasker, Sløifer og Tolleknive alt i uskjøn Forening.
Saaledes belæssede kryber de bortover, stikker for sig med
to lange, tunge Stave og haler saa Kroppen efter. Man
faar da et daarligt Indtryk af Sporten, mens det i Virke
ligheden er- et sjeldent vakkert og tiltalende Syn at se en
Skiløberske som kan føre sig. Men en saadan er ikke
ofte at se blandt Kristianiadamerne, og det uagtet de har
stor Interesse for al Slags Sport. Grunden hertil er
naturligvis, at de har for liden Øvelse og den maa til
for at faa Herredømme over Kroppen; men hvorfor be
nytter de da sine Fridage til at kave op den slagne Lande
vei til Frognersaeteren, hvorfra de saa bremser nedover
jaget af Kjælker, der truer med at rende i Benene paa
dem. Reis heller lidt ud med lernbanen, der er Bakker
nok baade paa Ost- og Vestkanten af Byen, og man vil
have mere Udbytte af faa Ture i ordentligt Skiterræn
end as en hel Vinters Træning i de humpede glatte
Veie Og lad saa os, som virkelig er glade i vor sunde
nationale Sport, se at faa trængt tilbage sde latterlige
pyntede Skikostumer, lad os faa Dragten praktisk og
klædelig.
En Ski- og Fodturdragt maa kunne kombineresz men
da bør den syes af godt, tykt Tøi og med en løs Kufte
saa man slipper at være lige varmt klædt ude som inde.
Da kan man jo ogsaa variere-med lyse og mørke, tykke
og tynde Bluser, der tar sig godt ud, naar Kusten er op
knappet.
Det kan kanske samtidig være paa sin Plads at give
Damerne et Raad mod Skognav, da det jo hyppig hæn
der, at Paabindingerne gnaver. Det hjælper lidet, om
man prøver alle de Patentbindinger som findes. Gnid
derimod Fødderne ind med en fed Salve og læg et Lag
med Bomuld under Strømpen paa de udsatte Steder;
-
· sps
« · xi x.
..... .« «—» ] " ·« lh »
skit ,- – -d· ««« «
..«« .- .0 «–-« · »-
·—« ·.· ,d
V · s
. ««s ««. ;» sky-«
ilisqasz Ao
24i URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
