Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. Lørdag 23. Januar 1897 - Urd - Dame-Klubber - Børnenes Opdragelse og Undervisning - „Det er ganske vist“ - J. Nicolaisen: Lad Børnene faa være Børn. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Urd.
Kristiania 20. Januar x897.
Ynme—chlilier synes at blive mere og merealminde
lige rundt om i Verden. Nylig bragte Uviserne Efter
retning om en Klub af akademisk dannede Damer, der
var oprettet i New IZork, og nu er ogsaa en Dameklub,
den første i Frankrige, oprettet i Paris. Den har det
dobbelte Navn Association fåminine og Ladies club, og
dens Valgsprog er: Enighed, Solidaritet, Velvilje, Be
fkyttelse. Den har prægtige Lokalerl Læseværelser, Ur
beidsværelser og Kontorev Politiske og religiøse Diskus
sioner samt Hasardspil er forbudt. Klubaftnerne fordrives
med Musik, Samtaler, Deklamation, Tableauer o. s. v.
Herrer har ikke Udgang. En Undtagelse danner dog
udenlandske Journalister. ,
Børnenes Opdragelse og Andervisning synes —for
tiden at være et staaende Emne i flere udenlandske Tids
skrifter. Nogle af de mest originale Tanker vi har set
fremholdt i dette Emne, er i en Urtikel i Forum, skrevet
af Ukiss Gertrud Buck. Hun fremhæver, at Barnet kun
er en ny Udgave af den gamle Slægt, og at det derfor
nøie bør gjøres bekjendt med Forfædrenes Historie og
skridtvise Udvikling, som den har artet sig under de før
skjellige Forhold i Livet. Denne Undervisningsmetode,
der virkelig praktiseres paa en Skole i Detroit i Staten
Michigan i Amerika, gaar for, sig paa den Ukaade, at
man tager et bestemt Ufsnit i Verdenscivilisationens Historie
og studerer Slægtens Historie, Politik, Geografi, Religion,
Jndustri, Videnskab, Sprog, Musik, Kunst osv. Naar
Barnet saaledes kommer i første Klasse, er det med en
Gang hensat i den graa Oldtid, stilles Unsigt til Ansigt
med de Vilde og lever deres Liv om igjen. J anden
Klasse gaar man over til Grækerne og saaledes videre
til Romerne, 2Niddelalderen, Renaissancen og lige til vor
Tid. Det er en besynderlig Undervisningsmetode, men
den kan dog maaske have sin Betydning.
~Det er ganske vist«. H. C. Andersens gamle
Historie om Hønen som skulde have mistet alle sine Fjær,
gaar stadig igjen ude i Verden. Nylig viste »Fjærene«
sig i Skikkelse af en Forlovelse mellem Storfyrstinde Olga,
Zarens og Zarinas etaarsgamle Datter, og den lille
prins Edward af IZork. Under Keiserparrets Besøg i
Skotland var Storfyrstinde Olga og Prins Edward meget
sammen. Storfyrstinden holdt paa at lære at gaa, og
Prinsen, der netop lykkelig og vel havde lært denne Kunst,
var hendes stadige Kavaler og Hjælpen Hans første
Spørsmaal om Ilkorgenen gjaldt altid ~Olga«, og den
unge Dame syntes paa sin Side at have fattet en afgjørt
Hengivenhed for den lille hjælpsomn·ie Herre, men at deres
Forældre skulde have fattet en saa vigtig Bestemmelse for
deres Fremtid, er vel neppe sandsynligt. Den hele Historie
skriversig rimeligvis nærmest fra, at Zarina, da hun
engang stod og saa paa det yndigelille Pat-, smilende
talte noget om la belle alliance. -
Lad Børnene faa være Børn.
11.
ei, det skal ikke være om Undervisning denne
Gang, heller ikke om noget andet, som smager
af Skole. Jeg vil holde mig til Hjemmene nu.
Naar Børnene giver sig til at furte og være
sure og leie og tvære og stædige, da er der
ingen Hygge ved dem. Og det værste er, at
det er saa usundt for dem; det bliver snart til Uvane,
og der gror andre Stygheder af det. ·
De maa ikke faa vænne sig til saadant; det maa
»tugtes af dem«. (
la, men lad os være rimelige alligevel. Om et
Barns Humør slaar klik engang imellem, saa bør det ikke
uden videre betragtes som en Forseelse; det kunde blive
meget uretfærdigt. End vi Voksne da! Og vi skulde
da ligesom have lidt mere Forstand, vil
Kanske det netop er Ulykken, at Barnet lever i sure
Omgivelser, vokser i sur Jord og tung Luft. Da kan
jo selv et Barnehumør forkrøbles. Væk med Grætten
heden og Humorsygen ogsLunefuldheden fra Barnehjemmetl
Dersom, nogen spørger mig, hvad som er den første
og vigtigste Betingelse for, at man kan virke godt paa
de Børn, man omgaaes, da vil jeg svare: godt Humør.
Det er bedre at forebygge end at bote Skade,ved vi.
Ganske vist, Børn, som giver sig til at gaa og være sure
og leie tit og jevnt, de maa vænnes af med det, selv om
det maa erkjendes, at det egentlig og oprindelig er» de
Voksnes Skyld; men man bør dog gjøre sit bedste for
ikke at paadrage sig saadan Skyld. ZNan kan paadrage
sig den ved mangt andet end daarligt Humør ogsaa.
Den Tille har faaet en Gummiball og er saa straa
lende lykkelig, " trykker den og klapper den og lader den
hoppe ganske smaat, for at den ikke skal fare væk.
Saa tager De Ballen og lader, som De vil beholde den.
~Jeg faar vel den Ballen jeg?« ~Den er da min, den
Ballen!" o. s. v. .
Den Lille bliver betuttet, førskrækket, græder, skriger
kanske, faar Ballen igjen og synes snart ligesaa glad
som før. Og saa tror man, den Historie er ude; ja,«
man tror vel endo-g, man har forhøiet Barnets Glæde,
moret det.
Var det kanske det, man vilde? Nei, man vilde
more sig selv, vilde man; den er saa løierlig komisk,
saadan en pludselig Overgang hos smaa Børn.
ZNen De bør undvære den Ulorskab For det første
er den grusom. De vilde da ikke for alt i Verden slaa
eller klype det glade Barn for at faa det til at græde
eller skrige. De vilde ikke engang puste knust Peber i Næsen
paa det for at faa det til at nyse, endda Smaabørn kan
være løierlige nok, naar de nyser. Men et Narreri som
det nys omtalte kan volde Barnet ligesaa megen Pine,
kanske mere. Det ersimpelthen grusomt. ,
En Voksen eller et ældre Barn vilde førstaa Menin
DLL «
X« Ex- · f- ’·NM.
g»
URD 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
