Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. Lørdag 30. Januar 1897 - Urd - Tidsaanden og Tidsaandens Adskeielser - Nonner af Naturen - Vinteren! - En Moder: Hr. Overlærer J. Nicolaisen - X.: Plakatudstillingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Urd.
Kristiania 26. Januar ste-
Tidsaanden og Tidsaandens Adslieiekser er det
Emne Hr. Overlærer Nicolaisen og ~En Moder« et
Par Gange har debateret i vort Blad. Det har glædet
os, og mange med os, at følge deres Udtalelser, og vi
tror de har havt sin Betydning. Thi staar vi uklare og
uvisse ligeoverfor Tidsaanden, vil vi ikke alene komme
paa Kant med vor Tid, men ogsaa med de Kræfter i
os der staar i Rapport med Tiden og har sine Rødder
i denne. ~En Moders-« Varsko ligeoverfor Tidens Ud
skeielser og Overlærer Nicolaisens klare Skjelnen mellem
disse og Tidsaanden selv har derfor sikkerlig bidraget sit
til at kaste Lys over et vanskeligt og ofte misforstaaet
Emne, og herfor vil vi bringe dem begge vor bedste
Tak.
Nonner af Naturm- En Indsender iet engelsk
Tidsskrift søger i en meget interessant Artikel at bevise,
at den Uvilje mod Ægtestanden som i den senere Tid
mere og mere har grebet om sig blandt Kvinderne, er
ganske berettiget, enten man nu betragter den som en
Reaktion af ældre Tiders Udskeielser eller som en natur
lig, medfødt Tilbøielighed Naturen, siger han, har sine
Nonner ligesaa vel som Klostrene. Og de har en stor
Fremtid for sig, disse Nonner. I national, politisk og
intellektuel Henseende ligger Markerne aabne for dem.
Ligesom de høit lovpriste Arbeidsbier udfører alt Ar
beide i en Bikube, saaledes vil ogsaa disse Kvinder blive
den bærende Kraft i vore Familjer og vore Samfund.
Thi det er ikke blot Kvindens Forhold til sit Barn som
gjør hende til Mor, men hendes Forhold til den svage,
til den aandelig underlegne, til den sunkne og forkomne.
quterent Ja nu er den da kommen for Alvor
Og naar der blaaser op et Vær,
saa Sne og Filler fyker
- Eller naar bare Sneflokerne danser om i Luften,
kjærtegner Barnets rødenussede Kind og lægger sig blødt
og varsomt blandt sine hvide Fædre, da rører der sig
noget vist sprudlende, friskt i den norske Kvindes og
Mands Bryst, noget som er nær beslægtet med den norske
Vinter, med Sne og med Uveir og med rygende Bølge
toppe. Og saa tager de Unge Staven iHaanden og
Skiene over Skulderen og drager ud, ud i Uveiret og Sne
kavet og den barske Sno for at lade det staa til udover
Bakkerne, rygende og sygende, mens Øiet tindrer, Kindet
rødener og Hjertet banker af Ungdomsglæde og Ung
domsmod. Vi ser meget af denne glade Ungdom nu i
disse Dage. Bare vi gaar lidt udenfor Kristiania meder
vi den paa alle Kanter. Og vi er glade herover. Det
er et Tegn paa Sundhed og Kraft, og, som vi haaber,
et Skridt henimod Opfyldelsen af det gamle Ord: En
sund Sjæl i et sundt Legeme.
Hr. Overlærer I. Nicolaisen.
Det er en Trang for mig at takke Dem for den
venlige Maade, hvorpaa De optog mit Spørgsmaal, og
for Deres Svar, der har givet mig større Klarhed paa
et meget væsentligt Punkt. · .
Jeg tror nemlig, at jeg ikke saa skarpt som jeg
burde har skjelnet mellem det gode i Tidsaanden og de
Udskeielser, som følger den, og at jeg ialfald i nogen
Grad har betragtet selve Tidsaanden som en Fiende for
mine Børn og den opvoksende Slægt i det Hele. Og
det er jo· saa, at hvad man ikke møder med Forstaaelse,
det møder og behandler man ikke paa den rette Maade.
Men paa samme Tid som jeg erkjender dette, saa
kan jeg dog paa den anden Side ikke komme bort fra,
at der følger ganske betragtelige Skygger med den nu
værende Udvikling. Jeg tænker her særlig paa Tilbøie
ligheden til at forkaste al Autoritet, som er et saa frem
trædende Drag hos vor Ungdom, og som jeg tænker, vi
alle har seet mange sørgelige Eksempler paa.
Vistnok er der og har der vel altid været megen
falsk Autoritet, og det er jo bare bra, at den kommer
væk; men det synes mig, at man nutildags ofte, som
Ordsproget siger: kaster Barnet bort med Vaskevandet.
Og saaledes at forkaste al Autoritet og den Lærdom
og Nytte, man kan have af Fædrenes og de Ældres
Erfaringer, er, synes mig, en meget betænkelig Frem
toning, som jeg frygter vil drage sørgelige Følger efter sig.
Erfaring er jo som bekjendt en dyr Læremester.
Hvis det ikke er for fordringsfuldt, skulde jeg, og
jeg tror mange med mig, meget ønske, at Overlæreren
vilde udtale sig lidt om denne specielle Side af vor Tids
Udvikling.
En Moder.
Ykaiiatudstitkiugen
i Kunstforeningen er meget righoldig og fortjener vel et Besøg-
Der er mange fine og vakre Ting, særlig blandt de engelske og
franske. Her er ikke plads til nogen Omtale af de enkelte. Vi
skal kun nævne et par, som var iøinefaldende uden at være grelle,
som f. Ex. endel plakatet for ~The Sun«, tiltalende baade i Form
og Farve, og en plakat for Theatret porte Saint Martin kunst
nerisk og fint udført, kanske dog lidt overlæsset. «
En altfor stor Plads indtager dog efter vor Mening de ba
nale, flotte Kvindefkikkelser, som man nu· har seet saa mange af,
at de begynder at virke noksaa kjedelig. Den indbyrdes Lighed
mellem dem er ogsaa saa stor, at man har vanskeligt for at tænke
sig, at de kan tiltrække sig en Opmerksomhed, som staar i Forhold
til deres Dimensioner og sterke Farver.
En meget behagelig Afveksling er det at se noget saadant
som de kraftig tegnede Portrætter af den franske Visedigter Aristide
Bruant. Ligeledes Tegningen til Hamlet og den morsomme Re
klame for ren Melk, en liden Pige, som drikker Melk af en Skaal,
medens tre Katte ser paa med begjærlige Øine
De tyske Plakater er gjennemgaaende temmelig smaa, meget
omhyggelig udført, men lidt tunge og kjedelige.
Poul Fischer (dansk) har et Par meget godt tegnede plakatet.
Nogle svenske, mest Anbefalinger for 01, er ganske bra.
Forresten er der saa uhyre meget, at det er umuligt at huske
det altsammen, man bør selv gaa ned og se. X.
zsko URD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
