Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. Lørdag 23. Januar 1897 - Dame-Klubben - En Prestefrue: Fra Fjeldbygden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommer og hæver hende til sit Niveau, ylder end) i ed
sit Jndhold, danner hende efter sit Billedfe h— int-
Puhl Eleonor trak Veiret dybt. .
ZNen hvem er enig med Fru Marholm. Ullc
Unmeldere - —-—-
—–- Ua det er ikke langt efter dem som førsvarer
hende, spør bare Signe.
. Signe saa lidt forlegen ud. —– Nei kjære dig, Eleonor,
jeg mente det ikke netop slig. Fru Ularholm Hansson
gaar naturligvis forvidt i enkelte Retninger - -
Saa det indrømmer dul
–- og er svært tilbøielig til at blive en Smule slib
rig; men hun har. set sig saa kjed paa alle de emanciperte
Kvinderne som ikke er emanciperte, det vil sige, ikke ~indv
ortes«, og saa er hun jo gaat lidt for langt til den
anden Side.
Har hun set Feilen paa den ene Side, saa kunde
hun stille op noget som var bedre da, noget som varssaa
vakkert saa en kunde faa Lyst til det, og saa sandt og
godt at en kunde leve paa det. Uken alle disse Vræng
billeder, alle disse Vanskabninger, Fostre af Hr. Strind
bergs og Fru ZNarholm Hanssons forvirrede Hjerner, de
er til, at blive syge af. Og at en Kvinde som du,
Signe - - ——
· Ua nei, lad os nu tale om noget andetl udbrød
jeg utaalmodig. Jeg synes Luften bliver saa tung her.
Det er sandelig Taage nok ude - —— -——
– Ja lad os det, sagdezlkathilde lettet. Fru Anar
holm kan være interessant nok at læse, men skal man
tale om hende -—- —-——· .
. – Har du læst Dyre Rein, UkathildeP afbrød jeg
hende hurtig. Jeg var bange for at hun blot banede
Veien for et nyt Uveir.
Ja.
- Og hvad synes du?
Ua den er jo trist som de fleste Bøger nutildags,
men der er dog noget eget ved den, noget som minder
om Jonas Lie. Og det er saa rart med Jonas Lies
Bøger, de er saa hjemlige og kjendte, man bliver saa
fortrolige med Personerne der. Ja for mig er det ialfald
saa. Jeg elsker dem, lever med dem. Som nu t. EksPL
Mereta —er hun ikke fin og deilig og renl Og saa
varm og inderlig i sin Kjærlighed Det gjør mig rent
godt imellem bare at lukke Øinene og mane hende frem.
—— Ja dul du kan nu drømme og leve paa lidt af
hvert, du. Jeg synes nu forresten det vilde have været
deiligere, om hun havde formaaet at redde ham ud af
Troldhammen, jeg. Men hun var nok ikke den rette
Prinsessen alligevel, ertede Signe.
Det er jo Prinsen som skal redde, ved du,Signe.
Hvis det er den rette Prinsen da. Og hvem ved, om
ikke Dyre Rein reddede ZNereta ogsaa, i en vis Forstand.
Husker du ikke hvad Søsteren sagde til hende:
~Var en stor Kjærlighed blet mig beskaaret i Livet,
jeg skulde gjerne ligget der du ligger, Merete«.
Fra Fjeldbygden.
(Brev fra en Prestefrue.)
Kjære Hedvigl ·
Skulde du ha’ tænkt detl Jeg har ikke skræmt dig
med mit Brev, og du vil virkelig besøge os heroppe, —-
»men ikke nu i Vinter« siger du. Nei, det holder jeg
ganske med dig i, vent heller til Sommeren. —— Du har
jo nu din visse Theateraften, den vilde du komme til at
savne formeget, og saa alle Konserterne i ligemaade na
turligvis; skjønt Halvparten af dem kunde du da efter
min Mening uden Skade undvære, ja til og med baade
til Lettelse og Gavn for din musikalske Fordøielse. —-
Vinteren er heller ikke den rette Tid at begynde med paa
Landet, lidt akklimatiseret er det tryggest at være i Forveien.
