Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. Lørdag 23. Januar 1897 - I Kjøkkenet - Om Skolekjøkkenets Historie - Smaapluk - Gode Raad - Brevkasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J Kjøkkenet
~Eu saa hoitravende Spiseseddel gjorjo bare et nedslaaende
Indtryk paa os her paa Landet. Vi maa bare tceuke: Aa nei,
hvor fint Dere lever i Kristiania da!«
Ja, ljiere Frue, saaledes stod det i et Brev vi fik forleden
Dag fra en af vore Abonuenter, og det fra en meget intelligent
Abonnent ogsaa, og derfor vover vi ikke andet end at komme
med en ganske tarvelig Middag idag. Men nasste Uge, Frue, naar
De skal have Deres store Sonper, da skal Spiseseddelen faa et
andet Udseende
Vinen
Fiskebudding med Kaperssanee·
Oksesteg.
Prinsessebndding
Fiskebudding. 4 ä- 5 Koljer skrabes godt, skedes med lidt Salt
og Smor og spædes derpaa med Flodemelk Tilsættes med lidt
Mnskatblomme. Formen smores godt, bestrøes med Grillermel
og syl-bes derpaa med Fiskefareen. Steges i Ovn. Serveres
med rørt Smør med Kapers.—
Oksesteg. Mange foretrækker nu at stege i Gryde, da de sy
nes Ovn-steg ikke bliver saa sastig og mor. Smør eller Fedt
lirunes i en Jerngryde. Naar Sknmmet falder ned lægges den
tørrede Steg med Kjødsiden ned og brnnes godt paa alle 4 Sider.
Naar den er pen og brun ikke brændt heltrnndt om ljeldes
1-2 Liter kogende Vand med Salt, Peber, hel Jngefær, Log, Laur
bcerblade og skaaren Peberrod ned i Gryden. Laaget lægges paa,
tæt, saa der ikke er nogen Aabning, og Varmen under Gryden
maa være frisk. Koger sterkt i 5 Minnter. Derpaa sættes Stegen
over svagere Jld og koges under Laag 2 ei- 8 Timer efter Stor
relsen.
Prinsessebudding 350 Gr. fint Hvedemel og 350 Gr. aftlaret
Smor arbeides til det slipper Gryden og Sleven. stpedes der
paa med 1 Liter kogende, sed Flade og arbeides godt. Naar
Røren er afkjolet hvispes 12 Æggeblommer med 286 Gr. fint
Sukker og derefter de slaaede Æggeyvider sammen med det øvrige
Koges 11J2 Time. Serveres med rod Sanee, tilsat med Syltetoi.
silm Skolekjøkkenet-3 Bistorie
holdt Frøken— Høst et Foredrag i Skolekjøkkenet paa Vaaler
engens Skole Fredag Uften den lsde ds. Det var et
meget interessant Foredrag, der paahørtes af ca. 50
Ukenneskev » -
Det første Skolekjøkken i Verden aabnedes i Skotland
x876. ’Andre Lande tog ogsaa snart efter Sagen op. Uf
de skandinaviske Lande var Norge kommet længst i dette
Stykke.
Det første Skolekjøkken i Norge aabnedes i Sande
fjord sB9O. Ukan begyndte med god Vilje, men under
meget primitive Forhold. Skolekjøkkenet havde Bidrag
af Samlaget, og hvis dette faldt, frygtede man for at
ogsaa Skolekjøkkenet maatte lægges ned. J Kristiania
derimod var Sagen kommunal, og det burde den være.
Her havde den ogsaa gjort store Fremskridt.
Skolekjøkkenet var oprettet, forat Børnene kunde op
drages til flinke Husmodre, der igjen kunde skabe lykkeligere
Hjem og lykkeligere Samfund. Hjemme kunde de ikke
lære noget; thi selv om Rkedrene var flinke i ZNadlaw
ning, var jo Smaapigerne paa Skolen netop i den Tid
da ZNiddagsmaden blev lavet i Hjemmet. Og efter Kon
firmationen maatte de ud at tjene hurtigst muligt.
Undervisningen paa Skolekjøkkenet var delt i ~Demons
trationstimer« og »praktiske Øvelser-C Børnene inddeltes
i Familjer, fire Medlemmer i hver Familje, havde hver
sine Gjøremaal og maatte selv være ansvarlige for Maden.
De blev derved vant til at gjøre alt hvad der henhørte
tås dHusholdningen, og at gjøre det med Omtanke og
r en.
Smaapluk
deoreut Hvem var det som opfandt Urbei,det, Hans?
Hans-: Det ved jeg ikke; men den som opfandt det,
burde ogsaa have fuldført det.
cLil«l«c’gut: Usama, naar vi kan reise i Luftballon,
saa kan vi vel ogsaa besøge vore Luftslotte.
Den nge Hustru: Du har virkeligforbedret dig
som Danser, Karl. Husker du ikke, at du i gamle Dage
bestandig rev mine Kjoler itu?
Yen unge Ægtemand: Ua - de kostede mig
ikke noget dengang. «
Gode Raad
bør man altid høre.
Drik et Par Glas varmt Vand en Time for Frokost. Det
renser Maven, fjerner Forkjolelsesbaeiller og giver god Appetit.
sl- Tl
sk
Mod Søvnløshed. Drik et Par Glas nysiet Melk, for De
gaar tilsengs om Aftenen
sk
Træg Mave. En Spiseske Sirup og en Spiseske Rugmel
blandes med saa meget kogende Vand, at Røren bliver passe
tzzjnd Drikkes for Frokost om Morgenen. Et prøvet og probat
iidde"l. .
se
Mod Notter. Er man plaget af de stemme Udyr som kaldes
Rotter, vil man grundig kunne udrydde dem paa følgende Maade.
- Man blander Gile med Hvedemel ien Skaal, fylder en anden
Skaal med Vand og sætter begge Skaale paa det Sted Rolterne
færdes mest. De spiser af det, torster, drikker Vand og Gib
fenlsom de har fortæret, stivner til en haard Masse, og de
oae es.
Brevkasse
—2lkit Navn er ligegyldigt De for
veksler to Navne. Uda Wilde er af Thomas P
. Krag.
· - Red. ’
Spor-smaat
Ulle ~Urd«s Læsere har Ret til under denne Rubrik
at indsende Spørsmaal angaaende Hus og Hjem, Litera
tur-, Kunst, god Tone osv. til Besvarelse af Læsekredsen.
Spørsmaalene maa være fremstillet klart og tydelig samt
i en kortfattet Form-
No. t. Hvordan skal man paa bedste Maade vaske lyse HanskerP
Kare.
No. 2. Findes der nogen moderne islandsk Literatur?
· « , Gunvor.
No. Z. Hvad førstaaes ved den symbolistiske Retning i Kunsten ?
" Telemarking.
No. q. Kan nogen af ~2lrd«s Læserinder give mig en god
Opskrift paa UppelsinsyltetoiP Husmoder.
Indhold: Nemesis (af Karen Nilsen). ——— Mens Havet
stiger (af Rust Roest). - Fyrstinde Uleksandra (Forts.) - ~Sort og
Hvidt« (af X.) Urd. Lad Børnene faa være Børn (af J.
Nicolaisen). Dame-Klubben. Fra Fjeldbygden (af en P.reste
frue). I Kjøkkenet Om Skolekjøkkenets Historie. Smaa
pluk. Gode Raad. —— Brevkasse.
Oscar Andersens Bogtrykkeri Kristiania.
36 URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