Fra Oktober og udover til Jul vilde du heller ikke
komme til at trives af den Grund, at den kvindelige Del af
os er saa forfærdelig optaget. Det er den velsignede Jevn
døgns-Madstrævstid, som er oprunden. Vi vilde ikke kunne
være til for dig engang. Om Selskabelighed, Læsning
eller noget i den Retning er der i Regelen ikke tale.
Fuglen inde i en lægger sig resigneret til Ro. Nogle
smaa, frugteslesse Flaks kanske, men saa putter den sit
Hode under Vingen og sover sødelig ind, sover den van
lige Forvintersøvn. Jo mer det larmer rundt om, des
fastere sover Fuglen, men pas paa, blir der bare et
aldrig saa lidet ~Mellem Slagene«, vips, stikker den sit
Hode frem og gjør sig gjældende; Gudskelov der er dog
Liv i den. —— Jeg har hørt, at den skal kunne sove ind
for aldrig at vaagne mere, men det maa da være, fordi
man ikke lytter efter dens lille-fine Pip og passer paa
at putte en Smule til den.
~Rken hvad i"al Verden er det, J tar Jer til, som
kan lægge Beslag paa Tid og Tanker i den Grad,«
det kan jeg ikke begribe siger du. Nei det er ganske ri
meligt, du ikke skjønner det; men har du Lyst kan jeg
nok fortælle dig lidt derom. —— Heroppe maa du lægge
21«cærke til har vi ikke saa let for at løbe ind om en eller
anden Butik for at kjøbe et Par Pund af dit og et Par
Pund af dat til hvilkensomhelst Tid. Nei her maa vi
om Hosten preparere os, om just ikke for en Nordpols
færd, saa dog for hele det kommende Uar med alle de
visse og tilfældige 2Nunde, det fører til vort Uladbord
En Landsens Husmoder sætter ogsaa sin Ære i at være
selvhjulpenz det er saagodtsom at kunne brødføde sig selv
og at være uafhængig af Byen er ogsaa særdeles bra af pe
kuniære Hensyn. Bare det Sukkeret og den Kasfen, det træk
ker dul Henlægger du saa Urbeiderne for det daglige Brød,
som i Bylivet spredes ud over et tolv Ulaaneders Tids
rum- til saagodtsom blot et. Par ZNaaneder, vil du før
staa, at man maa lægge sig ordentlig iSælen i den Tid.
- Ia nu skal du høre.
Naar Frugtindhøstningen er forbi, al del i det frie
fløiten, og Høsttaagen trækker sig graa og klam hen over
Haven og Ukarkerne, da er det »Potetesgrafsen« skal be
gynde. Man haaber altid paa Godveir, som" aldrig
pleier at komme, men Frosten kan komme, og nu gjæl
der det, at faa fat paa Folk. Børn er meget efterspurgt
til dette Urbeide, og saa staar da de Stakler i den vaade,
raa Jord og graver og piller den ene Tønde Potetes
op efter den anden. Fort gaar det just sikke, men det
gaar. Plougen bruges sjelden, saa det skal Tid til at
faa ind ca. 80 Tønder. Saa mange af Tjenerne som
muligt maa undværes til Udearbeidetz der lægges da
mer end vanligt Urbeide paa os indendørs. De store
Gryder damper i Kjøkkenet til ZNiddagen, som skal varme
de forfrosne Urbeidssolk, og ind kommer stampende over
tyve Potetesagerben med Tilbehør, bringende med sig alt,
hvad der kan hænge ved af den moderlige Jord. Spise
salonen blir derefter, kan du førstaa; men det lader al
drig til at genere. " (Forts.)
X» .- :
s 1 lA-
ll BNP
s· Lys-C ov)
URD 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
